IligIlig, to. hastig; med et iligt løb indtage sin forrige plads. B. Tott. II. 3; en ilig ulycke bekymrer meest. sst. III. 242 ir; celer, hastig, snar, ilig. Nucl. latinit. 127. – samme skib mett thett alleriligste wille affskicke (1534). N. D. Mag. I. 102. – det er det iligste ɔ: snarest mulig; den forrige forordning at effterkomme om repstadting, det er det iligste, at holde. Hvitf. IV. 145. – Som bio.; omm nogenn feide saa hasteligenn paakommer paa rijget, att wij icke saa iligen kunnde forschriffue Danmarckis riges raad (1559). Geh. Ark. årsb. II. 99; for veyens smalhed skyld kunde de icke vel iligens met hestene komme frem. Hvitf. IV. 168; VIII. 2; D. Mag. I. 307; (1645). sst. V. 60; properato, hastigen, iligen. Colding, Etymol. 994; Nucl. latinit. 1377; da far hand iilig frem. Hexaem. 161, 103; D. Saml. IV. 4; det tages jligst af veyen, som var hæderligst holdet. B. Tott. III. 236; II. 146; Bording. II. 46; jiligen at begifve sig offver til landet. P. Resen. 52; reyser ilig til den stad. Kingo, Psalmeb. 195. Smlgn. Holb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.). 320.se i sammenhæng Vis mere +