HoseHose, no. et klædningsstykke (svarende til nuværende benklæder og strømper i ét); skall engen skrædere eller overskerere køpe hele eller halffue sticke clæde till ath selie i alne tall, vten han skiær ther kiortell eller hoser aff. Schlyter. IX. 468; hanss hwoosse war hwidhæ som filsbien, Romant. Digtn. I. 210; i al. grønt clæde til hoser (1467). N. D. Mag. V. 204; P. Lolle. nr. 302, 490; hosene och troyerne mue i lade giøre aff huadt farffue i wille (1538). D. Mag. V. 3; (1550). sst. VI. 318; en schreder for ett par hoser oc en trøye aff klede oc sardug x schill (1540). Rosenv., Gl. L. IV. 210; Vedel, Saxo. 482; kom vnder it par hoser 80 alne kartecke. Hvitf. IX. xx 3v. – også strømper (alene); tibialia, strømper, hoser. Colding, Etymol. 1330; Steph., Nomencl. I. 180; Nucleus latinit. 1897; Comenius, Orbis pict. 189; strømper (hoser). Comenius, Opladne Dør. § 514 (= l. tibialia; t. die strümpffe). – binde sine h. stift ɔ: være dygtig, kraftig; fulld ryttherst skall hannd hollde sigh, ellers fangher hand wist in glosse, vdenn hand bynnder fulld stifft syn hosse. Kortvending. v. 896-98; then fulld stifft skulle binde synne hosser, ther torde tiill hannem sige kee. sst. v. 2176. Smlgn. Grimm, Wb.: hose 5 d; Sch. u. L. II. 306 b 15–19; Frisch, Wb. I. 470 b: einem die hosen aufnesteln; jvfr. også »buxer« i udtryk om at have magten, se Dalin, Ordb.: byxor, Ordb. o. Gadespr. 32 og buxe 2) samt hat ovf. – komme h. til skoen ɔ: have fremgang, udrette noget; hand bliffuer, saa lenge hand leffuer, en dagdriffuere oc kommer aldri hosen til skoen. Tidemand, Post. II. 78v (= t. wird weder hinter sich noch für sich kommen); at vanartige menniske komme til stor rigdom oc bliffue mectige, oc at i skulle altid gaa bag effter oc aldri komme hosen til skoen. sst. III. 92v (= t. hinten nach gehen und arme bettler bleiben). Jvfr.: ieg sleber nu baade dag oc natt oc hossen thiill skoenn kand ieg icke fange. Kortvending. v. 1413. Smlgn. isl. hosa; Grimm, Wb.: hose; klæde-, læder-, nederhose ndf.; Lund, Dmrks. Hist. I. 4. 69 flgd.Hose, no. – halve h. ɔ: strømper (til knæet); SmdL 93 (ovf. II. 565 b25). – stribede h., se ovf. IV. 161 b50. – gøre h. grønne ɔ: skaffe yndest; hand vilde vel med skænk giort stadens hoser grønne. AB II. 45. Jf sv göra sig grön. – skære h. ɔ: spotte; om hun endskiønt skær ham en hose. KragR b 3. Jf skakh. – som fod i h. ɔ: ligefrem; hand er ret frem som food i hose. PSO I. 80. Jf KokO nr 1004. – Jf klude-, klæde-, knæ-, lumpe-, mande-, neder-, pind-, ride-, skak-, skarp-, spids-, stunt-, stål-, uldh.Hosebrog, no. = hose; femorale, hosebrog. H. Smith, Lib. voc. lat. 93 (ligeledes u. subligaculum sst.); hosebrog, femorale. Col- ding, Dict. Herlov. Smlgn. brog ovf.Hosebånd, no. knæbånd, strømpebånd; et røtt och huit hosszeband aff szindall (1534). D. Mag. 4. R. II. 14; fascia, knæbaand, hosebaand. M. Pors, De nomencl. 81; genualia, hosebaand, knæbaand. Colding, Etymol. 510; Steph., Nomencl. I. 180; Nucleus latinit. 526; Comenius, Opladne Dør. § 514 (= t. die kniebänder (hosenbänder)).Hoseflamme, no. pynt på hoser; hendrage dem met deris hoseflammer til den euige helffuedis flamme. Pallad., Hosedjævel. b 1v (= t. hosenflammen, se Grimm, Wb. u. flamme 3)).Hoseklæde, no. tøj, af hvilket der syedes hoser; xvii ß til hosæklædhæ (1477). N. D. Mag. V. 206 (jvfr. ij aln. grønt clæde till hoser. sst.); skulle offuerskærere skære offuer ett hoese klede aff engelst, ett aff samnet och ett aff kirsey (1600). Kbhvns. Dipl. II. 504; da giffuer hun dig j huosseklede eller lerit thil it oplod (1624). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 281.Hosekniv, no. en lille kniv, bønderkoner bære i strømperne. Moth.Hosekone, no. en kone, der såler og stopper strømper. Moth.Hosepind, no. strikkepind. Moth.Hoserem, no. = hosebånd? 4 for et brev hoseremmer (1558). (A. L.). Smlgn. hoseøl ndf.Hoseskind, no. skind til strømper; hosseschindt kjøbte og remmesnidere og sadelmagere for arbejde. Joh. Grundtvig, Fredrik II. LXXV. Jvfr. Lund, Dmrks. Hist. I. 4. 287.Hosestikke, no. = hosepind. Moth. Smlgn. bindestikke ovf.Hosestok, no. et bræt til at væve strømper over. Moth.Hosetvind, no. strømpegarn. Moth. Smlgn. tvinde ndf. Hosevæver, no. strømpevæver. Moth.Hoseål, no. fold på en strømpe. Moth. Smlgn. V. S. O.: ål 7).Hoseøl, no. rem i en hose (under foden?) fraa en tradh ok til en hoosæøøl skal jæk ikke thaghe aff allæ thingh. Gl. D. Bib. 1. Msb. 14.23 (1550: skotueng; Vulgata: corrigia caligæ). Efter Moth: strømpebånd. Smlgn. øl ndf. og hoserem ovf.Hose, go. tage strømper på. Moth.Hosedjævel, no. (t hosenteufel) spotord m. h. t. de vide benklæder; PlH b 1v (ovf. II. 847 a2), b 3 (ovf. u. forkludet). Hosefoder, no. foder til h.; till skredderløn oc hosefodher. DrC 155.Hoselumper, no. en, der har lapper (til pryd) på sine h.; PlH c 2v (ovf. V. 426 b24 = t hoselumpen, se GrimmW u. d. o.). Mulig skrædderen, jf lumper ovf.Hoselæp, no. lap (flig) til h.; føre oss hoselepper, karteck, saien oc andet saadant igen. PlH d 3. Jf la[æ]p.Hosesok, no. strømpefod; legge dennem (ɔ: blårene) i deris hose-socker. FD 78 G; huorfor gick i da paa eders hosse-saacker. Jm 206. Vis mere +