træagtig træ-agtig, adj. (ænyd. d. s.; især ell. fagl., jf. dog Feilb.) 1) (jf. -artet) som (i en ell. anden henseende) minder om et træ (I.1). Holb.Metam.11. Træagtige Figurer. VSO. om plante; dels (navnlig om busk): som ved en tydelig udviklet stamme og krone minder om et træ (I.1). ForstO. Pebertræet blomstrede som den første blandt de træagtige. HeeAnd.AH.65. dels (især i forb. træagtig plante; bot.): hvis stængel er forveddet. Sal.2XXIII.842. som del af plantenavn: den træagtige Buksbom (Buxus sempervirens eller arborescens). Pol.2/51928.13.sp.4. lave, urankende Buske, der hedder Hedera arborea eller træagtig Vedbend. BerlHaveL.I.313. 2) som minder om træ (I.2), ved; ogs.: som bestaar af træ (I.2), ved. 2.1) i egl. bet. de Træagtige Sener, som bliver til overs af denne Marve (dvs.: et træs). Pflug.DP.804. Træeagtig Tinmalm. Brünnich.M.263. en træagtig Rod. VSO. Celler med forveddede (træagtige) Vægge. Warm.Bot.185. ForstO. 2.2) (jf. I. Træ 2.3) om person(s holdning, udseende ell. (især) væsen ell. optræden): ubevægelig, stiv (og med udtryk af ufølsomhed, manglende liv, aandslivlighed) ell. tør, kedelig. Det er ret et træagtigt Menneske. MO. (de unge) kunde føle og forstaa Sligt, men han var for gammel dertil, altfor tør og træagtig. Tops.II. 369. denne træagtige Stivhed i Samtalen (dvs.: hos en kammerherre). Schand.TF.I.33. Faderens rynkede, træagtige Ansigt. Bech Nygaard.GØ.298. 2.3) (l. br.) om lyd: haard, skarp (som den lyd, der opstaar, naar to træstykker slaas sammen). den haarde, klaprende, træagtige Lyd, som (storkens) lange Næb frembringer. KNyrop.OL.II.23. Vis mere +