koalisere, v. [koaliˈse^?rə] -ede ell. (sj.) -te. (fra fr. coaliser, dannet til coalition, se Koalition; især polit. ell. hist.) egl.: vokse sammen; forene sig til eet legeme. Leth. (1800).18.   nu kun: knytte sammen, forene i et forbund olgn. JBaden.FrO.58. Den dybeste Grund til Heibergs Had til Gyllembourg var hans faste Overbevisning om, at han var koaliseret med hans “Dødsfjende” Colbjørnsen. HSchwanenfl.H. 532. Italien er paa Balkan interesseret i de politiske Interessers Ligevægt; men Jugoslavien er saa langt Balkans stærkeste Militærstat; derfor søger den italienske Politik i nogen Grad at koalisere de øvrige Kræfter. FlensbA.³⁰/₁₂1926.5.sp.3. de koaliserede (dvs.: de forbundne, allierede magter). JBaden.FrO.58. Sal.²XIV.231.