IndfaldeIndfalde, go. 1) falde sammen; de fire gruber ere ganske indfaldne. (1655). D. Saml. III. 201. 2) falde (i, på), nå til; lad oss icke indfalle ij den ewige dødzens nød. Psalmebb. I. 30; hvad for stoor vanskelighed mig herudi er indfalden. Vedel, Sv. Tiuvesk. a 3; hand aff Guds egen indgiffuelse skulle vdi saadan en tancke være indfalden. Hasenmüller, Jesuit. Hist. a 4; i vgen, som det evangelium indfald. Jersin, Mirakler. a 4; det (ɔ: havet) for Mecca stad Arabiæ indfalder. Hexaem. 95. 3) indtræffe, forefalde; saadane store wlycke indfaller blant kongens børn. Ranch. 66; Kbhvns. Dipl. I. 584; ofte blant naboer tvist indfalder om deris jord. A. Berntsen. III. 443; om og i dag indfalde kand en ulyksalig tim' og øyeblick. Kingo, Sjungek. I. 65; fast sirligere ord, end som ellers i almindelig tale indfalder. S. Povelsøn. 89. 4) falde ind, opkomme; er der indfalden i hans hierte denne beraadelse. Jersin, Via vitæ. i 4; om noget indfalder, lad det icke forsvinde, tegne det strax op. Comenius, Opladne Dør. § 742 (= t. so dir was einfelt). 5) gøre indfald, anfald; jnfiøld på them i natten oc slog them. 1. Msb. 14.15 (Gl. D. Bib.; 1550: falt paa); ere weldeligen indfaldne udi Danmarkes riige (1536). D. Mag. III. 83; (1611). sst. I. 216; lurer, huor ieg kand indfalle, vræcke min skade oc læske min vrede. Hegelund, Calumnia. 53; (1579). N. D. Mag. I. 50; Psalmedigtn. I. 106; indfulde de vdi Hugonis land. Hvitf. I. pp 1v, oo 4v, 182; IX. g 1v; her haffde da borgemester mig grofveligen udi æren indfallen (1602). Secher, Rettertings D. 353; bleff ocsaa affslagen aff de Saracener, som indfulde vdi Italien. Lyschand. 425, 63; de haffde en naboe, som tilforn hafde sveget dennem oc indfaldet udi landet. Hiøring, Leyres Politie. k 5; med all deris mact indfulde udi Lethland. P. Resen. 38; dermed indfaldt de Danske frjligen i taarnene. sst. 129; de paa hannem hart indfalde, støde ham aff staden ud. Kingo, Psalmeb. 132. 6) trænge sig ind; de lærde lode sig findis dristige oc for venskab, gunst oc gafve skyld med adelens begrafvelser oc andre kirckesager indfulde udi andres kald oc bestillinger. P. Resen. 150. 7) vende sig til; att Dan. raadt wiille alle indfalle tiil thenn allsommectige gudt mett wor yttmiige bøn (1533). N. D. Mag. II. 201; hannem burde at angre sine grumme synder oc indfaldet til Gud oc bedet hannem om naade. Vedel, Saxo. 279; til dig Gud! aff hiertet vi indfalle oc dig om hielp paakalle. S. Povelsøn. 522; indfalde til hannem (ɔ: Gud) oc aff hiertet bede. P. Resen. 266. – wille wy alle til Gud falle ind. Psalmebb. I. 177. 8) slutte sig, gå over (til); er menigheden her i landith indfaldet till raadeth oc haffwe samdrecteliige giffuit them tiill hertug Frederik. Allen, Aktstk. 57; ere the indfallen medt Luther aff eeth forsuffith hiarte. P. Eliesen. 75. Smlgn. falde ovf.Indfalde, go. (fsv infalla) – synke ind; om houæth skalen ær in faldet. AM 187 776; labes tecti, indfalden eller vdfalden huul paa huus. Etym 611. 2); ÆB 1 Sam 2612 (ovf. IV. 46 a40). 4); hans navn, som jeg vel før har vidst, ej mig indfalder. AB II. 277, 22. 6) – gøre indgreb; skall ingen skredder indfalde i nogen andens embede (1545). KD II. 270, 463; (1639). GhA III. till 109 (ovf. V. 57 b26). – komme frem (med); T 194 (ovf. III. 483 b1).se i sammenhæng Vis mere +