negligere, v. [ne-, nægliˈʃe^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te. (fra fr. négliger, af lat. negligere; især ) undlade at passe, tage vare paa noget; være ligegyldig med; forsømme; spec.: undlade at tage hensyn til. Moth.Conv.N29. jeg har alt for stor Respect for den Pariske Galanterie, at jeg skulde negligere saadant (dvs.: de nye parisiske moder). Holb.Jean. IV.4. Saa kort Tid har Du været fra Dit Hjem, og allerede begynder Du at negligere det (dvs.: ved ikke at skrive breve). Gylb. (Heib.Ungd.39). Folk, hvis Venlighed han totalt havde negligeret. Bønnelycke.MM.79. Jeg skal ikke lægge Skjul paa, at Aktionærinteresserne . . ofte negligeres paa en ganske utilbørlig Maade. GadsMag.1929. 553.   † refl.: være efterladende, forsømmelig; sjuske. Han skal exercere Chaloup-Roerne i at roe, holde dem til at roe smukt, afværge at de ikke negligere sig ved at snakke, og holde patiare. SøkrigsA.(1752).§479.