ForbyggeForbygge, go.
1) bygge; paa een falsk oc løss grwnd forbyggendis thet, som skall tha mett tiiden omfalde. P. Eliesen. 439; taarnet vaar saa bret forbygt vd paa begge sider. Vedel, Saxo. 439.
2) opbygge. istandsætte; Johan Taube fick breff att schulle mett thett første forbøgge thett steenhuss, som kalldis Hans Hoffmandts gaardt, oc samme huss at tillflij till en tolldegaardt (1578). Geh. Ark. årsb. III. till. 62; (1593). Rosenv., Gl. D. IV. 361; att thu then (ɔ: et kapel) mett thett allerførste skulle lade igien forfærdige och forbygge (1594). D. Mag. II. 283; paalægge menige indbyggere udi Hillerød deris gaarde at forbygge og forbedre (1606). Arrebo. I. 54; fra tog de Saracener den kaastelige by Legion, lod den forbygge oc sterckelige beskantze. Lyschand. 121; (1626). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 52; fornæfnde capel er opbygt aff konning Edvardo den III oc siden aff konning Edvardo den IV saa kostelig forbygt oc herlig stafferet, som det nu forfindis. P. Resen. 335. – effterdi der var iche iord i slotted til at fylde med (ɔ: brecher), eller man sig paa anden maneer kunde forbyge, fordi slotted ligger paa en haard klippe (1646). N. D. Mag. II. 304.
3) opbygge, styrke; som kwnne mett exempill oc tale forbygge ij lærdoms wijss the folck. P. Eliesen. 407.
4) anvende til bygning; hindis hossbunde lodtt samme Trandum kircke affbryde, och paa synn egenn omkost lodt hanndt thenn borttføre och lodtt thenn mett hugen steen, bly och anditt forbygge paa Søvel kyrcke (1558). Rosenv., Gl. D. II. 255; maatte de aarligen forbygge der paa halfftrediesindstiue marck lybsk. Hvitf. V. 205.
5) skaffe indtægt af bygning; szaa att all then rentthe, szom ther paa kand forbyggis vtij hwsse oc gaarde, schal optagis, oc all ene komme de siuge mennisker tiill vphollding oc trøst (1532). Kbhvns. Dipl. IV. 473. Denne bet. giver bedst mening. I N. D. Mag. I. 54 synes ordet efter den der brugte interpunktion at være taget i bet. 4); jvfr. Hvitf. VIII. 361.
6) gøre skade ved bygning; huo som forbiuger sin naboe med huus. Rosenv., Gl. L. V. 507; ængen forbygge syn nabo met hws eller steenbro (1443). Kbhvns. Dipl. I. 174; vore burgere aff Randers haue kært fore oss, at theris fiordh var them forbygd fore (ɔ: spærret) (1445). Stadfeldt, Randers Beskr. 27; ingen schall forbygge bysens færding stigh. N. D. Mag. II. 263; om noget fijd bleff forbygd, den bygning skal affbrydis. Hvitf. III. 602. – dii Paskesønner for-bøger alle borig. Grundtv., Folkev. III. 612 a. Her egenlig gør til skamme ved sin bygning; jvfr. dii Paske-sønner lader bøge itt huss, ieg saa aldrig saa hiøgtt itt huss. anf. st. III. 612 a. Smlgn. Sch. u. L.: vorbuwen; sv. förbygga og uforbygt ndf. Forbygge, go.
3); om mand icke her vdi saae saa hen til at forbygge sin tro. Cold fort a 3-3v. Forbyggelse, no.
1) opbyggelse; penge, som til regentz kierckens forbyggelse er deputeret (1646). KD V. 293.
2) bygning; her vaar for dem øde volde, ingen forbyggelse imod fienden. HiørP c 2v. Jf byggelse.