legalisere, v. [legaliˈse^?rə] -ede. vbs. Legalisation (Forordn.⁴/₈1824.§9. Sal.²XV.589). (efter fr. légaliser; af legal; især jur., emb.) gøre lovlig; gøre retsgyldig. Regeringens Terror og Diktature gjorde mere for Revolutionen end dennes bedste Apostle. Revolutionen blev legaliseret i Folkets Øjne. Madelung.Opbrud.(1909).24. Lad os faa en Ordning paa vort Forhold. Det maa sikkert ogsaa være i din Interesse, at vor Skilsmisse bliver legaliseret. Pont.MH.48.   spec. m. h. t. en i embeds medfør given underskrift, hvis ægthed bekræftes af en overordnet myndighed, gesandt ell. konsul: embedsmæssigt bekræfte. min, af Ministeren legaliserede, Underskrivt. PAHeib.E. 106. JurFormularbog.⁵560.