u-bærelig, adj. [uˈbæ^?rəli] (ogs. -bærlig. NisPet.SG.478. Soya. Smil saa!(1944). 16). (ænyd. vbærelig, oldn. úbæriligr, utaalelig, usømmelig) som ikke kan bæres ell. udholdes. Da (stykket) er skrevet . . alene for at tjene Penge, vilde det deraf opstaaede Tab blive højst ubæreligt. EBrand.Br.V.176. Krig er en ubærelig Gru. AKohl.MP.III. 234. en Tungsindsstemning, ikke haabløs og ubærelig, men mild af Ve. KMunk.LGD.85.