Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
stipulere
stipulere, v. [sdipuˈle?] -ede. vbs. (l. br.) -ing ell. Stipulation (Holb.DH.I. 698. Meyer.8). (ty. stipulieren; fra lat. (dep.) stipulari, lade sig noget formeligt love (ved en bestemt retshandling), kræve ell. opnaa løfte om; især emb.) love, tilsige en noget (Leth. (1800). Meyer.8); navnlig: fastsætte ved overenskomst, kontrakt; især m. h. t. pengebeløb, der skal udredes: bestemme størrelsen af. (ofte i perf. part.). Til at betale den af Græv Hans stipulerede Summa, tog Kong Magnus den halve Deel af Kirkernes Tiende over heele Sverrig. Holb.DH.I.421. da man i Kontrakten havde glemt at stipulere noget om Kulforbruget, blev Maskinen alt andet end kulbesparende. Christmas.EtAar iSiam.(1894). 7.   (nu næppe br.) m. refl. hensobj.: betinge sig, kræve ell. opnaa løfte om noget (ved indgaaelse af overenskomst). en ung Person havde forbundet sig til Fanden, og derfore stipuleret sig aarligen en Tønde Guld. Holb. Ep.II.68.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 21, udkommet 1943.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag