paa-blæse, v. [-ˌblæ^?sə] (jf. anblæse; fagl.) blæse (luft) paa (noget); paaføre ved blæsning. En med Blæserøret paablæst Flamme kan . . ikke lyse saaledes som en sædvanlig.Hinnerup.Juv.33. (ved glasfabrikation) som udtr. for formning (af glas) ved blæsning: Konus passende til ombyttelige Beholdere paablæses Apparatet. Glasteknik. 18.