egalisere, v. vbs. -ing ell. Egalisation (JBaden.FrO. Fædrel.1848.1281). (fra fr. égalisere, jf. egal S; i 20.årh. især fagl.)
gøre ensartet. Resol. ang. at Tienesten i Citadellet Friderichshavn, med den herværende saa meget som mueligt maa egaliseres. MR.1769.329. Herskabet (: kongen og dronningen) ere i Dag reist til Frederiksberg naar nu Din Fader har dem ret egaliseret (: tilpasset, akklimatiseret) der ude, skal vi ud til ham. Cit.1817.(Oehl.Br.1809-29.II.158). en egalisering af medlemslandenes foranstaltning og regulativer. MdsskrDyrl.1951/52.350.  (ældre spr. ell. hist.) m.h.t. udligning af økonomiske vilkår for visse landbrugsejendomme. Egalisation af (: udligning af forskellen mellem) det privilegerede og uprivilegerede Hartkorn. Fædrel.1848.1281. Hartkornets Egalisering. Statsråd.1849.II.57. egalisere .. Ordet bruges om de bestræbelser for at skaffe bøndergårdene i landsbyerne lige vilkår m.h.t. jordbesiddelse, skatter, landgilde, hoveri og andre afgifter, som var alm. i 1500-1700-årene. HåndbLokalhist.206.  (mus.) m.h.t. (sang)stemme, toneleje. Stemmen er ikke helt egaliseret (Højden er noget anstrengt). NatTid.14/11 1920.2.sp.3. Det gælder om at udvide Registrene og egalisere dem, saa Stemmen glider roligt fra det ene over i det andet. Talekunst.(1946).95.  i andre fagl. anv. Egalisere (: udligne en evt. vægtforskel m.h.t.) .. et Projektil .. en Granat med Vand, med Sand. Scheller.MarO.216. Efterbehandlingen af Overlæderet .. Egalisering eller Afhøvling fra Kødsiden til den Tykkelse man ønsker. Skomagerbogen.(1923).23. foretage en egalisering, d.v.s. søge at give materialerne en mere ensartet struktur. Thaulow.MO.70. Egalisering paa Spann-Ramme .. Ved at spænde Varen i Bredden, fjerner man Folder .. ligesom man derved kan stramme Varen ud til en større Bredde. Sterm.Tekstil.(1937).73. egalisere = gennemfarve ensartet uden Skjolder. Textilbogen.(1944-46).119.