jævn-stor, adj. (ænyd. jefnstor i bet. 1 (HMogens.), glda. om stor (Kalk.III.290), sv. jämnstor; især dial.) 1) lige stor; af samme størrelse. da Pelle vendte sig om, stod der en fremmed Dreng i Døren . . Han var jævnstor med Pelle. AndNx.PE.I.42. saa tykkes jeg, vi skulde . . dele alt Folket i tre jævnstore Dele. GSchütte.Bojerik.(1913).3. Feilb. 2) [5.1] forholdsvis, nogenlunde stor. Til Begravelsen mødte et efter Forholdene jævnstort Følge. Pont.LP.VIII.256. Syv jævnstore Herregaarde havde tre Generationer depenseret. Wied.S.1.