vind-agtig, adj. (jf. vejragtig; nu næppe br.) præget af vinde, (megen) blæst. Moth.V197. et Vindagtigt Veyrligt. LTid.1725.159.   (til I. Vind 1.5) som er indbildsk, stor paa det ell. bluffer olgn., men er uden (større, egentlig) værdi. Allermindst kan jeg sætte (apostlene) i Ligning med vort Aarhundredes vindagtige Lærere. Balle.Bib.I.144.