Hage | Kalkars Ordbog

HageHage, no. et slags bøsse (skydevåben); 8 barsere med 16 kamre, 6 hager (1559). N. hist. Tdskr. I. 158; paa den pram, som erøffrit bleff, vaar dobbelt oc enckende skerpentiner 24 og lige saa mange dobbelte oc enckende hager. Hvitf. IX. g 1v; skall huer skytte haffue sin hage och rustning well ferdig (1611). N. D. Mag. III. 164. Navnet skriver sig fra den på bøssen anbragte hage, der ved skydningen støttedes mod en i jorden nedstukken gaffel, men ordet bruges også om skydevåben uden denne. Smlgn. Rydqvist. VI. 175: hake; Sch. u. L.: hake; Grimm, Wb.: hake 7); årb. f. nord. Oldkh. 1872. 239; O. Blom, Krist. IV. Art. 55 flgd. og halvhage ndf.Hagebøsse, no. = hage; iii bøsser oc ii hagebøsser (1492). D. Mag. V. 215; (1509). sst. II. 148; tyffue hagebøsser aff iern, en halffslange aff kober (1537). sst. II. 52; ix hagebøsser oc lodbøsser (1495). sst. 3. R. III. 285; y wille lade gøre x eller xv letferdige bocke till hagebysser (1519). sst. II. 158; (1526). sst. 4. R. II. 6; (1523). N. D. Mag. VI. 271; Kbhvns. Dipl. I. 334; (1565). Fynske Aktstk. 78; de stode i harnsk oc verie oc haffde stilt deris hagebøsser vd imod byen. Hvitf. VII. 46. Smlgn. Rydqvist. VI. 175: hakabyssa; Sch. u. L.: hake(l)busse; årsb. f. Geh. Ark. III. 154: haggebuttis.Hagebøsseform, no. en form til at støbe hagebøsser i; en hagebøsse form aff kober, en halffslange form aff kober (1537). D. Mag. II. 51. Hagebøssekrudt, no. krudt til hagebøsser; tre fierdinger skierpentynkrudt, halffandne tønne, en otting hagebøsse - krudt (1537). D. Mag. II. 51.Hagelod, no. en kugle til en hage; blev hr. Peder Skram selv skudt i gjennem hans ben med et dobbelt hagelod. D. Mag. 3 R. III. 87. Smlgn. lod ndf.Hageskytte(r), no. en med en hage væbnet skytte; (1534). D. Mag. 4 R. III. 81. not. 3; attj tilholder thennom, som bliffue forordinerede til hagskøtter, att the vdj midler thiid øffue thennom mett skiuden (1565). Fynske Aktstk. 78; athu endnu anthager saa mange hageskøtter att ligge ther wdj befestningen (1578). D. Saml. V. 145; (1583). Geh. Ark. årsb. III. till. 69; (1583). Ussing, Kallundborg. 49; (1611). N. D. Mag. III. 170; haffde bestillit nogle hageskyttere, som skulde skut ind paa reysen tøgit. Hvitf. IX. p 1v; musketererne (hage - skytterne) maa lade bøsserne med krud. Comenius, Opladne Dør. § 703; giorde sig strax færdig med 3 fænnicker hage - skytter. P. Resen. 102. Smlgn. Ihre, Gloss. I. 763: hageskytt; Grimm, Wb.: hakenschütze samt skyttere ndf. Jvfr. også O. Blom, Krist. IV. Art. 56 not. 1; Hist. Tdskr. 5. R. V. 495.Hage, go. h. ad sig ɔ: trække til sig (med en hage); inunco, hager ad sig, ihager. Colding, Etymol. 1461; Steph., Nomencl. II. 813; Nucleus latinit. 2103. Smlgn. Aasen, 968: haka.

Rapportér et problem

HageHage, go. Jf ih.se i sammenhæng

Rapportér et problem

HageHage, no. (isl haka) i nuv. bet.; MP 30 (u. mentum; Etym 734: hag); Steph I. 107 b; som tidens hvide rim paa haar oc hage bar. DP 38. – grøn om h., se d. o. Jf underh.Hageskæg, no. i nuv. bet.; SP b 8v (ovf. IV. 100 a48); DP 30 (ovf. V. 368 a51).Haget, se langh.

Rapportér et problem

HageHage, go.
1) behage; det os den tid ey hagde. S. Terkelsen, Astreæ Sjungek. II. 75, 91; jeg hører tidt, hvor du om mornen dig mon klage, at drømmen din er falsk og kand dig ikke hage. P. Syv, Cimbr. Sprog. 168; hvor hager dig det leye. Gerner, Hesiodus. 59; mens vi vor aande drage, lad os dig altid hage. Psalmedigtn. I. 383 b; det, der ingen og kand hage uden den, sligt ey forstaar. Kingo, Sjungek. II. 1681. b 2v.
2) finde behag i; kong Philippus hagede hende vel oc tog hende til hustru. Hvitf. II. 49; aldting lov' og aldting hage. P. Syv, Cimbr. Sprog. 163. Smlgn. Sch. u. L.: hagen; Grimm, Wb.: hagen. Skønt ordet er af samme stamme som isl. og æ. sv. haga, er det vistnok indført fra Tysk, hvormed betydningen også stemmer.

Rapportér et problem

HageHage, se hakke ndf.

Rapportér et problem

HageHage, no. (fsv haki) – i nuv. bet.; Etym 1461 (ovf. II. 70 a11), 64 (u. ansa); Steph I. 230 b; hagerne, som laternerne henge udi (1652). JS3 II. 367. Jf barse-, brand-, brønd-, buxe-, båds-, bånd-, dobbelt-, dør-, eld-, flinte-, foster-, fyr-, gjord-, guld-, hanke-, hisse-, hyrne-, kobber-, krigs-, lang-, mike-, mur-, musket-, opholds-, ror-, slet-, spænd- (IV. 50 b36), spær-, stjært-, storm-, svingel-, takkel- (IV. 301 b27), tel(le)-, vinkel-, æbleh.Hagemester, no. befalingsmand ved hageskytter; H haghemester (1441). KD II. 70. Jf busse-, stykm.Hage, go. Jf ih.Haget, se tveh.

Rapportér et problem

HageHage, go. indhegne med levende hegn. Moth.se i sammenhæng

Rapportér et problem

HageHage, no. et indhegnet stykke jord, græsgang; syndær jn pa the syndhræ haghæ ok swa haghænæ nædher jn til syøn (1404). Molb. o. Peters. 194. Smlgn. Lund: haghi; isl. hagi og have ndf.se i sammenhæng

Rapportér et problem

HageHage, go. h. ad sig ɔ: trække til sig (med en hage); inunco, hager ad sig, ihager. Colding, Etymol. 1461; Steph., Nomencl. II. 813; Nucleus latinit. 2103. Smlgn. Aasen, 968: haka.se i sammenhæng

Rapportér et problem

HageHage, go. Jf be-, misbe-, mis-, vanh.

Rapportér et problem

Ordnet

Alle ordbøger

Moderne dansk (1950-)

Nyere dansk (1700-1950)

Ældre dansk (1100-1700)

Klassiske sprog

I andre ordbøger

I andre opslag