hjem-vente, v. [-ˌvæn'də] (kun i præs. part. (m. pass. bet.) ell. perf. part.; nu sj.). med mindre han allerede er hiemventendes (dvs.: kan ventes hjem). Gram.Breve.220. Larsen. D&H. de i dette aar hiemventende skibe. BerlTid.22/3 1751.Till.1.sp.2.