HenfaldeHenfalde, go. 1) falde; indtil hand endelig i snorkesøvn henfaldt. Kingo, Chr. V. anhang. a 3v. 2) være skyldig; hvad brøder og straf ... nogen kan vorde tilkjendt at give, det skal allene participanterne være henfalden (1665). (A. L.). Smlgn. falde 5) og brødfalden ovf. I. 281. 3) svinde hen; delabor, bliffuer borte, henfalder, faar ende, bliffuer til intet. Colding, Etymol. 611; marceo, vissner, forgaar, henfalder. sst. 718; Steph., Nomencl. II. 875, 1317; et mølædt klædebond, der bortmulner oc henfalder. M. Henrichsen, Ligpr. o. Jørg. Rosenkrantz. 200. Smlgn. t. hinfallen.Henfalde, go. 1); Rosenkrands, Underv 11 (ovf. I.* 6 b u. afminde, no.); SS II. 187 (ovf. I. 257 b12); Naur b 3 (ovf. IV. 252 b13), b 1. Vis mere +