UndfaldeUndfalde, go. (fsv untfalla) 1) falde fra; then bwdk wnd field megh j then aa. RD I. 78. – falde ud af; som vare undfaldet hannem af hukommelsen. BT I. 7; nogles stoerhed icke tilsteder dennem at undfalde os af hukommelsen. sst. 48. – undslippe (om ord o. lign.); hende vndfaller aff sine læbe en forplictelse. 4 Msb 307 (1550, 1647); Jes Sir 1920 (ovf. IV. 182 b28); eblantt andett undfaldett JD thisse ord (1591). Rsv IV. 255; nogen tale, de skulle haffue ladet sig vndfalde. Hvf IV. 84. 2) falde fra, svigte (om personer); the skullæ oc vndhfallæ megh. Rkr f 5, k 2 (ovf. III. 487 b15); PE 141; ÆdS 55; Psb I. 53, 148; Gud hade villet plat vndfallet oc forladet dem vdi sin vrede. Scroch, Sermon om Troen a 4v; (1543). GhA IV. 251; at wi huer anden ey skulde vndfalde. HWR 88v; Psd I. 110; VdS 35; Rch 255; (1602). DM II. 361; de vndfulde Tejam oc gaff sig til Narsetem. Lysch 91; før skulle fader oc moder suige dig, før end Gud skulle undfalde dig. JDV k 5v; AB I. 221 a; doctor B, som hand formeente icke at haffve undfaldt hannem. RFII 211. – svigte, mangle (om ting); den bevisning undfaldt dem og de kunde ikke få hende (1510). Stege bys bog 53; wndfælde thenom en scriffthen, the haffue dog stadfesting aff Gudtz obenbaring. PE 267; deris vjdenskab undfalder os, uden vi blifve ved at øfve dem. BT I. 48. Vis mere +