BugeBuge, no. hank. (∾ isl. bogi.)
1) bue; met swerdh ok medh myn bwghe. Gl. D. Bib. 1. Msb. 48.22 (1550: bue.); greb sin boghæ oc sættæ aa twoa stroolæ. Hell. Kvinder. 51.17; P. Lolle. nr. 981; skude paa dem met Twrkere buge. Chr. Pedersen. V. 43.11; der bedre kunde boffuen bende. Grundtv., Folkev. II. 18 a; I. 97 a; skulle etthers suenne føre boffuer, kneffuelspiud (1538). D. Mag. V. 6; Ranch. 10; ligesom aff skud en buffv' i tu ey gaar. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 83; (1650). D. Saml. II. 130. – buen, som med vold mand spender alt for hart, hand skyder siælden vel. Kingo, Chr. V. anhang. d 3v.
2) bøjle; en boge om bodhæ hans been. Romant. Digtn. III. 166.11. = boye. Chr. Pedersen. V. 113.17; se også sst. I. 373; Mod. confit. 15; Grundtv., Folkev. I. 278 b; III. 580. a. Smlgn. regnbuge.Buge, no. hank.; 1) han haffuer spændt sijn bwe oc laghet hannwm till sckwtz. Ps. 7.13 (Fr. Wormords.).
3) vinduesramme; døre og vinduer ved magt, undtagen 67 ruder brækkede, buerne utjenlige (1688). Syn o. Hagsholm; en vindueskarm og bue ganske forraadnet. sst. Smlgn. Sch. u. L.: boge 2) og vindues bue ndf. Buge, no.; se I.* 44 a. – HS 438 (ovf. IV. 254 a35), 3034, 311. Jf FeilbO: bue. – ther hadde bwæ i handæ. RD II. 191 (= bowe. RD I. 70).
3), se I.* 44 a; (1645). Or* II. 205 (ovf. II. 486 a35). Jf fidel-, fiole-, flits-, hand-, himmel-, hærpukke-, meddags-, nøgel-, sadel-, sejer-, slå- (III. 879 b15), sol-, spær-, strids-, stål-, sve(g)-, triumf-, turkere-, vindu(g)es-, væderlegsb. Buefoder, no. kogger. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: bogenfutter.Buehorn, no. enden af en bue. Moth. Smlgn. lat. cornu.Buemand, no. (isl. bogmaƀr.) bueskytte; Lamæt skyøth hanum i hiæl, forti at han vor tæn førstæ buæman. Lucid. 37; hos Moth om stjærnebilledet skytten.Buemand, no.; icke er jeg sterck buemand eller før til at spende buer. ClS 411.Buenod, no. hagen på buehornene, som strængen spændes i. Moth. Smlgn. V. S. O. og Aasen: nod.Buenod, no. Jf nod. Bueskytter, no. bueskytte; satte adskillige bueskøttere for portene. P. Resen. 401. Smlgn. skytter.Buespær, no. en lang, stærk pil, som i gamle dage skødes af maskiner. Moth.Buespær, no. Jf spærbue.Bogesæk, no. en sæk til en bue el. et kogger; corithi, boge seck. Voc. var. expos. 1576. 60. Smlgn. Diefenbach: corytus.Buegang, no. gang (vandring) i en bue; nu seer jeg soolen at optræde sin buegang med lyst at gaa. KS 91. Buestræng, no. (isl bogastrengr) i nuv. bet.; MP 101 (u. amentum); Etym 68, 808 (u. nervus).