næve-stor, adj. (jf. u. I. Næve 3 samt haandstor; sj. i alm. spr.) af størrelse som en knyttet næve. Brændingen var saa stærk, at den kastede nævestore Stene frem og tilbage. Andres.Klitf. 20. AchtonFriis.JL.I.459.   især om person: som ikke er ret stor. Moth.N112. *nævestor Pygmæe til spæde Hofte binder | Det fingerlange Sværd. Bagges.NK.260. Vor unge Kong Erik har gaaet svare Ting igjennem fra han var nævestor. Ing.KE. I.116. CBernh.V.33.