UartUart, no. (sv oart) vanart, slet færd; i birke-qvisten sidder en nyttig safft for u-arter. KLp 112. Jf VSO. Uartet, to. (sv oartad) mislykket, udannet; mangen æder mere salt hos fremmede end hiemme og er dog usalted og u-arted. PSO I. 347. Jf misarte.Uartig, to. (mnt unardich) ondskabsfuld; han havde giort en uredelig og uartig forfølgning imod hannem (1530). PA II. 852. – utrivelig (om kvæg). M. – klodset, uvidende; NL 48 (u. iners), 150 (u. inconcinnus), 354 (u. inficetus), 1533 (u. insulsus, ikke i Etymol u. tilsvarende o.); vAph I. 731 c. Jf artig, vana.Uartig, to. – urimelig; vdaf w-artig kierlighed. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn II. 13 (= t aus ungearteter liebe. udg 1694 182). Vis mere +