havarere, v. [havaˈre^?rə] -ede. (jf. fr. avarier; afl. af Havari)  1) (i egl. bet. ⚚ og ) m. h. t. ladning ell. (del af) skib: tilføje overlast; beskadige. SøLex.(1808). Scheller.MarO. Har Skibet taget nogen Skade? Nej, der skal mere til for at havarere “København”. AarhusStiftstidende.²/₁₁1921. 1.sp.6. billedl. og overf.: Man kan havarere sit Rygte. Oversk.II.217.   især i perf. part. havareret brugt som adj. havarerede Varer. Forordn.¹³/₆1787.II§15. Kierk.XIV. 71. havareret af Søvand. Scheller. MarO. (maskinen er) havareret. Tekn.MarO. Feilb. overf. (jf. Havarist 2): som er medtaget af tidens tand ell. af modgang, ulykker osv.; som det er gaaet (stærkt) tilbage for; som har lidt skibbrud i livet. Tusinder af Mennesker lader (Menelaus) slagte, blot for at faa sin havarerede Skønne igen. Brandes.IX.34. en havareret Eksistens' ulykkelige Graad over det Liv, over for hvilket han var kommet til kort. AndNx.DB.128. et eller andet havareret godt Hoved. VVed. BB.295. 2) (l. br.) intr.: lide havari; blive beskadiget; lide overlast. skibet havarerede midt i havnen ┆ 1 m.h.t. fly At havarere en Maskine. HCJacobsen.Saa flyver vi.(1934).23.