Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
3 resultater
gispe
gispe, v. [ˈgisbə] (dial. g(j)æspe. Feilb.I.451.IV.180. AndNx. DM.IV.46). -ede. vbs. jf. Gisp. (ænyd. d. s., glda. (i bet. 1) gespe, æda. (vbs.) gespæn (Harp.Kr.54), gaben, oldn. geispa, gabe; jf. eng. gasp) 1)  gabe (II.1.2). Moth.G132. Henrich gispende: “Med et Ord Herre! er Klokken kun fire, saa er det fire om Morgenen.” Holb.Masc.I.1. Leander (gispende . . Han er færdig at falde i Søvn). Skuesp.X.367. Søvndrukken og gispende . . gav han til Svar: “Jeg sov”. Rahb.Tilsk. 1796.716. jf.: jeg antager, at Nero aldrig gispede (dvs.: af kedsomhed), men at i ethvert Øieblik ny Nydelse overraskede ham. Kierk. II.173. 2) trække vejret med besvær, kort og hørligt; snappe efter vejret. 2Kg.4.35. *Saa maa jeg dog denne Gang, | Før min Musa Maalet taber, | Som alt gisper, gulper, gaber, | Tegne denne Svane-Sang. Wadsk.13. *mod Aften alt | Er Gubbefluen rynket, mat, og gisper – døer. Oehl.HY. 167. Jeg gisper som en Hund paa en hed Dag. Goldschm.V.399. “De mener her er Børneselskab”, gispede han. Hus og Hjem. 1912.598.sp.1. overf. (jf. bet. 3): efter endel gode Smeld begyndte Pisken at gispe og gav tilsidst slet ingen Lyd. Goldschm.FV. III.23.   i forb. gispe efter (jf. efter 2.2), om besværede (krampagtige) bevægelser m. aandedrætsorganerne. *Morgenlandets Søn . . | Bag sin Vifte gisper efter Luft. PMøll.I.97. Som Fisken, naar den ligger paa Strandbredden, forgjeves gisper efter Havet. Kierk.VI.346. billedl.: *efter Lys og Liv den (dvs.: sjælen) evig gisper. PalM.VI. 38.   i forb. gispe (livet olgn.) ud, (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, l. br.) om besværligt aandedræt i dødsøjeblikket. *imens det trufne Dyr | Gisper . . | Ud sit Liv i Dødens Pine. smst.IV.70. Lemb. Shak.XIII.154. 3) (vel egl. om de bevægelser, som brystkassen (ell. hjertet) gør, naar man snapper efter vejret (jf. bet. 2); sj.) bæve (2). Moth.G132. Hiertet gispede endnu, efterat det var taget ud af Dyret. VSO. *Skibenes gispende Sider brage. Blich.D.1 I.189. *Der et Par Faar har i Sporet sig lagt: | “Leg dog paa Sulet, I pelsrede Taaber, | tag eders gispende Flanker i Agt.” Aakj.RS.41.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 6, udkommet 1924.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
gjæspe
gjæspe, v. se gispe.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 6, udkommet 1924.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
gæspe
gæspe, v. se gispe.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 7, udkommet 1925.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag