RideRide, go. (isl ríƀa) 1) i nuv. bet.; nm: MR 13210 (ovf. III. 576 b50); lather Roland ryde syn wægh. RD III. 10810 (= ride. CP V. 7415); – nut.; DgF III. 191 b (ovf. III. 577 a15); – bdm.; ryd tin wegh. RD III. 118, (= rid. CP V. 8031); – tm.; RD II. 143 (ovf. III. 576 b32); – dat.; R redh till konngh W. RD III. 10812 (= CP V. 7417, ovf. III. 576 b47),2, 3; DgF IV. 358 b, 268 b (ovf. III. 576 b25, 29); – bleffve i det de ridde forbi, aff mange stycker mange frydeskud giorde (1676). Stolpe II. 219. – tm. DgF IV. 62 b (ovf. u. riddere); kongen meente, at Black haffde ridet paa trofastheds hest. HelvE vuuu 3v. – redet. 4 Msb 2230 (1550, 1647). – ride alm. måde (og betegnelse) for færdes, rejse; tha rithe bonden til things (1284). GhA V. 23, 21. 2) r. (enge) markeskæl ɔ: afgøre trætte om markeskæl (hvor sandemændenes afgørelse ej er godkendt); handt hagde redhet oc beseedt same marckeskiell then tiidt, handt met the andhre gode mendt same marckeskiell reedt (1541). Rsv I. 67; skal icke riddermendsmend ride eller giøre noggit herritzskiel eller marckeskiel, førre end sandemend haffwe sworit (1576). Rsv* IV. 290; marckeskiell och engeskiell at ride (1596). Rsv IV. 462, jf JL 2. 21 og ride på a) samt ridemand 1). 3) r. bommer, fejl, mis(te) gå glip af; M. Jf bom (ovf. I. 245 b); – hand gaar quit oc rider miste at Guds naade. HemmP* form 1 a. Jf mist(e) ovf. III. 107 b. 4) r. i gårde ɔ: hjemsøge; Gud rider vel i gaarde til oss, for syndens skyld, met siugdom, fattigdom. Mariag n 6. Jf Fritzner2 I. 562 b. 5) r. i kirken ved begravelser; red for hans ligvogn en af hans tjenere, som førte hans sværd, med hvilket han red i kirken. DM3 III. 96. Jf ovf. II. 412 a30 ff; Fritzn2 III. 102 b nederst og med hensyn til, at hesten i så fald blev given til kirken: 55 mark danske till graabrødre fore hæst-, sadell oc betzell, som ther bleff indreden fore Otte (1504). NTH I. 563 (pengene må være løskøbelse). 6) r. i vand ɔ: tale hårdt til (om); tøre ride deris hosbond oc hustru i vand met deris onde munde. PlV 7813-14; huor red hun sin hosbond i vand met hendis onde mund! sst. 8912; lad ey din tiunde ride hende i vand. TK 80. Jf nuv. ride til vands, se OG og MO. 7) r. op ɔ: ødelægge ved ridning; DL 6-14-11 (ovf. III. 325 a4). Jf JL 2. 31. 8) r. på a) ridende tage syn over; riide ther paa, grandtske och forfare beleilighedenn ther paa (1524). KD I. 333. Jf ride markeskæl. – b) gælde, være gengæld for; de franske kniplinger, som Holland loed forbyde, det rider paa, kand skee. AB II. 168. – c) plage; rider paa en, vexare. Dict.; NL 1537 (u. insulto). Jf t reiten auf. 9) ligge for anker; kaster de anckeret oc saaledis rider de for bølgerne. ComD § 466. Jf mnt riden, e ride. – Jf af-, be-, bort-, frem-, hen-, ind-, om-, over-, udr.se i sammenhæng Vis mere +
RideRide, go. 1) – ride på (styre); DgF II. 245 a (ovf. III. 116 a38); vor adelskab, som aff barndoms. øffuelse vide vel deris hest at ride. Glim fort b 1; SortS 74 (ovf. V. 408 b13); jeg tænker, fanden rider dit gamle visne skind. Helt 125. – r. dyst; DgF II. 21 b (ovf. u. dyst); VI. 57 a (ovf. V. 698 a1). – til s 594 a9, jf Outzen 282; GrimmW: reiten III.3. 4) – komme til (få indgang); tha scall ieg riide ij gaarde till hanwm mett een besynderlig vnderwiisning (1531). KhS5 VI. 140; riider ieg (ɔ: døden) til huermand i gaar. LthS i 3v; – hand haffde ladit doctor Semand ride for sterck ind i hussit. NPD c 7-7v. – r. i ɔ: a) ride efter (for at skaffe); (1537). NdM I. 236 (ovf. I. 581 b3). – b) fare gennem; naar Æolus er streng oc vred i tackel rier. Hex 133 (rimord: skrier). – 8 a); at thissze gode mend motthe thenom forsamble att ride paa same grund att grandske (1540). DM5 I. 361. – b); broderen er død, som all den sag paa reed. AB II. 213. – d) = r. i (ovf. l21); Etym 888; Steph II. hhh 9 (ovf. V. 830 b22, 262 b30). 10) r. til vand, se ovf. IV. 752 a28. 10) ridende orm ɔ: en hestesygdom; for den ridende orm. Hestelægeb 1703 c 5. Mulig af ride ovf. III. 596 a3 og 5. – Jf ent-, gennem-, igennem-, mare-, undr.se i sammenhæng Vis mere +
RideRide, no. (isl. riƀa) koldfeber; tha ma han ræthæs, at han fangær rythæ. HH 71-72; vm hun ær utæn rithæ, rithær hun, tha tac thæt mæth warmt watn. AM 187 964.Ridesot, no. (isl riƀusótt) = ride; ær goth for rithæsot oc for tanværk. HH 138; ær han goth for rithæsot oc watnsot. sst. 144. Ride, go. (ags. hriƀjan) have feber, se u. ride, no. Vis mere +
RideRide, go. (isl ríƀa) gnide; – r. i næse ɔ: foreholde, forekaste; TVd 182 (ovf. III. 260 a8); PlV 9730 (ovf. III. 260 a11). Jf nuv. rive i næsen, se OG. Jf gangriden. Vis mere +