Frem-træk, et. vbs. til -trække; især ⚙  om anordning ved en maskine, hvorved noget (især: et arbejdsstykke) bevæges frem og trækkes bort efter behandlingen. Man kan (ved hakkelsekniven) anvende vedvarende Fremtræk (af hakkelsen), der besørges af et eller to Par Valser. LandmB.II.130. Mærkemaskine til Stempling af . . Pakkasser, med automatisk Fremtræk. Berl Tid.¹⁸/₂1922.M.16.sp.2.

   frem-trække, v. [4] vbs. -ning, jf. -træk. (ænyd. d. s.) drage frem ell. ud med anvendelse af en vis kraft; trække frem. Efterat man længe havde støvet efter hende, blev hun omsider funden og fremtrokken. Holb.Heltind.I.313. imidlertid (var) de to . . Jægeres Heste fremtrukne. Ing.KE.I.61. GyrLemche.VK. 93. spec. (med.) som vbs., om fødselsoperation, hvorved fosteret trækkes frem med hænderne ell. tang: Sal.²VIII.922.   billedl. ell. overf. Medrette bør man være Theater-Directionen taknemmelig for at have fremtrukket et gammelt Mesterværk af dets altfor lange Hvile. Heib.Pros.VII.85. (det var) blevet mig naturligt at holde min Person tilbage, og jeg følte mig ubehagelig berørt . . ved saaledes at see den blive fremtrukken. Schack.381. (nu næppe br.) drage frem, hjælpe frem paa bekostning af andre (jf. foretrække 2). VSO. MO. (jf. -drive 2, -elske; ældre spr.) m.h.t. planter. de (formeres) næsten Alle lettere ved Frøe, og de paa denne Maade fremtrukne Planter vorde altid skjønnere og sundere. NFrLassen.Blomster-Gartneren.(1828).43.