pige-agtig, adj. (jf. pigelig, piget). 1) ejendommelig for en ung pige (1); ungpigeagtig. *Du gik til Lejet hver Kvæld som Brud . . | Helt pigeagtig du lod mig kun ane | din Ild. Drachm.XI.290. *hendes Skikkelse er ogsaa | saa pigeagtig fast og sluttet. JakKnu. Va.158. 2) som minder om en ung pige; oftest (nedsæt.) om mænd(s udseende, adfærd osv.). Brandes.II.111. Spurvenes Morgensladder næsten overdøvede Finkernes pigeagtige Triller. Lunde.Midsommerbarnet. (1898).110. Hans Ansigt var ungt og pigeagtigt. Lauesen.GlædensDag.(1933).48.