I. Aal, en. [å^?l] Høysg.AG.46. flt. d. s. ell. † -e. (æda. āl, flt. ālæ, oldn. áll; eng. eel; ty. aal mfl.) 1)  anguilla.     1.1) Aal, Hummer og Krabber. Holb.Qvægs.398. de Præste, som giftede sig, bleve efter Døden forvandlede til Aale. sa. Kh.427. Aalene . . høre til de mest sejglivede Fiske. Krøyer. III1.633. de gule Aal (dvs.: om unge aal). CGJohPetersen.Aalen.(1904).6.    om forsk. fiske af aalelignende udseende: Den store Aal (Muræna Conger) (dvs.: havaalen). Funke. (1801).I.332. den elektriske Aal (Gymnotus electricus). Boas.Zool.473. *Han bister mig paa Haanden slog; | Electrisk Aal slaaer ei saa vældigt. Tode (Rahb.LB. II.166). den røde aal, nordsjæll. navn for slimaal. Krøyer.III2.1070.    1.2) i sammenligninger. befinde sig som  en aal i en mose, dvs.: udmærket. Wied.S.92. Det er saa vist, som naar man holder Aalen ved Rumpen (dvs.: højst usikkert). fiskermundheld. FlensbA.³⁰/₁₂1904. Etlar.GH.I. 132. *(hun var) buttet som en Aal. Winth.HF.206. *Snu som Ræven,  glat som Aalen (dvs.: falsk). Grundtv.SS.III.142. *Snart smutter han Dig af Haanden, fast som en smidig Aal. Hauch.SD.II.234. Winth.VI.243. Jeg maatte . .  snoe mig som en Aal, førend jeg fik ham bevæget fra sit Forsæt. Hrz.XVIII.80. *De andre hiemme    vreed sig (under jordskælvet) som en Aal paa Ryst (dvs.: en rist). Brors.319.     1.3) ordsprog. man kan ikke paa én gang stange aal og gaa paa harejagt (dvs.: skaffe sig fordel paa ganske uensartede maader). Moth.A88. Baud.OI.91. se yderligere Mau. I.4.     1.4) som stofbetegnelse. aal er en meget ufordøjelig føde ┆ aal i gelé ┆ stegt, røget, saltet aal ┆ 2) (overf.)     2.1) (jf. ty. no. aal, sv. ål m. lign. bet. samt III. Aal) fold paa klædningsstykke som følge af, at det ikke er trukket rigtig op ell. ned. hand har âl i sine hoser. Moth.A88. Strømper i Aal. Rahb. Tilsk.1798.488. Strømperne hænge i Aal. JLange.III.144. med Uldbukserne i Aal højt op om Benene. Bang. L.19. Paraplyen . . solgte Aal paa alle sine otte Ben. Schand.UM.1.    2.2) latterlig person, især: en, som paa en latterlig maade skuffes i sine forhaabninger (opr. vist: den, som kommer sidst i børnelegen “danse om dammen”. Feilb.I.174; < VSO.1793. jf. I. aale, Aalehoved 2). “Der er nogen som raaber: Aal!” – “Jeg troer ogsaa, der er Nogen som vil gjøre Nar af os.” Oversk. I.12. man kan jo altid probere. Om jeg ogsaa bliver til Aal, saa er der jo ingen, der seer det. Hostr.G.70. Hrz.XIII.197. Drachm.DJ.II.290. 1.1 (jf. bl.a. Blank-, Driv-, Fjord-, Gul-, Hvid-, Klæp-, Vandreaal ). den grønne ål en Del af den grønne Aal (Ruseaalen) gaar ind (i Limfjorden) om Efteraaret og ud om Foraaret, medens en Del af den bliver i Fjorden. Cit.1866.(Protokol over Fiskeri-Udvalgets Forhandl.(1874).BilagII.25). blusse for ål, se blusse 2. harke efter ål, se II. harke 2. glibe, hugge (osv.) ål, se II. glibe, I. hugge 2.1 slutn.,stange 1.2, II. tatte. fange ål på skred ell. skrid, se II. Skred 1.2.    om forsk. fisk af ålelignende udseende. (jf. bl.a. Hør-, Kongeaal ). som betegnelse for den zoologiske orden Apodes (jf. Slangefisk ) Aal (Apodes) .. Aalefamilien (Anguillidæ). Sal.2 I.17.   1.2 i sammenligninger. 28,3 i udtr. for at befinde sig godt (jf. som en fisk i vandet / I. Fisk 4.1 ) De morer dem som små ål i dynd. Krist.Ordspr.215. man har det saa godt paa en Feriekoloni som smaa Aal i Mudder. HHLund.Lørdag.(1933).27.   28,9 glat som en ål. se ogs. glat 3.   28,13 sno sig som en ål. Moth.S577. se ogs. sno 8.1.   28,16 vride sig som en ål. man tør jo nok formode, at de borgerlige Kritikere har vredet sig som Aal paa Panden. Kirk.U.127. se ogs. vride 3.1.    nøgen som en ål. han har Moer at takke for det, som han nu eier og har i Huuset, jeg kiendte ham, da hans forrige Kone levede, hun var saa nøgen som en Aal (: ejede intet). NyebodersComoedie.Huusleien hid.(1787).6. se ogs. nøgen 1.4.    slank som en ål, (jf. aaleslank S ). de fyldige nærer brændende Ønsker om at blive slanke som Aal. Skønhedspleje.[1920].20.   1.3 ordspr. olgn. Der snoer sig ogsaa en Aal fra en god Fisker. JLGottlieb.Fraseologi.2 (1882).2. Den som skal stange Aal er undskyldt, hvis Harejagten falder uheldig ud. JacPaludan.S.157. holde ell. gribe en ål om (ell. i) halen, indlade sig på noget højst usikkert ell. umuligt (jf. sp.28,5) . *slig er di iomfruer i deris thalle (: tale) , alt som mand griber en aall om hale. DgF.IV.359(ænyd.). Moth.G251. At gribe en Aal om Halen, siges om den, som forgieves tænker at ville fange et snedigt Menneske, der veed at snoe sig fra Alting. VSO.II.438. Holde en ål i halen .. tidligst på latin: Anguillam cauda tenes. Vogel-Jørg.BO.4 2.   1.4 som stofbetegnelse, fødemiddel. (jf. bl.a. Perse-, Potte-, Rulle-, Spegeaal ). ål i gelé, se Gelé 1. billedl., spøg. “italienske Aal”, hvilket vil sige panerede Porrer med stuvede Kartofler. Pol.13/2 1941.9.sp.3.   2.1 fold på klædningsstykke. (jf. Skrædderaal ). have Aal i Strømperne el. sælge Aal. D&amp;H. hvad koster Aalene? siges til Børn med Aal i Strømperne. LollO. brune strømper, der løber i ål. DeaTrierMørch.Kastaniealleen.(1978).50. jf.: (gæsternes) Heste var saa fede, at de havde “Aal” ud ad Ryggen. Lunde.F.57.    3 som navn på ålelignende dyr. 3.1 om visse rundorme. (jf. bl.a. Byg-, Eddike-, Hvede-, Kartoffel- S, Klister-, Roe-, Stængelaal ). Brehm.Krybd.758. Dværgrundormene, de saakaldte Aal, gøre ofte megen Skade paa Kulturplanter. Sal.VII.440. 3.2 som 2. led i ssgr. der betegner andre dyr. om padde: se Dyndaal 2. om snog ell. hugorm: bakke-, busk-, hede- og stubål hentyder måske til, at tatere og den slags har delikateret sig med disse slanger. Bom.S.II.61. se ogs. Bakkeaal S.   

I. aale, v. [ˈå·lə] -ede. (afl. af I. Aal) 1) gøre til aal (2.2); haane en, saa at han bliver beskæmmet (< VSO.1793). saa skal jeg altsaa blive til Aal og ikke naae Maalet. – Aa, hvorfor det? . . om jeg ogsaa skulde blive aalet bagefter, hvad gjør det. Ploug.Sylv.80. Hørup.II.255. Ja, bi du! vi skal nok aale dig. Thorsøe.EM. 85. Feilb.   2) (sj.) refl.: bevæge sig som en aal. *kom nogen for at se dig, | aalede du dig ned (dvs.: borede du dig ned i dynerne). VRørd.GD.130.  2 refl.: bevæge sig som en ål. Drengen aalede sig forbi hans højre Ben. PEBenzon.P.210. da rejste han sig resolut, det gjorde Apostelen, skubbede og aalede og masede sig frem. KMunk.VI.88. Jeg sparkede bagud, jeg aalede mig, jeg smed mig. Soya.FH.129.    (jf. ty. sich aalen; sj. i 20.årh.) gøre sig det behageligt; slange sig. âler mig, os .. Er at gøre sig til gode, spekke sig, holde sig lystig i got selskab .. vi vil âle oss i dag. Moth.A102. (soldaten) aaler sig i Skyttegraven, naar han kan tage det lidt behageligt derude. KLars.(Pol.5/7 1917.6.sp.4).    3 om klædningsstykke: sidde i ål (I.2.1). de lange grove Uldstrømper, der aalede sig om Benene paa ham. Kyrre.Rahbek.(1914).274. (strømperne) ålede lidt. Socialdem.17/11 1949.12.sp.6.    4 åle til, tilsmudse; tilsøle. *Pharmacognosi let er | at læse .. | en Hage Faget har, det er: | Man aales til saa væmlig. vise 18/5 1893.OrdbL.   

II. aale, v. (dial.) ajle (s. d.). aale siges om Køer, saas. Kóen aaler Blood. Høysg.Anh.30. Feilb.III.1191.

III. aale, v.
til II.Aal: betale indsats i l'hombre, enten i form af en bet i regnskabet ell. som et spillemærke. Aale, v. a., die Marken aufs neue herumgeben, den Block machen. Reisler.DaTyLex.²(1808). Naar alle Beter ere afspillede, begyndes paa nyt at aale, som man kalder det, eller paa nye Stambeter. Bonnier.L'hombrespil.(1839).13.

alle, v. refl. (ogs. ale, aale). -ede. (af jy. al, svejrygget, vist besl. m. Olde, slagtetrug, sv. dial. ålla, no. alda, olda, langagtig fordybning, trug, bølge, oldn. alda, bølge; jy.) om kvæg: strække sig og lade ryggen synke. MDL.12. Feilb.I.19. MøllH.I.55. (han lod) sin Haand løbe langs et Høveds knortede Rygben og saa det ale sig i Ryggen i tungfodret Velvære. Aakj.PA.27. jf.: Grisen laa . . midt paa Langbordet, der allede sig under Vægten af de bugnende Fedtmasser. sa.VF.19.

  Aale-, i ssgr. [ˈå·lə] jf. aảlgâard, aảl- hoved, aảlskínd ofl. Høysg.Anh.30. af I. Aal 1. (i ældre spr. ogs. Aal-. ænyd. (Kalk.IV.940f.). Moth.A90. Høysg.(se sp.29,42f. ). aaldannet. 1858.(se u. Aalepadde S )).