FigtFigt (fægt), no. kamp, fægtning; Wffæ stærkæ gik i fækt weth kunin Kamp. N. D. Mag. V. 168; ieg øffuedhæ megh i kry och ficth. Rimkr. b 1v; palestra, fyct eller kiff. Vocab. 1514; agonisma, fycth. sst.; Chr. Pedersen. V. 284.10; thu esth i ficthet Gedeon. Psalmedigtn. I. xv a; Tavsen. 279. Viklet ihielslog Amleth vdi en ficht. Hvitf. I. 12. Smlgn. flyvefigt.Figte (fægte), go. kæmpe; ieg skullæ ænthen ficthe mz them eller faa them rygz. Rimkr. d 1; førstæ dagh fikthede han aa mooth een. N. D. Mag. V. 171, 168 (fækthæ. sst.); (1646). sst. II. 299; fichte oc skierme. Tavsen, Post. vinterd. 138v; er det fast bedre, at du vnduiger hannem, end at du vilt ficte mod hannem. Herm. Weigere. 218v, 143 (fectede. sst. 273v); met den døde saa skerme oc ficte. Hegelund, Calvmnia. 32v; Vedel, Saxo. 105 (fecte. sst. 73); pugno, ficter. Colding, Etymol. 1007; bedre er at fly end ilde at ficte. P. Syv. I. 111 (fekte. sst I. 390). – som figtede for kong Jacob. Gert. Vestf. S. 25; Holb., Epistler (v. Bruun). V. 171; Holb., Mindre poet. Skr. 379 – fecte. Chr. Pedersen. I. 229; Turson, Vocab. 201. – f. ved ɔ: kæmpe med; Stærkathær foor om mangæ landæ at fæktæ wed andræ kæmpæ. N. D. Mag. V. 172 – lf. gensides virk.; tthy feegttis y daage, dy feegttis y thuo. Grundtv., Folkev. I. 163 a; alt før ieg fackthis med deg. sst. I. 161 a; huor menneskene maatte fectis med hin anden indbyrdis. B. Tott. II. 175 i r. Smlgn. an-, be-, forfigte (-fægte). Fægtdegen, no. fægtekårde, floret; om de med en fechtdegen blive stukne i øyene. S. Paulli, Flora Dan. 78 G. Smlgn. Grimm, Wb.: fechtdegen og degen ovf.Figtmester, no. fægtemester; lanista, fictmester. Colding, Etymol. 626 (Nucleus latinit. 710: fegtmester); fictmester (føyte-gump) var da ræt aldrig seet. Kingo, Samsø. b 3.Figtmester, no.; – tog fectmester sit suerd vdi hende, giorde der parat. RFK i 5.Figtskole, no. fægteskole; ludus palestræ, fickt skole. Colding, Etymol. 692.Figtskole, no.; KP a 4 (ovf. V. 154 a45); – en fect skole bleff holden faar kongelige maiestat. RFK i 5, n 7v.Figtspring, no. spring under fægtning; du din fict spring skull' giøre paa lystig ficterban'. Psalmedigtn. I. 240 a.Figtelse, no. kamp, fægtning; jenligh ællær syndhærligh kamp ællær fyktilse. Gl. D. Bib. 1. Sam. 17.8, se Brandt. 109.21; certatio, fictelse eller skermelse. Vocab. 1514.Figtere (fægtere), no. fægter; palestricus, som hør til fyctere. Vocab. 1514; wij kaldis i scriffthen nw figteræ, nw plowmend. Biskopper(ne)s Gensvar. t 1v; gladiator, fictere. Turson, Vocab. 87; fictere, pugil. Colding, Dict. Herlov.; fiktere sigte efter hovedet og sla til fødderne. P. Syv. I. 248. – kalde vi ocsaa en fectere mandhaftig. B. Tott. I. 43.Figtere, no. Jf blind-, blod-, fri-, klap-, mod-, næve-, skugge-, spegel-, spel-, sværd-, vederf.Figterbane, no. fægteplads; palæstra, ficterbane. Colding, Etymol. 862. Se også u. figtspring.Figterkæp, no. en stok til at fægte med; rudis, virga, qua gladiatores depugnabant. Colding, Etymol. 1050.Figterplads, no. = figterbane, arena, ficterplads. Colding, Etymol. 81, 862.Figterspil, no. kampleg; ludi gladiatorii, ficter spil. Colding, Etymol. 524. Figteri (fægteri), no. kamp, fægtning; huad som dom oc rættergang vaar anrørendis, det gaff hand i sin tid paa kamp oc fecteri. Vedel, Saxo. 326; pugilatio, fecten, ficterj. Colding, Etymol. 1007; rigens marsch wel wiste, huad bøndernis fichteri war anlangendis (16 46). N. D. Mag. II. 305.Figtning, no. kamp; skære oc rense sig med kredz, kamp oc fictning. Lyschand. 287; duell eller fiktning. P. Syv. I. b 3.Figtning, no. Jf kreds-, sjø-, spegel-, spel-, sværdf.