u-paaklædt, part. adj. nøgen ell. (især) kun delvis paaklædt. Upaaklæd. vAph. (1764). *Naar upaaklædt jeg sidder ved mit Bord, | Og mellem Folianter nysler. Bagges. Sv.86. Naar V. kom fra kontoret, fandt han hende mere eller mindre upaaklædt. Hørlyk. UT.173. Synet af Pigens Upaaklædthed fyldte hende med Væmmelse. GyrLemche.T. I.120. jf.: (han) viste sig aldrig inde i Stuen i Underbukser eller anden Upaaklædthed. Hjemmet.¹⁸/₁₂1934.68.sp.2.