Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
JulJul, no. (isl jól, fsv iul) i nuv. bet.; RD III. 130 (ovf. IV. 110 b54); then samme høgthidh togæ wi wedh, wij kallædhen iull. Rkr d 3; NdM VI. 53; (1635). HT V. 555 (ovf. II. 561 b22, 204 b24); se ovf. II. 431 a33 f. – Til d. og flgd. o. jf T Lund, Dagl Liv i Nord VII. 10 ff.; Feilberg, Jul I - II (jf reg. begge st.). Jf kellej.Julaften, no. (isl jólaaptann, sv julafton) juleaften; JS II. 146 (ovf. III. 281 a4); de 3 høitidelige aften: jul, paasche oc pints-aften (1632). RdKl III. 223; her var en bedrøvelig jul-aften. HiørK h 10. – lille j. ɔ: aftenen d 23 desember; her seer ud som lille juleaften. PSO II. 27 (flgd. o. ovf. IV. 645 a28).Julebarn, no. Jesus; vort jule-barn har det og giort. KPs 147, 169 (ovf. IV. 132 b42); kom Jesu! iuule-barn! DV IV. 308.Juledag, no. (isl jóladagr); KhS4 VI. 28 (ovf. V. 433 a22); PlV 513 (ovf. I. 140 b3); TdmU d 4v (ovf. II. 630 b17); (1629). KhS3 III. 66 (ovf. III. 281 a5). Julefest, no. i nuv. bet.; alle ting er underfulde i vor frelsers jule - fest. KPs 134.Julefoder, no. halm som afgift ved juletid; jule foeder skal være halmblandgilde, som en bonde er plictig ved jule tjde at yde. Bernts II. 102, 197. Julefyrste, no. den ved jul fødte fyrste; søde Jesu! jule-fyrste. KPs 131.Juleglæde, no. glæde, som j. bringer; KPs 99 (ovf. I. 624 b12), 108.Julehøjtid, no. (fsv iulahögtidh) i nuv. bet.; Dict (= natalitia Christi); en skøn, klar iulehøytiid. HelvP 1631 d 1v; (1668). KD V. 752 (ovf. II. 453 b31).Julekage, no. (sv julkaka); kage bagt til julen; for hendis flid jeg hende vil een julekage giffve. GH 211; PSO I. 128 (ovf. III. 542 a32); – Hüb III. 339. Julekalv, no. kalv, der fødes ved jul (og ansås for særlig god at lægge til); iule-kalv og faste-griis giør bonden rjg og vijs. PSO I. 11; M. Jf Mau, Ordsp I. 494; Rietz: kalv.Juleknud, no. 7 januar (jf ovf. II. 561 a50 f.); lad kun Juleknud sin kalkepose ryste. DDk III. 185.Julelyst, no. = juleglædskab; nu hver en pige-santz af juule-lyst skal smage. Schand n 4.Julemærke, no. = juleminde; var efter gamle julemerk med flittig pen optegned. AB II. 469 a; uden alle julemerker glipper. PSO II. 291. Jf FeilbO; NdM V. 236; mærkedag ndf.Julenat, no. (isl jólanótt) i nuv. bet.; CP I. 67 (ovf. III. 436 a9); o salig jule-nat. Psd I. 365 a; huordant hand kom paa gulffwet iulle-nat. Jm 238.Julenadvere, no. juleaftensmåltid; der æde deris julenadvere. HiørK h 10.Julenødder, no. n. som gave ved jul. M (= nuces saturnalitiæ).Juleoffer, no. i nuv. bet. M.Julesang, no. i nuv. bet.; KPs 142 (ovf. IV. 553 b22).Juleskat, no. skat ved juletid; Bernts II. 171. Jf julerente.Juleskænk, no. julegave; indtager een sammen baaren jule-skienck af smør, af ost og kager. SortS 5. Jf skænk (III. 855 a33).Juletegn, no. = juleminde; paa rijmstock bonden nu juletegnene skrifuer. GH 154; have iuletegnene lidet at betyde. PSO II. 291.Juletid, no. (isl jólatíƀ) i nuv. bet.; aarligen om iule tjder. WE 423; Bernts II. 102; SortS 7 (ovf. V. 237 b54), 87.Juleuge, no. i nuv. bet.; jule ugens mullen tiid. Wiel VI. 151; M.Julevagt, no. vagt om jul; at vi paa vor jule - vagt aarvaagne kunde være. KPs 140. Julevand, no. vievand; SortS 5 (ovf. III. 697 a50).Juleved, no. (svd julved) brænde til brug i j. M.
Rapportér et problemfra Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

I andre ordbøger

I andre opslag