ud-lændisk, adj. [-ˌlæn'disg] (glda. d. s.; jf. -lændsk og -landsk samt mnt. utlendisch; nu mindre br. (jf. MO. VSO.), især højtid., arkais.) udenlandsk. Holb.MTkr.95 (se u. indlændisk). Vin og anden udlændisk Drik. Grundtv.Kvædl. 113. *Alt er det engang hændet, og det kan skee igjen, | At Danmarks Konge fanges af udlændiske Mænd. Hauch.LDR.178. En udlændisk Delegation. BerlTid.⁷/₁₁1925.Aft.Till. 6.sp.4. fremmede og udlændiske Vækster. HeeAnd.AH.90. jf. udlændig 2: (natmændene) ere Fremmede i deres Fædreland; og de ere mere udlændiske end selve Jøderne. Blich.(1920).XX.116. udlændisk told, se I. Told 1.1.   anv. som subst.: udlænding (1). DL.Fort. (se u. indlændisk). Holb.DH.II.19. Gravl.DD.106.