Drift | Kalkars Ordbog

Mente du:

Grift

4 resultater

DriftDrift, (drøft), no. skal af korn, avne; Moth.Drifte, go.
1) sigte gennem et sold; secerno, ieg sicter, drøffter. Turson, Vocab. 284; eventilo, drøffter. Colding, Etymol. 1407; Steph., Nomencl. 1726. II. 531; Nucleus latinit. 1763. 2015; utallig strandegryn der Thetis sammen dryfter. Hexaem. 143 (ir.: strandegryn er rafn i fisken); naar det er driftet og reengiordt, saa er det alt det samme. P. Syv. II. 17.
2) drøfte, overveje; os slig aviser bragte, som drifted var. Stolpe, Dagspressen i Dmrk. II. 64; sagen, naar den var driftet, skulle bringes paa papier. Langebek i Progr. f. Sorø. 1881. 14.
3) en juleleg. Moth. Smlgn. Aasen: dryfta; Rietz: dröfta og fradrifte ndf.Drøftekurv, no. (kurve)-sold; vannus, drøffte kurff. Turson, Vocab. 54, 113.Drøftesold, no. sold; cribrum excussorium, drøffte sold eller tru. Colding, Etymol. 1027; Comenius, Orbis pictus. 231.Dref(te)tru(g) no. sold; ventilabrum, drefftrw. Vocab. 1514; drøffte trug. Turson, Vocab. 112; drefftrug (1545). Brasch, Gl. Eiere af Bregentved. 510; dreffte thruffue (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880. 45; som kull aff drøffte-true (1678). Stolpe, Dagspressen i Dmrk. II. 83; ret og skæl, sagde mølleren, hand toldede med drift-truet. P. Syv. I. b 3.Driftning, no. renset korn. Moth.

Rapportér et problem

DriftDrift, no.
1) ret til at drive kvæg over, græsgang; Roelstorp fææ haffuer haffdt vdgangh och dryffth i Vettels marck i førtyffue aar och mere. Dueholms Dipl. 114; Moth; actus, drift, drive-vey. Nucleus latinit. 1763. 15. Smlgn. Rietz: dröft 2); orddrift og overdrift ndf.
2) omvankende kvæg; drifft kaldis det qvæg eller fæned, som fra sin rette stæd eller rætte eyermand for vildis oc kommer paa fremmet grund, ... hvilcket qvæg ... tilhører det herskabet. A. Berntsen. II. 131; ieg skall beholde dendt tredie partt aff alle hendelige sager, som er oldengeldt, førlov, drifft oc hosbonde holdt (1556). Rørdam, Univ. Hist. IV. 73; then uvisse rente, som er stedsmaall, hosbondeholdt, drift, førrelouff (1597). D. Mag. VI. 203. Smlgn. Rietz: dröft 1).
3) et vist jordmål; actus, spatium in agro 120 pedum. Colding, Etymol. 23; drift, et stykke jord, som er 120 alen langt og bredt. Moth.
4) plan, gærning; i saa maade giorde (han) sin wlycksalige moders drifft til intet. Hvitf. I. rr 4; hentegne deris kongers driffter vdi bøgerne. Lyschand. IIII; 3; gamle skrifter, som sætte for en dag baad' ond' oc gode drifter. Hexaem. d 3; alle hans majest. synderlige drifter baade udi freds oc feydes tjd henmale. P. Resen. 366; saaledis hand sin drifft beskriver: ieg ilde giorde. E. Naur. k 1; megen gammel drift er skreven op udi forglemsels bog og skrift. Kingo, Samsø. a 4.
5) på d. ɔ: bort; mon ikke farveren skal vide raad at faa det onde strax paa drift. Bording. I. 318.se i sammenhæng

Rapportér et problem

DriftDrift, no.
1); (1568). KhS IV. 540 (ovf. IV. 268 b32).
4) – ik.; sagde hand at være mit drifft oc spil. Heg 231.
5) – bortdrivning; samme øxen staldet at vere til drifft eller vdskibning. Fdg 16/4 1623.
6) = driv 1); 100 pund verck eller drifft. TR** c 3; TR 27/5 1686 38; – »drøft« som kom til at drifve i haten øfverst i løgten med (1608). JS3 II. 360.
7) = driv 3)? hendes mand stjal der et »dreft« af en øde mølle (1576). DS2 VI. 322. Jf be-, fæ-, fæli(d)s-, helte-, hjarte-, kalve-, kæmpe- (II. 476 b17), konge-, natte-, olden-, ore-, over-, ridder-, skalke-, svine-, sær-, til-, vatn-, ægted.se i sammenhæng

Rapportér et problem

DriftDrift, se drive.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag