I. Fældning, en. (nu sj. Fælding, se bet. 2.2, jf. Bræm-, Bund-, Fje(de)rfælding). (ænyd. d. s.; vbs. til II. fælde) især i flg. anv.: 1) til II. fælde 1.    1.1) (især fagl.) til II. fælde 1.2 (jf. Bræmfælding, Fje(de)rfæld(n)ing). Tænders, Haars . . Fældning. VSO. I Juli fælder Nattergalen, og efter Fældningen opløser Familierne sig. BMøll.DyL. II.87.    1.2) til II. fælde 1.5 (jf. Bundfæld(n)ing); især (kem.): dels om handlingen at udskille et stof af dets opløsning. JulThomsen. PræparativChemie.(1853).11. Den ved Fældning dannede kulsure Kalk er et fyldigt, amorft Bundfald. SMJørg.Chem.273. Sal.²IX.218. dels (konkr.) om det udskilte stof (bundfald): den klare Blanding giver selv med Spor af Ammoniak en rødbrun Fældning. SMJørg.Chem.394. 2) til II. fælde 2.    2.1) til II. fælde 2.1. Træers . . Fældning. VSO. LandbO.II.332.   hertil: Fældningsretning (ForstO. jf. Fældretning), -tid ofl.    2.2) (jur.; jf. II. fælde 2.3) † det at blive dømt skyldig; spec.: ærestab. naar Vidner alleene for Processen beskyldis, og ej deris Ære og Fælding angaar. DL.1– 13–26. 3) til II. fælde 3.     3.1) ⚔ til II. fælde 3.1. bajonettens fældning ┆    3.2) (gym.) til II. fælde 3.2; især i ssg. Kropfældning (s. d.).  4) (fagl.) til II. fælde 5 (jf. I. Fælding). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).313.3.1 ældre: I Fremtiden skal Geværfældningen ved Vort Infanterie skee paa Følgende Maade (osv.). MR.1828.108.   4 (jf. Ind-, Sammenfældning ).