SlugSlug, to. = slub. M. Jf slog.Slug[k]øret, to. = slub(ber)øret; Etym 446 (ovf. III. 895 b12); HøjsgS § 1886; – der befindis en part at være soens døttre oc blifue siden de sluckøreste søer (om kvinder). HelvP (1634) a 2 (= slud-øreste SPD 2); sluck-øred asen til sin herres stald og vender. Naur g 1v; sluk-øred bullifas. SortS 70. I sidste form endnu brugeligt i overf. bet., se VSO; MbO. Vis mere +
SlugSlug, no. (æn slok, n sluk) 1) svælg, gab, munding; som eet well regerit sckib segler mytt emellom een farlig klippe oc een bondløss slwg. Gensv p 2v; os aff dødsens slug udriver og opdrager. Naur dd 1; – binde de for en fuld sæckis slug. Heg 234; slug og gab, huor vand gaar vnder en bro eller ind at en rende, ostium. Dict. 2) slughals, frådser; saa haffde han æt den lede slug. HWR 66, 65v; Rch 281 (ovf. II. 34 a13); vorax, slug, slugvorn. Etym 1475, 557 (ovf. III. 632 a6); RH fort c 6 (ovf. u. forslemme); en slug, felfraas (gulo). PSO II. 205. Jf svd slök, t schlauch. 3) (mnt slok(e), t schluck) slurk; ett stycke brød oc een slug vin. T 160; Theses a 4 (ovf. II. 568 b38). Jf gave-, granate-, helved-, kugle-, ulves. Slugkugle, no. en med læder omviklet bøssekugle. M. Jf t schlauch ɔ: læderpose; vinslug ndf. Slugenæbbet, to. med grådigt næb; dend slugenebbed and. KSB b 4v.Slugop, no. (mnt sluckup) = slug 2); SP d 4 (ovf. II. 3 a22).Slugtarm, no. spiserør. M. Jf t schlunddarm.Slugvom, no. = slug 2). M.Sluge, go. (fsv sluka) i nuv. bet.; dat (sv slök, slukade) iourden vploudt sin mund oc sløg thend floud. åb 1216 (1524, CP); han vaar saare hungrig oc sløg offuer tuert. HWR 219v; sløg vdi sig alt det, hand kunde. HemmE 146; – de tønde axer slaage de skøne axer op. 1 Msb 4120 (T). Jf Rdq I. 233. – den (ɔ: fisken) vilde sluge drengen. Tob 63 (1607, 1647); Etym 529 (u. glutio), 1475 (u. voro); Steph II. 650, 1444. – s. ned ɔ: nedsluge; de sluger det ned oc ere saa graed. LyschG n 3v; M. – s. op c: opsluge. M. Jf bort- (ovf. I. t 41 a), for-, ind-, ned-, ops. Sluge, go. – s. op ɔ: ødelægge; Gud dend (ɔ: Sodoma) sluger op med himmel-falden ild. Naur s 3.Slugen, to. (svd sluken) grådig. M; vAph I. 621 b. Jf nuv. fors.Slugenhed, no. grådighed. M.Slugne, go. blive slugt; det øl monne i hans hals slugne (1621). NVS I. 253; en bølge sactelig udaf dend anden slugned. KC* b 2. Mulig dannet efter slugne ndf, jf Rdq I. 234.Slugte, go. hige efter; sorbere animo, slugter effter noget, med stor begierlighed stunder oc attraar effter. Etym 1194.Slugvorn, to. = slugen; Etym 1475 (ovf. u. slug, no. 2)); M. – ulfven et aller-slugurneste best. ComD § 410, § 284 (ovf. III. 530 b4 3). Slugvornhed, no. grådighed; Etym 1475 (u. voracitas); M.Slukke, go. (t schlucken) sluge; gloende kul, som man slucker. BT II. 16. I r: som Portia, Bruti hustrue, giorde.)Slu[y]kke, go. Jf uslykt.Slukke, go. Jf ned(er)s.Slu[y]kkelig, se u-, uuds.Slukkere, se uds. Vis mere +
SlugSlug, no. 4) lædersæk; han forsambler haffsins wandt som wdi een sluck. Ps 337 (FV; Vulg: in utre). Jf mund-, torske-, vins.Slugebarn, no. sine børns fortærer; Saturnus sluugebarn. Hex 56 (hand sluuger sine børn. sst.).Slug(e)hals, no. i nuv. bet.; Etym 529 (u. gluto); – hand (ɔ: ravnen) en slugehals blandt andre fugle skattes. Naur aa 4. Jf fiskes. (V. 914 b53).Slugeravn, no. grådig r.; Naur k 1v (ovf. V. 838 b18).Slugetrug, no. opslugende trug; Wiel XII. 529 (ovf. V. 326 a34).Slugevom, no. = slugvom; LTh 356 (ovf. V. 480 b10).Slugere, se folke-, op-, vins. Vis mere +