SigteSigt(e), no. (sv sigte, mnt sichte, ht sicht)
1) syn; naar thet (ɔ: skællet) streckes effter rett sigt (1532). HT6 II. 347; to ørne-unger, som med sit skarpe sict saae soolen under øje. Hex 198; hvosomhelst der setter sin troes sjun oc sict paa hannem. PBd 247-8; vil qvind' oc ecte-mand forfylde deris plict, da steds' i lige vægt skal være deris sict. TkH 26. – have i s. ɔ: h. til mål; hvilcket dette riges lower altid haffuer hafft i sichte (1621). Rsv* IV. 328; haffuer din lycke i sicte oc act. LyschC b 47.
2) blik; som haffuer eett staaltt sigte oc eett homodigt hierte. Ps 1015 (FV, Vulg: superbo oculo, jf PE 505).
3) hjælmvisir; han havde løftet sigtet op af hjelmen og skullde bese. DS I. 51; buccula, sictet. TV 85. Jf an-, neder-, pås.Sigt(e), no.
1) – af s. ɔ: af syne; recedere ab oculis, gaa aff sict, aff siune. Etym 194. – inden (uden) s. ɔ: værende i (ude af) syne; hvad som tagget blifver inden sicht eller uden sicht, siden vor amiral er paa reden (1568). Corp const I. 372; (1611). DM I. 217 (i s. sst). – få (have) udi s. (sv få (hafva) i sigte) ɔ: få (h.) i syne; fik hand udi syn og sigte den svenske skibshær. DV VIII. 621; – handelstæder har du paa timen udi sigte. SF 18. – synsevne; at du kandt beholde en god sicht. CS 71, mm 4. Jf an-, hjælm-, op-, ud-, øgnes.Sigtlinje, no. vinklen mellem en bastions sider. M.Sigtbar, to. (t sichtbar) synlig. M. Sigtbar, to. Jf us.Sigtbarlig, bio. (t sichtbarlich) synlig, klart; SkP 110 (ovf. III. 362 b3). Jf usigtbar. Sigte, go.
1) rette sit blik, se; giør j vor skole en ære oc lader sigte, j haffuer oss kiere. Rch 141; da sicted og ficted dine øyen til Gud. Psd I. 461 b.
2) holde syn; en skjøde han for synsmændene [havde fremlagt] der de sigtede og synte mellem M L og J B (1625). Wulff 41.
3) kende skyldig; thennom bør anthen att sckiere eller att sigte forne NT (1547). KhS VIII. 276-7; – også s. på; will suennene i gaarden iche sichte oc dømme paa hannem. NdM III. 70; saa fremt i icke ham kand sigte noget paa! Naur m 2v.
4) anklage; sigter then ene then anden for nogen uerlig sag til tinge (1558). Rsv* IV. 262; Etym 188 (u. accuso); Steph II. 35; huo nogen sag giffuer oc sicter med æd (1643). Rsv* IV. 450. Endnu brugeligt. Bet 3) og 4) af en anden stamme, se ovf. III. 662 a36 ff. Jf be-, hens.Sigtig, to. (t sichtig) skarpsynet; det seer dit sigtig øje. Hex 159; i ædle tvende lius ... staaer mig troolig bi, med eders sictig øje. Hex 177. Jf gennom-, mand-, om-, op-, ret-, skarp-, nuv. fors. Sigtig, to. – som bio. forsigtig; huer vared sig sictig oc kom der fra. LyschG m 2v. Jf for-, grands.Sigtning, no. anklage, sigtelse; havde dømt efter vrang og usandfærdig sigtning. SR II. 171.Sigtemål, no. endemål; vognen ud fra maal til sigte-maalet suser. Raun 60.Sigtelse, no. anklage; (1621). NdM I. 386 (ovf. III. 143 a47); i huilcken saadan sictelse oc beskyldning waar indført (1659). KhS5 III. 726; om sigtelse og eed. DL 1–14 overskr., jf ovf. III. 661 a27. Jf bes.Sigtet, se skarps. ndf.