BefaldeBefalde, go. (nt. bevallen.) 1) falde, passe; thz danscke maall er icke føyeligt mett andre maall, att thz kan seg altijdt wel befalde. Fr. Wormordsen, Dauids psaltere. 1528. a 4v. Smlgn. Sch. u. L. I. 305 b.14. 2) behage; hennes nadis kledeboon behaffuer eller befaller meg inthet well (1515). D. Mag. II. 29; I. 278; den ære oc praal befiøl Cathoni vel. Herm. Weigere. 98; (smlgn. falde); Grundtv., Folkev. I. 325; det befalder mig, det vil ieg saa haffue. Tidemand, Post. I. 58v; placeo, befalder, behagis. Colding, Etymol. 939; Grev. o. Frih. K. 50; Psalmebb. I. 145; dig befalder ey brendoffers hellig smøg. Kingo, Sjungek. I. 61; P. Syv. I. 37. Smlgn. Sch. u. L. I. 305 a, 16 flgd. – lade sig b. = finde behag i, synes om; kongen, hans raad oc herrer dette raadslag sig lode befalde. Herm. Weigere. 45v; lod sig icke ilde befalde, at ieg optegnede hans tale. Vedel, Saxo. fort. 19; A. Berntsen. I. 124; der vilde lade sig befalde der efter at stræbe. B. Tott. I. a 4v; du lod dig det vel befalde, at du ilden fra mig stal. Gerner, Hesiodus. 14. Smlgn. lade sig tykke u. d. o. 3) synes om, ynde; hun befaldt icke heller det ecteskab, skilde sig ocsaa aff med hannem. Lyschand. 581; Jesus monne hand kaldis, det naffn ret vel befaldis. Psalmedigtn. I. 472 a. Smlgn. behage. 4) tm. befalden, hengiven; de, igien leffuede, vaare alle hans naade befalden. Hvitf. VIII. 240. Smlgn. velbefalde.Befalde, go. 1) det befalder stigtens lensmænd besværligen (1585). Nationaltid. 23/3 1882. sp. 4.Befalde, go., 1), se I.* 26 b. – angribes af; s[k]ulle docterens cuur inted holde faast, och prindtzen skulle befalde med hans forrige suaghed. ChrIV* V. 503. Jf t mit e. krankheit befallen. 2); thet, som befeller oc løster legommet. NT 1524 b 3. Jf SchuL I. 305 a29, 44. – Jf velb. se i sammenhæng Vis mere +