GlugGlug, no. januar; hvad jamlings vinter brøed, det har forgangen glugs og blidels mildhedt bødt. Bording. II. 60. Ordet er småske snarest dannet af Bording ved afkortning af glugmåned, se d. o., jvfr. dog Rietz: glugg.Glugmåned, no. = glug; ianuarius, glugmaanet. Turson, Vocab. 9; Colding, Etymol. 584; Comenius, Opladne Dør. § 780; glugmaanet haffuer xxxi dage. H. Thomissøn, Psalmeb. c 2v; nu bruser glugmaanit saa vaad oc kaald. Lyndsay, Om Monarkier. 132; kaldes denne maaned glugmaanet, at vi skulle gloe oc see effter det forbigaaen onde. Hushold. Kal. a 3; den blomstris gierne udi glugmaanet, men dog heller udi blidemaanet. S. Paulli, Flora Dan. 3 B; Bording. II. 86. Ordet udledes vel rimeligst af glug (se ovf.), jvfr. Grimm, Gesch. d. d. Spr. 2. ausg. 67; måske ved at sætte det lat. navn i forb. med janua; mulig kunde det også udledes af isl. glygg, storm (se Egilsson, Lex. poet.), jvfr. V. S. O. og Rietz: glugg.Glugmåned, no. Jf: omskiærelsen med vise mænd i glugens maaned først er kiend. BrunsmK 114. Vis mere +
GlugGlug, no. 1) åbning, hul; gammel rev gaar gjerne i gammel glugg. P. Syv. I. 391; vi alle glugger stopper til, at kulden os ey klemmer. Gerner, Hesiodus. 155. 2) hals, svælg; then ær goodh, som glwgh fyllær. P. Lolle. nr. 549; Moth. Smlgn. isl. gluggr.Glugagtig, to. grådig. Moth. Vis mere +