FartFart, no. 1) gang, løb, fremgang; det maal, hvor til vi skulle meede i voris lefnets fart. Sorterup, Skansekurv. 84; deris raad slaar icke feyl, det haffuer sin fart som brusende seyl. Ranch. 51. 2) med en f. ɔ: i hast, pludselig; han giorde for budh mz en farth, ath noghen skullæ throen holdhe. Rimkr. i 5v; saa ad ffolcked kand faa deres heste skarppe met en ffarth (1519). D. Mag. 3. R. II. 158; tager ther vdt mett en fart alt thet, bonden vilde haffue bespart. Luther, Sermon om Døden v. Chr. Schrock. i 3v; Psalmebb. I. Psalmedigtn. I. 285 b; pestilentz tager hasteligen oc med en fart ofverhaand. Comenius, Opladne Dør. § 314; hiin raske mynde det (ɔ: vildtet) optrekker med en fart. Kingo, Chr. V. anhang. e 4v; Jesus døer, hand døer met fart. Kingo, Psalmeb. 355, 394. Smlgn. Sch. u. L. V. 208 og hast, snarhed ndf.Fart, no. 1); NdM V. 180 (ovf. u. end, bdo. 4)). – have f. ɔ: få fremgang (magt); paa det Guds ord skulde ey haffue fart. Heg 172. Jf have sin gang. 2). Jf ovf. IV. 18 a38. – Jf bæk-, fram-, he(de)n-, hem-, himmel-, hof-, igennem-, ind-, krybe-, med-, neder-, op-, skib-, ud-, veg-, vel-, vestf.se i sammenhæng Vis mere +