kvind-agtig, adj. [kven- ˈagdi] († kvinde-. Moth.K406). adv. -t ell. d. s. ell. (†) -en (Gram.Nucleus.458. LTid.1755.63. VSO.). (ænyd. quindactig, -aftig, quindactelig, no. kvinneaktig; til I. Kvinde; sml. fruentimmeragtig (u. Fruentimmer-sp.99³⁷), kvindelig) 1) som har lighed med, minder om, opfører sig som kvinder (jf. Moth.K406); nu kun (jf. I. Kvinde 2.1 slutn.) om mand: som opfører sig som, minder (i indre egenskaber) om en kvinde, især i dennes uheldige egenskaber; jomfrunalsk; især: blødagtig; umandig; ogs. om optræden, handle-, udtryks-, tænkemaade osv. de Perser vare bløde og Qvindagtige, og (var) udi lang Tiid ikke . . øvede udi martialske Sager. Holb.Intr.I.25. Spinderokke bleve sendte til dem, der vare uadelige og qvindagtige nok til at forsage . . Ærens og Adelens Kald. Rahb.Fort.I.362. Lad ikke qvindagtige Taarer smitte mine mandige Kinder. Bagges.L.I.163. Deres Musik (er) alene for Sandsen, blød og qvindagtig. Winth. VIII.189. det er ikke umandigt at kunne græde, men qvindagtigt ikke at kunne skjule det for Enhver. Kierk.VI.246. det Usikre og Vaklende, det Kvindagtige i Alfred de Mussets Livsanskuelse. Brandes. VI.93. blandt (H. C. Andersens) øvrige egenskaber findes adskillige frem, der er mere kvindagtige end mandlige.HjHelweg. H.C.Andersen.(1927).100.   (l. br.) om ydre egenskaber. (hans) Mund med de kvindagtige, sorte Dun paa Overlæben. Schand. TF.II.186. jf.: Deres røde, ofte kvindagtigtyppige Læber, deres feminine Ansigtstræk. Bønnelycke.Sp.22.   (jf. -agtighed slutn.; sj.) om (egenskaber hos) kvinder. *Hvo som Qvindagtig (dvs.: blødagtig, fej) tør Minerva vel afmale, | Der sine Sønner (dvs.: videnskabens dyrkere) til Fuldkomne Stridsmænd giør, | Der Pen saavel som Sværd i Haanden altid før. Holb.NP.A4^r. sa.Hh.II.121. 2) † om rim: kvindelig (4.3). LTid.1724.765.