stimulere, v. [sdimuˈle^?rə] -ede ell. (nu l. br.) -te. vbs. -ing (S&B.) ell. Stimulation (JBaden.FrO. Warncke.Lægemidlernes physiologiske Virkninger.(1862).118. jf. ndf.). (ty. stimulieren, fr. stimuler; fra lat. stimulare; af stimulus, pigkæp) 1) (især med.) paavirke (et organ, en organisme, en person) ved pirrende berøring ell. (nu navnlig) ved tilførelse af oplivende stoffer, saaledes at det (den) fungerer livligere, stærkere osv.; pirre; incitere; irritere; uden for fagl. spr. navnlig (om nydelsesmidler som spiritus, kaffe, te, tobak): virke oplivende, opkvikkende, opfriskende. Det (dvs.: kødet af bananer) stimulerer, naar det bliver spiist af Fruentimre. Reiser.IV.181. Curjel.Lægemidlerne.(overs. 1859).50. stimulere sig med Spiritus. AaDons. MV.49.   stimulerende middel, oplivende, inciterende middel; stimulans. Naar et stimulerende Middel udkræves, er intet saa godt som Viin. Hygæa.(1827).99. Panum.556. 2) overf. Deres oeconomiske Skrifter har stimuleret . . adskillige andre Europæer til Agerdyrkningens . . Randsagelse. LTid.1759.103. den indre Svaghed behøver Øieblikkets stærke Stimulation. Kierk.VII.202.   spec. (⚚) om forøgelse af økonomisk virksomhed, rentabilitet, forhøjelse af priser osv. FrPoulsen.MD.28. forskellige Forslag, der tager Sigte paa at stimulere den indenlandske Produktion af Brændsel. Pol.²⁵/₁1940.3.sp.1.