hasardere, v. [hasɐrˈde^?rə] -ede. (ænyd. d. s.; fra fr. hasarder; til Hasard) 1) (nu vist kun arkais.) sætte paa spil, i vove; risikere. Jeg staaer i Begreb med en Handel, hvor jeg om en kort Tid agter at profitere vidst 40000 Rdr. Jeg hazarderer intet, thi jeg har Sikkerhed for mig i min Lomme. Wiwet.D.102. Jomfruen kan gierne vove at lade sig inoculere, uden at hazadere sin Farve. Tode.ST.I.112. mine Børns Formue tør jeg ikke hazardere. Hrz.X.329. de skøttede . . intet om . . at hazardere deres Liv og Lemmer. JPJac.I.53. 2) (, l. br.) have dristighed, vovemod til at gøre noget; driste sig til; vove; ogs.: gøre, udføre noget risikabelt, farligt. for des snarere at faae dette ypperlige Verk til Fuldfærdigelse, saa ynskte man gierne et vist Antal Prænumeranter, for at vide nogenledes forud, hvor stort et Oplag man kunde hazardere. LTid.1732.86. smst.1733. 3. hvis De ved Nattetid . . hazarderer at bede (en betjent) om f. Eks. at vise Dem Vej. Esm.I.87.   (sj.) uden obj. *et Kys maaske? De gives | kun sparsomt der tillands, | men Wessel han er vant at hazardere. Drachm.PT.27.   (sj.) refl. (det synes) noget letsindigt at hasardere sig ud i et Venstreministerium. Hørup.III.270. 3)  m. h. t. ytring: fremsætte dristigt ell. uden (dybere) overlæg ell. eftertanke (jf. bet. 4). han trak sig tilbage, da han havde hazarderet den Yttring, at Holsteen og Lauenborg kunde udtræde af Forbundet. Krieger.D.I.75. I kupéen drøftes . . udsigterne, der hasarderes de vildeste formodninger om krigen. Jesp.(Tilsk.1917.I.12). Liszt har hasarderet den Udtalelse, at Schubert var den poësirigeste af alle Componister. R Bergh.M.29.  4) (jf. fr. hasardé)  part. hasarderet brugt som adj.: dristig; vovet. (i forfatterens) Behandling virker Emnet (dvs.: søskendeægteskab) ikke det allermindste hasarderet. Tilsk.1918.II.354.   især om udtalelse: mindre vel overvejet; som ikke er helt berettiget, passende olgn.; overdreven; dristig. meget hasarderede Brandere. CMøll.PF.69. Hun vidste ikke, om det var Alvor . . eller en lidt vel hasarderet Spøg. Wied.S.172. han har nu i Foraaret forlovet sig med en Datter af Direktør H., Smørgrossereren, og der er Penge som Græs, – for at bruge en hasarderet Sammenligning. SvLa.FM.36. 4 part. hasarderet brugt som adj. ældre o.a. (vist først alm. i slutn. af 19.årh.): hazarderet, vovet, farlig, mislig, dumdristig. Meyer.1 (1837). De (: småsparerne) kunde have ladet være med at indlade sig paa saa hasarderet et Foretagende. OleJuul.E.73.