PartPart, no. (isl partr, fsv part, l pars)
1) i nuv. bet. del; flt. tertio, at skiffte i trenne oc trenne parte. CPV; Rsv* IV. 17; PSm g 1; der aff skulle skiffmendenæ haffue fierde partthen oc skipperen de tre parthe (1545). NdM I. 274; denne artikel haffuer tuende parte. TdmU f 7v; de tu parte aff hans stifftis rente. Hvf VII. 67; – parter. sst. I. 67 (ovf. u. bytte, go.); BT I. 150; (1668). Rsv* V. 271; HøjsgG § 107 c. – en p. (fsv. en part) ɔ: delvis, for en del; (1555). DM V. 253 (ovf. III. 304 a.32); der som vore faarældre skulde en part nu i denne tid opstaa aff døde. PlH c 1; mange deilige jomfruer, hvilken en part ogsaa giorde hinde selskab. VdSv 89; haffde de en part stor brøst paa øll. Hvf VII. 213. – en p. – en p. dels – dels; lede en stor pinactelig strid, en part selff, forsmedelse oc drøffuelse, en part, at i haffde samfund met dem. Heb 10.33 (1550, 1647; 1524: en del ... anden puncht; CP: en part ... oc i en anden maade); som en part er lige saa skeet, oc en part staar end nu til bage. PlH e 2v; VdS fort. 31 (ovf. II. 741 b.18). – meste p. ɔ: for største delen; Psb I. 4 (ovf. III. 233 a.26); kirckegaarden ligge meste parthen rett op till weyen (1537). Rsv* IV. 185; SmdU a 4 (ovf. I. 280 a u. bryde 1)); i bortselge till vdlendiske kiøbmendt meste parten eders fisk (1548). Chr. III. Hist. suppl. 85; dem haffuer ieg meste parten taget til mig. HWR 68; VdS fort. 6; (1612). NdM II. 38; at nedslaget kand meste-parten falde paa en lang stafvelse. Pros 84. – udi p. ɔ: særlig, for sig; ingen aff disse herrer skal vdi part oc seer giøre fred met hertugen, vden det er begge deris samtlig vilie. Hvf III. 424.
2) part i en retssag; en dommere skal høre begge parte. HWR 28; – skulle slige befallinge tagis aff begge partherne, men thersom then ene part weigrer seg therudi (1576). Rsv* IV. 290; (1606). SR II. 106 (ovf. III. 393 a.5). – holde p. ɔ: være på (ens) side; da ville wi holde deris part, oc bliffue paa den side, som de erre. Hvf VIII. 147. Jf parti 4, jf fremmer-, gen-, veder- og broderp.Part, no.
1) – en p. ɔ: noget; fatis en part timmer arbeid paa schorsteenen (1679). Herreb 53. Jf Sdw: part 2), nuv. en del. – største p. ɔ: for største delen; KhS3 V. 502 (ovf. V. 582 a43). Jf ovf. III. 453 b10. – for min p. ɔ: for min skyld (mig ligegyldigt); Skd 51 (ovf. V. 154 a39). – til s 453 b22; saa bleffue de tagen til side oc udi part. Hvf V. 115.
2) – part i krig; Hvf IV. 403 (ovf. I. 477 b6); – p. i ægteskab; ComD § 594 (ovf. u. en(k)ten). Jf an-, arve-, eng-, fjerde-, folde-, gårds-, halv-, jorde-, kirke-, mellem-, neder-, norder-, plunder-, skibs-, skogs-, søster-, tredje-, vesterp. Partetal, no. – udi p. ɔ: stykkevis, i enkelte stykker; føre slagtett kiød oc thett udselge udi fierdinger eller parttetall (1557). Rsv* IV. 248. Jf SchuL: parttale og tal.Parte, go. (isl og fsv parta)
1) dele; bleff oc buthed oc parthed. KhS VI. 42; ladhe thennum bytthe eller partthe, hwes the røffuit haffue (1525). NdM V. 89; (1536). sst. III. 8; VI. 215; (1533). HT4 III. 395; byttet og partet deres bohave og qvæg (1535). PMG I. 442; parthe eller deele (1536). DM V. 14, 357; (1558). Rsv* IV. 269 (ovf. I. 819 b u. fællig); rigens slot eller stæder skulle partis eller delis. Hvf VI. 114.
2) hugge i stykker, partere; aff bødelen købte her Laurentz der det menniskens hierte, som partet er. PSm c 4; partede hende i tolff stycke. Dom 19.29 (1550, 1607; 1647: parterede). – sv GhA IV. 306.Parte, go. Jf forp.Partelse, no. deling, skifte; partitio, skifftelse, partelse, deelelse. Etym 884.Partere, go.
1) (isl partera) = parte 2); parteerte hannem, og ved hver en agerende hans lemmer spredte ad. OF 70.
2) ulovlig tilvende sig (i det man deler med andre, for at disse skulle hjælpe); enten sticke de (ɔ: tærskerne) det (ɔ: kornet) udi klæderne, eller partere det med tiunde. Holst I. 32; hvo betreffis at have solt sit gevær, eller parteret det fra borde, straffis paa livet. ChrVS 152. Denne bet. af en anden rod (jf Grimm W: partieren), men er vist regnet for samme ord som i bet. 1).
3) strejfe om og plyndre (t partieren); fiendtlige trouper, som parterede her oc der. RFII 402. Jf forp.Partere, go.
1); KhS VII. 354 (ovf. I. 551 b20); RFII 207 (ovf. II. 192 a44). Jf af-, forp.Parti, no. fk. (mnt partie, hunk., fsv parti, ik.)
1) del, mængde; ere hid fløt adtskillige parti, som sigh haffuer vnderstaaet at nedersette wdi borgernis huuse (1610). KD II. 568; en stor parti hør och blorgaarn. Chr. IV* III. 84; der følger snaardt en temmelig partii aff skiiorter. sst. III. 163; Skd. 21 (ovf. II. 835 a.3); vi skar dem en parti skibe fra (1676). DS2 I. 26.
2) (ht partei) hob, skare (især af krigere); DM3 I. 152 (ovf. III. 34 b.23); wille samme pincke saa lade tillruste och wdflye, att the kunde bestaa saadan parthi (1586). NdM I. 146; Rch. 120; Johan Bronck bleff met sin parthi lagd paa steyler. VdV x 2; (1644). BruunA 409; landet bleff gandsche bespendt med djeris partier (1657). DS I. 29; – det forderuelige parti bleff forfærdet. 1 Sam. 14.15 (1550; Luth: die streifenden rotten); – Axel vagtmester kom med et partie udj schofven (1678). Suhm I. 2. 183.
3) strejftog; hand udfald oc partj forsøcte idelig. GernI 20; – især i forb. på p.; Achilles paa parti vil aldrig meer' udgange. AB I. 111; II. 292; gich general Meerheims ud paa partie, og bragte fanger ind (1678). Suhm I. 2. 183, 185; svensk ritmesters store ord, som blifver skudt paa partie. RF II. 187, 351 (ovf. II. 104 a.38); naar soldaterne paa parti eller anden stæds hen blive skikkede. Chr VI § 20. Se også u. partigænger.
4) = holde part (se u. part 2)); den adel, som holt kongens parthi. Hvf II. 4; kong Hans haffde der mange gode venner, som holt hans partj. sst. VI. 121; VIII. 269.
5) parti, sekt; den ketterske parti PlSk i 2; – det andet parthi beholder louen. HemmL 16. – flt. ere attskilde wdi mange parthij. PE 369; der maa være parti blant eder. 1. Kor. 11.19 (CP og flgd. overs.; 1524: secter); indføre forderffuelige parti. 2. Pet. 2.1 (1550, 1647; 1524: sechter); desse try parthi. TdmH b 2; forderffuelige parti. TdmU y 3v; – kettere oc parthier. Tdm I. 156.
6) (fr parti) gøre p. ɔ: slutte overenskomst; giøre partie om lossmans penning. NdM I. 269 (= nt maken tho ere partie. DM V. 236). Parti, no.
6); også: holde p.; her holder Gud partie og kiøbmandskab mon drive. Wiel X. 438. Jf plynderp.Partigænger(e), no. (sv partigängare) deltager el. fører i et parti (i bet. 2)); M; mens jeg var partiegiængere ... jeg alleene ved partie hid og did skildte dem over ved 2000 mand. Didr. Mensch. S 18; vAph I. 505 c. Partigængere, no.; som waar en aff de beste parthigiengere i det hele regiment (1660). HT3 III. 584.Partis(k), to.
1) egensindig, selvrådig; somme parthis oc serwildig ere. Rkr** p 3; der er megen tvedragt oc vførme iblant ether at skulle were partiske ther vdj staden (1530). KD II. 232; de partieske aander ere galne. Hos 9.7 (Luth: die rottengeister); de partiske gendøbere foracte predicke embedet. Tdm III. 28v.
2) delagtig; mett hende partisk haffver veritt, saadann troldom offver frue Anne att giøre (1571). Rsv III. 129.Partisipant, se medp.