MisbrugMisbrug, no. i nuv. bet.; noger misbrug oc mishandell, huor mett gerige forstandere haffuer forstyrret then eenfoldige gudelighed. N. M. Pet., Lithist. II. 175; ther er tha møgett afflagtt for mijsbrug skyld. P. Eliesen, 385; nogett mijsbrug. sst. 393; abusus, vanbrug, missbrug. Colding, Etymol. 1486; Nucl. latinit. 2143. – flt.; til ath bestyrcke theress mesbrughæ med. Tav- sen. 218. Smlgn. Söderwall: misbruk.Misbruge, go. i nuv. bet.; abutor, missbruger, vanbruger. Colding, Etymol. 1486; Steph., Nomencl. II. 26; Nucl. latinit. 2143; Pontopp., Gramm. 354; paa thet ieg skal icke misbruge min frighed. 1 Kor. 9.18 (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607 og 1647: vanbruge); ther snarlige mijsbrugis oc komme wdi onde waaner. P. Eliesen. 385. Smlgn. sv. misbruka. Misbruge, go. – m. sig ɔ: handle uret; Bang, Taler 487 (ovf. IV. 985 b53). Jf ovf. V. 144 a37.Misbrugelig, bio. på en misbrugende, uret måde. Moth. Smlgn. t. miszbräuchlich samt brugeligen ovf. Misbrugelig, bio.; abusive, misbrugelig. HelvF a 5.Misbrugelse, no. = misbrug; de ere nw omwende til anden misbrwgelse. Chr. Pedersen. IV. 507. 25-26; haffuer borgemester forbudet forschreffne muncke att holde theris messis misbrugelse obenbare. Malmøb. 48; ieg foracter eder icke i det vden den misbrugelse, der følger met. P. Smed. e 2; Laurentsen, Stakket Undervisn. 33; endnu er stoer misbrugelse mett dom oc rett (1536). Rosenv., Gl. L. IV. 167. Smlgn. brugelse ovf. Vis mere +