pin-agtig, adj. [pinˈagdi] († pine-. Moth.P85). (sml. ænyd. pinagtelig; jf. pinefuld, pinlig, pinsom) 1) (nu l. br. i rigsspr.) som volder (en) legemlig smerte, legemlige lidelser; smertefuld; pinefuld (1). en Strikke, hvormed jeg kand hænge mig selv, for at undgaae en meer piinagtig Død, som jeg har fortient. Holb.Abrac.II.1. Skulde det være piinagtigt koldt, kan Du indenfor Vanterne bruge Handsker. Blich.(1920).XVIII.54. 2) som volder (en) aandelig smerte, nager en ell. (nu især) medfører ubehageligheder, kvaler, bringer en i vanskeligheder, forlegenhed: pinlig (3). en piinagtig Tvivl og Frygt for det tilkommende. EPont.SandhedsKraft. (1758).272. denne . . Mangel paa Evne til at finde Samtalestof blev pinagtig for Fuldmægtigen selv.Schand.TF.II.87. Stemningen er . . trykket og pinagtig. SigMüll. B.97.

pine-agtig, adj. se pinagtig.