kæfte-stærk, adj. (ogs. kæft-, se u. bet. 2). (jf. no. kjeftsterk; til Kæft 2; nu næppe br.) 1) om hest: d. s. s. haardmundet 1.1. Sort. Poet.71. VSO. 2) d. s. s. kæbestærk. Moth. K425. I er kuns en Tieniste-Pige, mit Barn, men forbandet kjæftsterck og Næseviis.KomGrønneg.II.199.