BulBul, no. tyr; fanden tog it aff de vide halskraffuer fra en tøs oc sette den om halsen paa stads tyrren eller bullen. Helvad, Betenckelse om Jordskiel. b 3 v. Smlgn. isl. boli, Aasen: bol, Sch. u. L.: bulle samt bøl ndf.Bullemand, no. en tyr, som vil stange. Moth. Vis mere +
BulBul, no. 4) trøje uden ærmer; (1585). JS III. 183 (ovf. IV. 266 a19). Jf sv bål; MbD og FeilbO: bul 3). Jf ege-, furre-, halsklæde-, kaste-, kruse-, pele(r)-, snøre- (IV. 27 a20), stappe-, trunteb.Bulfink, no. (e bullfinch) dompap; pyrrhula, bulfink. DSt 1909 62, jf not 16.Bulhugget, to. 2) hugget af tømmer; thet hwss, hwilketh som er bulhwget (1491). Stbb 23.Bulværke, go., se udb.Bullet, to. tykstammet; Wiel II. 110 (ovf. IV. 458 a10). Jf n bulad; hvidb. ndf. Vis mere +
BulBul, no. (isl. bolr, bulr.) 1) stamme; sla te bulend aff træet nedræ hoss rodhen meth een øxæ. Mandev. Rejse. 99.17; som klaresthæ sølff waræ bullind aff træenæ. Hr. Michael. 133; om end skiønt bullen er affhuggen, spirer dog roden quister aff sig. Jersin, Via vitæ. m 5; vedsken er nu ofver all aff bullen gaaen til side. Gerner, Hesiodus. 196; med blader, greene, bul og top. Kingo, Psalmeb. 538. – store buell med rødder aff grantræer optagis (1638). D. Saml. 2. R. IV. 17. 2) krop; tog han mz syn stærkæ bwl en pundhær sæck alt fwl mz kwl. Rimkr. e 1v. 3) slægtlinje; de maa gifftis i fierde maade, heller den ene er vdi fierde oc den anden vdi tredie, for wi telle altid fra dem, som ere lengst fra bullen. Pallad., Visitatsb. 14.9.Bulbro, no. plankebro; skulle the lade forlenge boelbroen saa møgit mer eller oc upfylde thet mett sten oc gruedt (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 234, 278; begynde de at undrende hen efter en stoer bulbro. P. Resen. 180.Bulfanger, no. overklædning, busseronne; søkiortlerne (bolfangerne) hører baadsmændene til. Comenius, Opladne Dør. § 520; bulfanger, en lang kjortel, som bådsmænd har på, når det er koldt. Moth. Smlgn. Schütze, Holst. Idiotik. I. 342: bolfanger, regenmantel der frauen; Rietz: bullfång.Bulfjæl, no. planke; lade ferdige giøre alle the broere mett gode stercke stolpere oc boellfiele (1547). Rosenv., Gl. L. IV. 234, 278; vpsette veggene vdj samme husse mett boel fiele (1554). D. Saml. V. 376; bolfjæle oc recker (1568). Orion (Kvartalskr.) II. 98.Bullefus, no. fremfusende menneske. Moth.Bulgrav, no.? saa østerlig, som till the gamble bullegraffue ved Wiborg marck wedtager (1461). Diplom. Viberg. 46.Bulgrav, no.; aan, som slaar bwlgraff paa holm (1503). Tvd 88; i kier, som then bwlgraff stander paa. sst. 1128. Sst. 165 forkl.: grænsegrøft?Bulhoved, no. et menneske med et stort hoved; capito, stoorhoffuet, bulhoffuet. Colding, Etymol. 174.Bulhuggen, to.? too aghræ badhæ bulhwgnæ jntil hans egyn aghær (1404). Molb. o. Peters. 194.Bulhus, no. et hus af tømmerstokke, blokhus; et bulhus vesten i gaarden (1578). Jydske Saml. VI. 3; robur, bullhuss til fanger. Colding, Etymol. 1069; Nucleus latinit. 1763. 1495. Smlgn. Rietz: båla-hus.Bul(hu)s, no.; Bernts I. 252 (ovf. III. 69 a54); – gaardsrum skal jeg have næst sønden til bulsen (1666). årb 1895 263 (= bulstue. sst.). Jf nød(hu)s.Bulstok, no. tømmerstok; thoge di lidenn Kirstenn, satte hinder paa bulle-stoch. Grundtv., Folkev. II. 582 a = tinge-stoch. sst. 583 a, 584 b.Bulstove, no. = bulhus; een gaard, hwss oc jordh, som the bolstower nw pa staa (1466). Kbhvns. Dipl. I. 201 (således rigtig forklaret af udgiveren sst. register. 198; i sammes Kbhvns. Hist. I. 285 urigtig: boldhus.); bwlestwen ther nesth syndhen hoss, skyller sex skilling grot (1483). Geh. Ark. årsb. III. till. 16. Smlgn. stove.Bulvante, no. bælgvante. Moth.Bulvirke, no. bulværk; schal hwer holde sit bulwirke ferdight fore sin jordh (1461). Kbhvns. Dipl. I. 199. Smlgn. Fritzner: bolvirki og bulværk ndf.Bulvorn, to. dorsk, tåbelig. Moth.Bulvæg, no. væg af planker el. tømmerstokke. Moth; inngenn riiginns inndbøgger mue bruge fiele, thymmer, eller buelle wegge (1554). D. Saml. V. 376; 19 fag bulvægge og 12 fag mellem stolper (1578). Jydske Saml. VI. 3. Smlgn. Rietz: båla-vägg.Bulværk, no. 1) flt.: bulværke; the bulwercke ther hooss weth dammen (1508). Kbhvns. Dipl. I. 258; were saa forwaritt mett skantzer, boluercke och broder (1564). D. Mag. III. 191; ligesom denne by met stercke volde, bullwercke, dybe graffve forvaris. A. Berntsen. I. 19; med taarne, bolvercke oc steenmure omgiffvet. Resen. 414. 2) bastion. Moth. Det i V. S. O. anførte Sted (Forsøg i de skiønne Vdskb. X. 173) er tvivlsomt, da originalen (Voltaire, Alzire. A. 2. S. 6) har boulevarts, og citatet i Molb. O. findes ej på det der angivne sted.Bulværk, no. 2) een møllebench liggendis vdi det syndre bolverch (1652). Kbhvns. Dipl. III. 389.Bulværk, no.; en boellwerck, som schall were 64 roeder lanngh (1624). DM3 IV. 332. Jf ovf. IV. 915 b5; – flt. ; Tyrk b 1 (ovf. II. 146 a19); – tømmerværk; giøre ith lad aff swortt bulwerch (1530, Fr Jessen).Buløxe, no. (isl. boløx.) skovøxe; een buløxe, een bindøxe, een høiøxe (1496). Fynske Aktstk. 43; P. Lolle. nr. 478; P. Syv. I. 168; (1545). Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. 509; hannd øxer j, boll øxer ij (1611). Progr. f. Herlufsh. 25; (1660). Orion (Kvartalskr.) II. 289. – hand liuger, at mand maa hugge buløxer der udi. S. Povelsøn. 241; hand fortæller undertiden saa stor en løgn, at mand i dend kand hænge en bul- øxe. Nysted, Læg-Mands Talekunst. 14. Vis mere +