I. Tale, en. [ˈta·lə] († Tal. i forb. faa en i tal: KomGrønneg.II.23.94. jf. Samtal u. Samtale). flt. (i bet. 4, næsten kun i bet. 4.2) -r. (ænyd., glda. d. s., æda. talæ, retssag, oldn. tala, tale, optælling, beregning, regnskab, tal, eng. tale, fortælling, historie, (an)tal, regnskab, oeng. talu, mnt. tale, oht. zala, tale, ordning, række, beregning, arvegods (holl. taal, nht. zahl); til II. tale og sideform til I. Tal   formen Tal svarer til ænyd. tal, taal, tall, n., sv. tal, oldn. tal osv., sa. ord som I. Tal) 1) (undertiden m. overgang til bet. 2; især ) den evne (hos normale mennesker) at kunne udtrykke sig v. hj. af (artikulerede, udtalte) ord (mods. Stumhed); taleevne; mæle (II.2); ogs.: det at kunne artikulere, udtale ordene, bruge sine taleorganer paa rette maade. Talen er jo det, hvorudi vi kiendes fra Besterne. Holb.GW.I.2. uden Tale var Mennesket ikke Menneske. Mynst.Tale.(1842).11. hun (dvs.: en stum) maa have havt et Syn, hvorved hun har mistet Talen. Heib.Poet. II.17. Talen er ikke Mennesket medfødt. MO. han har en Fejl i Talen. D&H. Maleriet var meget livagtigt, manglede kun Tale og Bevægelser. Øst ogVest.(1945).114. undervise en i Talens rette Brug. D&H. Omsider genvandt Manden Talens Brug. Duelund.N.177. jf. Talegave: *Hver faaer Røst, som blot har Talens Gaver, | Og bli'er i Glædens Løb fra bly til kry. PalM.AdamH.I.15. 2) (undertiden m. overgang til bet. 3 og 4.1) den menneskelige virksomhed, der bestaar i (at udnytte sin evne til) at udtrykke sig mundtligt i ord; anvendelse af artikulerede ord til at give udtryk for tanker ell. følelser, meddele sig til andre osv.; spec. (sprogv.) om sprogets, sprogsystemets anvendelse hos det enkelte individ inden for sprogsamfundet til mundtlig ell. skriftlig meddelelse; sprogudøvelse. det er ligesom en medfød Qualitet hos fornuftige Mænd at være sparsom udi Tale. Holb.Ep. IV.95. *Turde jeg dog tolke dig med Tale, | Hvad du alt kan i mit Øie see. Oehl.XX.288. Talens Elementer . . finde vi baade i Tale- og Skriftsproget. Molb.NTidsskr.IV.26. *Læberne til Tale hun oplukked. PalM.AdamH. I.297. VBrøndal.Substrater.(1917).194. den mundtlige tale . . den skrevne tale. AaHans. Sætningen.(1933).2. jf. bet. 5.1: Talen gaaer altid bedre, naar man væder Ganen iblandt. Ja, I behøver maaskee en dobbelt Ration; thi sandt at sige er I aldrig synderlig veltalende. ChievitzARecke.Lodsen.(1851).32. talens strøm, se Strøm 3.3.   (jf. bet. 3) om færdighed i, evne, dygtighed til at udtrykke sig, forme sine ord; talefærdighed. Brevene sige de, ere svare og stærke, men den legemlige Nærværelse er svag, og Talen kraftesløs. 2Cor.10.10. Endelig anvendte hun (dvs.: en døende) sin Tales yderste Evne paa at fremsige Bibelsprog. Molb.DH.I.260. jf. Talegave: Talens Gave, som er den at bibringe hver enkelt Tilhører det Indtryk, at Talen henvender sig netop til ham. Brandes.II.427.   i modsætn. til Sang (I.1.3). *Til Sang forvandler sig min Tale. Bagges.Ep.107. *Da kom mig imøde Jomfruer to, | Og lokked mig med Sang og med Tale. Heib.Poet.III. 366. jf. bet. 4.2: De vil blive hyldet i Tale og Sang. Howalt.DB.66.   i modsætn. til Skrift, især i forb. i skrift og tale, se I. Skrift 3.2.   i ordspr. og talem. af megen tale kommer fortrydelse, se Fortrydelse 2. tale er sølv, men tavshed guld, se I. Guld 2.2. 3) (undertiden m. overgang til bet. 4) en persons ell. gruppe af personers (særlige) maade at udtrykke sig paa mundtligt, ell. det (særlige) sprog, de særlige udtryk, han (de) betjener sig af; sprogudøvelse (usus) af en særlig karakter, fx. m. h. t. stil, milieu-, stemningspræg, ordvalg olgn.; ogs.: (talt) nationalsprog. al jorden havde eet tungemaal; og eens tale (1871: eet Sprog). 1Mos.11.1 (Chr.VI). *Modersmaal er vort Hjærtesprog, | Kun løs er al fremmed Tale. Grundtv.PS.VI.187. *Hun ei forstod hans Tale, | Og hendes Maal ei han. Winth. HF.181. Modstanderen havde . . en lidt stammende, høj Røst og meget hurtig Tale. Schand.AE.194. *det (kan) siges lavmælt i fortrolig Tale. MLorentzen.Og saa videre.(1939). 23. billedl.: *Aaben men aldrig tydet | er Naturens Tale. JVJens.JL.96. jf. u. Alvorstale. (jf. u. bet. 4.1-2, 5.1) i forb. føre en vis tale: vil I tencke paa, at jer Ansøgning skal lyckes, da maa I sætte jere Ord paa Skruer og føre en ziirlig Tale. Holb.Kandst.I.2. en Moder, der gik med Bondehue og førte Bondetale. Pont.FL.406.   spec. (især i best. f.) om talesprog. et fortroligt Kendskab til Almuens Tale. Dahlerup.SprH.¹ (1896).145. den fremadskridende Bevægelse, hvorved en nyere Sprogform efter i længere Tid at have været raadende i Talen endelig ogsaa fik Indpas i Skriftsproget. sa.SprH.67. i almindelig Tale. Bl&T. daglig tale, se daglig 2.2.   (l. br.) om diktion (2). Tragediens ophøjede Tale hæver det menneskelige Sind over det Jordiske. Hjort.KritLit.II. 36.   delvis til bet. 4, i forb. som mørk, sort tale, se II. mørk 3.1, IV. sort 11.1.   direkte, indirekte tale, (gram.) d. s. s. direkte, indirekte Anførelse (se Anførelse 2.2). Madv.LatSprogl.¹(1841).354. Wiwel. ModersmaaletsSproglære.(1904).52. bunden, ubunden tale, (nu sj.) om vers (poesi), henh. prosa; bunden, ubunden stil. JBaden. Gram.258. Kierk.VIII.61. D&H. 4) om en persons (flere personers) mundtlige sprogudøvelse i et bestemt tilfælde, i en vis anledning, om et vist emne, ell. om indbegrebet af de ord, hvormed han (de) i et saadant tilfælde udtrykker sig.    4.1) i al alm., om en persons udtalelser, ytringer, “ord”; hvad en person siger (især m. henblik paa indholdet). Eders Tale skal være ja, ja, nei, nei. Matth.5.37. *hans (dvs.: havmandens) Tale var sød, | Som Harpers Klang. Ew.(1914).III.205. Vor Tale bestaar af mindre Dele, som kaldes Sætninger. Lefolii.SG.1. Deres Øjne og al Deres Tale har vidnet om et Savn, som De endnu ikke selv forstaar. Pont.DR.²I.341. (nu næppe br.) i flt.: jorden skal høre min (dvs.: Moses's) munds taler (1871: Ord). 5Mos.32.1 (Chr. VI). *forførerisk, med sledske Taler | . . han lokked hende. Oehl.XII.72.   (jf. bet. 5.3 samt II. løs 4.2) i forb. løs tale: VSO. rende . . med løs Tale. Elkjær.RK.155. (jf. u. bet. 3 og 4.2, 5.1) i forb. føre en vis tale: jeg formaner Eder, Brødre . . at I alle føre den samme Tale (Chr.VI: skal sige det samme). 1Cor.1.10. De fører dristig Tale, Frøken. KBirkGrønb.SF.96. jf. Enetale 2: *jeg et stivt Qvarteer her Talen eene fører. Wess.22. delvis til bet. 4.2: falde en i talen, se II. falde 4.7. gribe en i hans tale, se gribe 4.1. hans tale gaar paa stylter, se I. Stylte 1.3. i ordspr., talem.: Man kjender en Mand paa hans Tale. Mau.II.408. D&H. som manden er, (saa) er og hans tale, se I. Mand 2.3.   om skriftlige udtalelser ell. (nu næppe br.) nedskreven beretning. Den første tale (1819: Beretning) haver jeg giort . . om alle de ting, som Jesus begyndte . . at giøre. ApG.1.1(Chr.VI). *Skriftens Tale | Om Synd og Død og Naadens store Ord. Boye.PS.IV.131.    4.2) en i reglen særlig formet og retorisk fremført udtalelse, rettet til en person ell. gruppe af personer i en særlig anledning; især: kortere ell. længere mundtlig henvendelse til en forsamling ell. til en person, der fejres, indeholdende ord, der behandler ell. passer til den højtidelige, festlige anledning, ell. indeholdende argumentationer olgn., hvorved man søger at indvirke paa forsamlingen, en appel, opfordring til forsamlingen olgn.; dels m. tanke paa ordene, indholdet, opbygningen, dels m. tanke paa fremførelsen. Den største Vanskelighed ved at frie er at hitte paa, hvorledes mand skal begynde sin Tale. Holb.Kandst.I.3. *Vielsen og Talen | besørger Nattergalen. Rich.I.68. en Tale, der er bygget som en Afhandling, en Tale, der tager det meste af en Time, er for os et Foredrag, ikke nogen Tale. Vi udsondrer hos os af Talen alt ligefrem Undervisende, alt, hvad der er uden Forhold til den mundtlige Henvendelse. Dette gør Franskmændene ikke. Brandes.(Pol.²¹/₉1903.1.sp.3). de fire berømte catilinariske Taler. Høeg.Cicero.(1942). 118. ogs. om litterær fremstilling, der gengiver ell. i formen minder om prædiken ell. foredrag: To opbyggelige Taler. Kierk.(bogtitel.1843). Christelige Taler. sa.(bogtitel.1848).   stor, strømmende tale, se stor 4.6, strømme 2.3.   holde ell. (nu næppe br.) føre (Moth.F444. Holb.Kandst.I.3) ell. (nu kun dial.) gøre (se gøre 1.4) en tale: Herodes . . satte sig paa Thronen, og holdt (Chr.VI: giorde) en Tale til dem. ApG.12.21. *Talen (var) kold som Iis . . | Og skjøndt den læst ei havde mindste Plet, | Det hjalp dog ei, da den blev holdt saa slet. PalM.V.221. Han deklamerede og holdt Tale. ErlKrist.DH.127. stoppe (op), studse i sin tale, se II. stoppe 2.1, I. studse 1.1.   talem. for at gøre en lang tale kort (jf. eng. to cut a long story short; sj.) fattende mig i korthed; kort sagt. HalKoch.DK.II.39. 5) bet. 4 brugt m. særlig tanke paa drøftelse ml. to parter.    5.1) (nu l. br. uden for faste forb.) to ell. flere personers udveksling af tanker, drøftelse af et emne; samtale; konversation; ogs. om den enkeltes deltagelse i ell. evne til at føre en samtale. *“Min Moder –” . . “I en venlig Tale med | Din Broders Drabsmand?” Oehl.VI.194. *Jeg i Talens Løb erfarte, | At hun Jomfru var, men ei Madamme. Heib.Poet.VII.352.   i forb. som talen falder (Bl&T.) ell. kommer (HC And.BCÆ.I.150. AaDons.S.116) paa noget; bringe, dreje, føre, lede talen hen (ind) paa noget: For at han ikke skulde partere sig selv i altfor mange Personer, bragte jeg igjen Talen paa det mishandlede Linned. PMøll.(1855).II.95. den Færdighed, hvormed han stedse drejede Talen hen på to Yndlingsideer. Hjort.KritLit.I.34. Talen førtes snart over paa andre Ting. SHeegaard. UT.249. (hun) ledte . . Talen hen paa Fangen. Elkjær.RK.210. For at drille . . bragte jeg . . Talen ind paa (filosofiske) Emner. Pol.²²/₁₁1944.10.sp.4.   føre tale, (nu næppe br.) samtale; føre en konversation, cn samtale. jeg . . har mærket, at hele den Tale, som de Mænd førte om deres Sager, var en Lektie, de ramsede op, at de ingen Ting vilde. Schand.AE.262. Han kunde rigtignok ikke føre en sammenhængende Tale paa Engelsk. sa.F.213. jf.: *den Jomfru som jeg hørte, | Med største Yndighed og Sødhed Talen førte. Holb.Paars.242. føre ell. holde tale med en, (nu næppe br.) samtale med en. han førte Tale med (1931: underhandlede med) Joab. 1Kg.1.7. (han blev) staaende at holde Tale nu med en, nu med anden, indtil vi samtlig blev indkaldet til Bordet. Cit.ca. 1705.(HimmerlKjær.1919.291).   efter præp. i; i forb. som give sig ell. komme i tale (med en), (nu l. br.) indlade sig i, komme i samtale (med en) ell. komme til at tale (om noget). vi kom i tale om dem. Moth.T40. Paa slige offentlige Steder kan man komme i Tale med mange. Tode.IX.116. Hun gav sig . . i Tale med mig. Brandes.Br.I.127. D&H.   i udtr. for at faa, kræve, skaffe adgang, lejlighed til at tale med en, især for at fremføre en sag for ham, ell. i udtr. for, at en taler, forfatter kommer i kontakt med, paa talefod med et publikum; i forb. som faa ell. (nu kun arkais.) komme (Luc. 8.19(1907 afvig.). Schand.VV.238. HKaarsb. TrangeStier.(1899).21) ell. (sj.) bekomme (FGuldb.S.41) en i tale; forlange en i tale; skaffe ell. (nu næppe br.) fly (Holb. Pants.III.3. KomGrønneg.I.304. VSO.II. 112) en i tale; skulle, ville have en i tale olgn. Nu Madam fik I ham (dvs.: eders hemmelige tilbeder) i Tale? Holb.Jul.4sc. Kongen var i de første Dage efter sin Hjemkomst ikke at faae i Tale. Ing.VS.II.154. jeg (stoler) paa, at du skaffer mig Jomfruen itale. Heib.Poet.VII.282. (han) forlangte Præsten i Tale. Reinhard.FC.200. Christiern Pedersen vil (som forfatter) have Menigmand i Tale. OFriis.Litt.220.   efter præp. paa; i forb. som falde (Æreboe.160) ell. komme (Moth. T41. Blich.(1920).IX.152. HCAnd.ML.177) paa tale om noget, (nu næppe br.) komme til at tale om et emne; i forb. som bringe (Grundtv.SS.II.273. OFriis.Litt.418) ell. (nu næppe br.) bære (Sort.(SamlDanskeVers.¹ VII.223)) ell. (jf. u. bet. 3 og 4.1-2) føre paa tale, fremdrage, fremføre en sag, et emne, især til drøftelse. *Hvor meget han aarked, hvor meget han vejed, | Det vil jeg slet ikke føre paa Tale. Drachm.SH.64. Imens førte D. et nyt Emne paa Tale. Elkjær.NT. 91. jf.: *I unge! | Bærer paa Tunge, | Fører paa Tale | Oldtidens Sang. Grundtv.PS.VII.3. i forb. som komme († komme sig. Rahb. (Skuesp.IX.137)), være paa tale, blive, være omtalt, nævnt ell. drøftet. Moth.T41. *Sagen kom ved Kongens Bord paa Tale. PalM.TreD.54. denne Invitation havde været paa Tale mellem Præstefruen og hendes Veninde. Gjel.T.141. se ogs. u. stærk 9.7.   komme under tale, (sj.) blive omtalt ell. drøftet; komme paa tale. de Emner, der kom under Tale. Bergs.EU.17.    5.2) det, at en person berører, kommer ind paa noget; nævnelse; omtale; drøftelse. Bevidstheden om, at jeg egentlig Intet havde havt at bekjæmpe, som var Talen værd. Winth. VIII.221. dog var Jomfru Clara borte, kun ikke af Tanke og Tale. HCAnd.(1919).IV.94.   i forb. m. høre, i tilfælde, hvor Tale vistnok egl. er inf. af II. tale, men opfattet og behandlet som substantivet (se u. høre 4.4). Jeg har hørt nogen Tale derom. ChievitzA Recke.Lodsen.(1851).6. man (kunde) endnu i Trækkene spore Resterne af den fordums Skjønhed, hvorom Agnete havde hørt saa megen Tale. Pont.S.94.   i forb. som talen er om noget, dvs.: det er emnet, det, der skal drøftes; i videre anv.: det drejer sig om, gælder, angaar. (oftest i tids-bisætn., betingende sætn. olgn.). naar Talen er om slige Tings naturlige Drift. Høysg.S.13. Naar Talen er om lærde Sager, saa sidder han ikke derved som Nummer Nix. Heib.Poet.VI.420. enigheden plejer at være forbi, saa snart talen bliver om konsekvens og værdsættelse. Thorsen.Afh.II.27. der er, bliver tale om noget, dvs.: det er, kommer paa tale, drøftes; i videre anv.: det er, bliver aktuelt, er, kommer under overvejelse ell. foreligger (kommer til at foreligge) som en realitet; det drejer sig om (kommer til at dreje sig om). Der har længe været Tale om, at Voldene skulde sløifes. VKorfitsen.EV.170. Kammeratskabet, hvis der da kan være Tale om Kammeratskab. Bl&T. der er stærkt tale (der)om, se stærk 9.7. i nægtende udtr. som der er ikke tale om noget, brugt i videre anv.: det er ikke tilfældet, absolut umuligt, udelukket; ogs. undertiden: det er fastslaaet, sikkert; der kan ikke være to meninger derom. Hvilken er den i denne Verden mest beundrede Christendoms-Lærer? Er det den frækt Verdslige . . Nei, derom kan jo ikke være Tale. Kierk. XIV.313. Vist var den god; der er ikke Tale om den Ting! Stuck.I.142. ud af Huset var der ikke Tale om, at nogen menneskelig Magt kunde drive ham. Wied.S.348. (han) vidste, at der ikke kunde blive Tale om Søvn for ham, førend han havde faaet Sikkerhed for, at det var tilendebragt. IsakDin.FF.40. (talespr.) forkortet ikke tale om, især som udtr. for, at man ikke vil gaa med til noget. *Politiets Chef . . sa'e: “Kære | Konge! Ikke Tale om, at vi kan ta' Affære.” Blækspr.1896.15. han vilde ikke anderledes. Ikke tale om. ErlKrist.St.19. “De er en meget stærk Mand, Jansen” . . “Ikke tale om, jeg er et ganske almindeligt Menneske.” JohsWulff.Midt iLivet.(1944).39.    5.3) (nu l. br. i rigsspr.) udtalelse, der ikke tillægges en bestemt person; hvad der siges mand og mand imellem; almindeligt udsagn; sigende; ogs. om udsagn, hvis rigtighed er tvivlsomt ell. ubekræftet; forlydende; rygte. denne tale (1819: dette Sagn) (kom ud) iblant brødrene: denne discipel døer ikke. Joh.21. 23 (Chr.VI). *Da man troede, Danmarks Drot | Slumred alt i Graven rolig, | Fløi en Tale fast utrolig | Gjennem By og Land og Slot, | Rygtet sagde: “Kongen jager | End ved Nat.” Hauch.LDR.260. Hun flytter nok snart over til Egensø, lyder Talen ret (dvs.: hvis rygtet taler sandt). Kofoed-Hansen.KA. I.286. talen gaar, rygtet gaar. der gâer en tale i byen. Moth.T40. Talen gaaer alleene, at det (dvs.: en gudindes billede) er nedfaldet paa et Sted udi Phrygien. Holb.Herod.158. gammel tale, se II. gammel 2.2. jf. gammel mands tale u. III. Rim 1.   i forb. en anden tale, (næppe i rigsspr.) noget nyt og forskelligt; en anden sag; en anden snak (se Snak 2.2). det er en anden tale. Moth. T40. det kom paa en anden Tale, d. e. Maade. Junge. D&H. 6)  billedl. anv. af bet. 4(1), om hvad der er udtryksfuldt, minder om tale, virker meget “sigende”, “talende”; især om udtryk af ikke-sproglig art (fx. blik, minespil). Udtryk er Sjælen i Musiken; uden det er den blot et behageligt Spilleværk; ved det bliver den til eftertrykkelig Tale. MusikL.(1801).274. De turde ikke slippe hinandens Øjne, og turde dog ikke lægge Tale i deres Blik, men ligesom slørede det til. JPJac.II.132. ThitJens.VA.II.204. jf.: til . . Bellman har K. udført Bind (dvs.: bogbind), der bag den stilstrenge Maske fører munter Tale. Bogvennen.1927.61.

II. tale, v. [ˈta·lə] (dial. talle. i bet. 11.8: Faer! Vil I komme ing liit; der er Jeen, som vil talle Jer. HMikkels.D.156. Den Tid jeg tallede Arrestantinden. Cit.1790. (LFlaCour.Sorø.(1938).162). UfF.). præs. -er [ˈta^?lər] (Høysg.AG.141) ell. (nu kun dial.) tal (Holb.Skiemt.B5^v. sa.Bars.III.6. JRPaulli.SB.72. FrHorn.SomnPoet.24. Rask. FynskeBS.85. Flemløse.174. Feilb. jf. LollO.; arkais.: JPJac.I.27); præt. -te [ˈta·ldə] (Høysg.AG.141), tidligere ogs. skrevet -de (smst.96. FGuldb.II.80. Oehl.PSkr.I.359. Grundtv.Udv.V.165. Bredahl.I.12. Schaldem. CN.81) ell. (i rigsspr. kun højtid. ell. arkais.) -ede (Holb.Kandst.I.6. Gylb.I.90. Kierk.VI.302. JakKnu.CD.11. jf. Rask.FynskeBS.85. Flemløse.65. samt Moth.T36. Høysg. AG.96); part. -t [ta^?ld] (Høysg.AG.141) ell. (i rigsspr. kun højtid. ell. arkais.) -et (1Kg. 13.3. Brors.146. Blich.(1920).VI.142. Jak Knu.CD.26. HBrix.TH.99. jf. Moth.T36. Høysg.AG.141). vbs. (sj.) -ing (se Stiltaling), jf. I. Tale, Taleri. (æda. talæ (Harp.Kr.107. Fragm.8), oldn. tala, oeng. talian, mnt. talen, tælle, betale (jf. betale), mht. zaln (nht. zahlen); jf. I. Tal, I. Tale   sml. snakke (der i dial. og for en stor del ogs. i dagl. tale bruges i st. f. tale; i dial. bruges tale især i bet. 4.2 og i bet.: tale fint, tale rigsmaal (se Feilb.)) og (m. h. t. bet. B) II. sige) A. i intr. anv. a. i al alm. (uden for særlige forb. m. præp. (se b) og adv. (se D)). 1) (jf. I. Tale 1; m. overgang til bet. 2) være i stand til at frembringe, artikulere ord og udtrykke sig derved; have mæle, taleevne (mods.: være stum, umælende olgn.). baade giør han, at de Døve høre, og at de Maalløse tale. Marc.7.37. alle havde indbildet sig, at han var stum født, og aldrig kom til at tale. Schousbølle.Saxo.94. Dette Arbeide kan en Stum ligesaagodt forrette, som en Talende. VSO. Barnet hører, hvad andre meddeler, men taler endnu ikke. VilhRasm.BU.72.   især i forb. m. kunne. en Stum, som ikke kan tale. Bar.6.41. Barnet kan ikke tale endnu. VSO. hverken kunne mæle eller tale, se III. mæle 1. 2) (jf. I. Tale 2) i al alm., uden tanke paa indhold ell. form (sml. bet. 3-4 samt u. II. sige 2): (benytte sin evne til at) udtrykke sig, meddele sig til andre ved ord, tale; udtrykke sig ved mundtlig tale; udøve talevirksomhed; udtale sig (mods. tie ell. skrive olgn.).    2.1) om mennesker. være hvert Menneske snar til at høre, langsom til at tale. Jac.1.19. de sædvanlige Frantzøske og Latinske Ord, som dagligen i Talen og Skriven . . forekommer. LTid.1737.348. *Frit at tænke, tro og tale, | Det er Folkets gamle Ret. Grundtv.PS.VIII.88. jf.: i vor Tid véd man virkeligt paafaldende meget om forskellige “Evner”s Sæde i Hjernen; man véd f. Ex., at man taler med et bestemt Sted i Hjernens venstre Pandelap. OBloch.D.²I.150. (jf. u. bet. 1) i forb. m. kunne: *Fast standsede mit Aandedræt, | Jeg kunde neppe tale. Winth.D.114. Tjeneren kunde neppe tale for Graad. Gylb.Novel.II.102.   (delvis til bet. 4.1; undertiden vanskelig at skelne fra bet. 11.4) i forb. som tale lidt, meget. de største Mænd tale mindst udi Sælskaber. Holb.Ep.IV.94. Babette talte ikke meget, hun var bleven saa taus. HCAnd.(1919).IV. 224. “Naa, Du hedder Aïs!” “Ja,” svarede hun . . Mere blev der ikke talt. Goldschm. VIII.309. den lyver ofte, som taler meget, se II. lyve 1.3.   efter høre. Jeg hører undertiden heller min Kocke-Pige tale end jer. Holb.Vgs.I.2. i forb. som elske at høre sig selv tale, holde af at tale meget, føre ordet; være snakkesalig. (han) holdt af at høre sig selv tale. AaDons.S.48. smst.156.   i (modsætnings)forb. m. tie. Der er . . en Tid til at tie, og en Tid til at tale. Præd.3.7. *Naar gamle tale, skal de unge tie. Grundtv.PS.II.43. Umuligheden af . . at kunne tro hende, hvad enten hun talte eller tav, lod hele Luften forekomme ham fyldt med hemmelighedsfuldt Forræderi. Goldschm.VII.209.   i forb. m. tænke. Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn. 1Cor.13.11. *hvor blev der dog talt og tænkt. KBecker.S.I.12. jf. ovf. l. 18: *(hun) talte meget lidt; | Men tænkte destomeer. Bagges.Ungd.I.215. i forb. som man skal tænke, før man taler: Jeg har Forstand, og jeg bruger den. Jeg tænker, før jeg taler. KMich.Mor.(1935).17. Han er en mand, der tænker før han taler. MKlitgaard.MS.55. jf. Vogel-Jørg.BO.578.   part. talende brugt som adj.; ofte i forb. være talende, tale; sige noget ell. meget; især i forb. som være meget talende, tale, sige meget; være snakkesalig. Hand er ikke meget talende. Moth.T43. kand i blive saa Talende, og føre saadan underlig Snak alleene af Lugten (dvs.: af kaffe), hvad mon da de ikke giøre, som faar det i Livet. Holb.Bars.I.6. Hun havde den Evne at kunne være talende (dvs.: faa udtrykt meget, virke selskabelig) uden mange Ord. Goldschm. FV.I.310. som attrib.: Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barber. Holb. (skuespiltitel.1723). Talende Personer i et Skuespil. VSO. (især gram.) substantivisk: En Person kan i Talen staa i tre forskellige Forhold: han kan være den talende, første Person, eller den tiltalte, anden Person, eller den omtalte, tredje Person. Mikkels.Sprogl.186.    2.2) om andre levende væsener, der er i stand til at efterligne menneskelig tale, om ting, der mekanisk gengiver menneskers tale, ell. i al alm. om dyr og ting (og forhold), der optræder som (tænkende og) talende væsener i eventyr, fabler osv.; ogs. (især i part. talende) om ting ell. forhold: finde udtryk v. hj. af tale, ord. papegoyer taler som mennesker. Moth.T36 (jf. PEMüll.³257). det maa man lade den Bog: den taler som en Bog. Heib.Poet.I.441. Dyr og Planter taler i Fabelen som i Eventyret, men med ganske forskellig Hensigt. Rubow.HCA.41. ofte i hypotetiske sætn.: Hvis min Kaarde kunde tale, vilde den vidne. Holb.Forv.8 sc. *Hun (dvs.: liljen) skulde, om hun kunde tale, | Dig skielde for en Tidsel ud. Brors.81. hvis slottets mure kunde tale, vilde vi faa vor nysgerrighed stillet ┆ jf. u. Sten 7.6 slutn.    i part. talende brugt som adj. de talende kunster, (sj.) om litteraturen (mods. de bildende kunster). SkVid.NySaml.Fort.VIII. talende snit(mønster), (haandarb.) snitmønster m. forklaringer (ud for hvert mærke) angaaende enkeltheder ved klipningen og syningen. Morgenbladet.¹⁵/₆1930.5. SyStrikkeB.128. talende vaaben (ty. redende wappen, fr. armes parlantes; herald.) vaaben, der indeholder en figur, hvis navn (helt ell. delvis) falder sammen m. slægtsnavnet (fx. en okse som vaabenmærke for slægten Oxe). PBGrandjean.Heraldik.(1919).39. 3) (jf. I. Tale 3) udtrykke sig mundtligt i en vis form, paa en vis sproglig maade, i en vis stil ell. føre en tale af et vist indhold, en vis forstaaelighed, klarhed osv.; ofte spec. m. h. t. en persons dygtighed ell. udygtighed til at udtrykke sig flydende, klart, i et smukt sprog olgn.; ogs.: fremsætte noget i en vis skriftform ell. i al alm. fremsætte en ytring i en sproglig form (mundtligt ell. skriftligt).    3.1) i al alm. Jeg vilde, at I alle kunde tale med fremmede Tungemaal. 1Cor. 14.5. i min Ungdom talede man ikke saa her paa Bierget som nu. Holb.Er.I.2. Man taler partitive, naar der er noget at dele, og man vil betegne en Part deraf. Høysg.S.160. *Lær først at sætte dine Ord, at tale | Som man skal tale. Hrz.VIII.98. han talede voksent om Dyr og Drift. KrJens.DF.41. Han talte med fynsk Dialekt. HSeverinsen.D.52. (poet.) om mund: *Saa har din Mund | Vel talet dristelig. Brors.146. skriv, som du taler, se skrive 2.1. Det (dvs.: naar hele jordens skive er oplyst) er da for Maanens Folk en Fuld-Jord, om jeg saa maae tale (nu: sige). Eilsch.Font.74.   tale efter en, efterligne ens maade at udtrykke sig paa, at udtale ordene paa osv. Moth.T37. Han kan ogsaa tale saa yderst snurrigt efter Folk, og efterligne deres Gang. Winth.IX.148. Han kunde snart tale og gaae efter alle Mennesker i hele Gaden. HCAnd.(1919).II.90. MO.   tale en efter munden, se Mund 4.4.   i forb. m. i ell. paa. Det vilde være af sproghistorisk Interesse at faa godtgjort, hvor i Danmark der tales i dette “Landsmaal”. Ekstrabl.⁵/₁₂ 1934.5.sp.2. Hvis et saadant Tilskud ikke var blevet givet, vilde Bogen ikke have set Dagens Lys. Den er nemlig ingen “Sællert” – for at tale i Malersprog. BerlTid.¹⁹/₁₀1943. M.3.sp.4. tale i gaader, i tunger, i ell. paa vers, se I. Gaade 2, Tunge, Vers.   i sammenligninger. Hand taler som en engel. Moth.T37. I taler jo som en Bibel. NPWiwel. JL.45. tale som en bog, en gaas, en kødpølse, en pog, som man har forstand til, se I. Bog 2.1, Gaas 1.2 slutn., Kødpølse, I. Pog 3, Forstand 1.1.   i andre særlige forb. (delvis til bet. 4.1). tale med grød i munden, tale (frit osv.) fra leveren, af, fra lungen (lungerne), fra læderet, af, fra maven, gennem næsen, (lige, rent ud) af posen, skægget, op ad stolper og ned ad vægge olgn., se Grød 1 osv.; tale i en lygte, hen i vejret olgn., se I. Lygte 1.8, Vejr; tale af ell. i en vis tone, se Tone. om faste forb. som tale frit (ud), højt, los, redt, rent, sagte, sort, sur, vel, vildt se I. fri 3.6 osv.    3.2) inf. brugt i særlige forb.   (jf. bet. 14; nu næppe br.) i udtr., der angiver den synsvinkel, hvorunder, den maade, hvorpaa den talende ønsker sin udtalelse opfattet, ell. angiver en reservation, undskyldning m. h. t. det brugte udtryk olgn. (nu bruges tilsvarende udtr. m. sige, se II. sige 8.1 og 11.2). Om din Herre, for Exempel skyld at tale, var lærd, blev hand kaldet Tybonius i steden for Von Tyboe. Holb.Tyb.I.4. i Eje, eller, rettere at tale, i Forlening af Gud. Gram.Breve.27. især i forb. som i almindelighed (EPont.Men. II.69. Tode.IX.272), egentlig, groft, overhovedet, strikte at tale, se egentlig 3.1, II. grov 3.2, overhovedet 2, strikt 2. med gunst, respekt, tugt at tale, for høviske øren at tale, se Gunst 1.3, I. Respekt 3.1, Tugt, høvisk. saa at tale, at jeg saa skal tale, om jeg saa maa tale, se VI. saa 1.5.   i forb. som for at tale med digteren, angivende at man citerer digteren ell. efterligner hans udtryksmaade. Hjort.KritLit.II.269 (se Sprog sp. 530⁷). Nu syntes jeg nok, at Spøgen, for at tale med Wessel, gik over Skrævet. JacAnd.Er.II.81. Vi er så meget værd, at han (dvs.: Jesus) – for at tale med den nikænske trosbekendelse, en af den danske kirkes bekendelser – “for os og for vor frelses skyld” kom ned fra himlen. Da.Kirkeliv.1932.11. 4) (jf. I. Tale 4-5) udtrykke sine tanker, meddele sig (mundtligt) v. hj. af ord i et vist tilfælde, i en given situation, om et vist emne olgn.; især (mods. sludre 2.2, snakke 1.2) om tale ell. samtale om alvorlige ell. vigtigere emner, ført i en værdig, passende tone olgn. (jf. u. snakke 1.2 samt: Den, der snakker, snakker vel om Noget, som jo Ønsket er at faae Noget at snakke om, men dette Noget er ikke i Idealitetens Forstand, thi saa taler man. Kierk.VIII.93); ogs. (jf. bet. 3): have evne til at finde det rette udtryk, de rette ord ell. forme det sagie paa passende ell. virkningsfuld maade i den givne situation; endvidere om udtalelse i skrift ell. paa tryk, bl. a. om gengivelse af mundtlig tale ell. om forfatterens fremsættelse af personlige meninger.      4.1) (jf. I. Tale 4.1) i al alm.: fremkomme med en udtalelse, sige noget; ogs. (dial.): kalde (paa en), vække (af søvne) olgn. (Feilb. UfF.). Herren gjorde ved Sara, eftersom han havde talet (1931: sagt). 1Mos.21.1. U. havde talt ret i alle disse Ting. Schousbølle.Saxo.94. Vi kom i Samtale; det vil sige, han (dvs.: Brandes) talte. Og hvor han talte! Drachm.D.²XIII. lad mig dog tale færdigt. AaDons.MV.210. tale i munden paa hinanden, tale for døve ører, i vildelse olgn., se Mund 4.4, døv 1.2, Vildelse. tale en for nær, se I. nær 3.3. (delvis til bet. 4.2) i modsætnings-forb. m. samtale, se II. samtale.   (jf. bet. 2) i forb. som han talede og sagde (efter lignende udtr. i gr. og aramæisk; jf. tilsvarende forb. u. I. svare 1.1; bibl.) Da talede Isak til Abraham, sin Fader, og sagde (1931: Da sagde Isak til sin Fader Abraham). 1Mos. 22.7. de talede (1907: talte) til ham, og sagde: siig os, af hvad Magt giør du disse Ting? Luc.20.2.   om forfatter(personlighed). Den, der her (dvs.: i et værk om dansk historie) taler, er Dannemand . . han vilde fremskynde Landsbrødrene til at holde over deres egen Ære. Rothe.(Rahb.Min.1786.I.182). Det var egentlig som Skolebogsforfatter, Thornum begyndte, og Læreren taler gennem alle hans Skrifter. NJeppesen.NJKThornumsLiv. (1925).10. Holdt de historiske Videnskabsmænd sig tilbage, talte til Gengæld Populærskribenterne. CSPet.Stenalder,Bronzealder,Jernalder.(1938).211. paa dette punkt (i en roman) er det forfatteren selv, der taler ┆    (jf. bet. 5.6 og 11.4) i forb. m. af til angivelse af de følelser, tanker, kundskaber, der præger udtalelsen. hvorledes kunne I tale godt, I som ere onde? thi af Hiertets Overflødighed taler Munden. Matth.12.34. *Han taler af guddommelig Indgivning. Oehl.V.289. *“Forraade,” siger I – Ja, det er Ordet! | I taler af Vor Sjel! Bredahl.VI.96. jeg har jo . . en ret lang Erfaring at tale af. Pont. FL.320.   i opfordringer til at fremføre, hvad man har paa hjerte. tal Herre, thi din Tjener hører. 1Sam.3.9. Kvinden sagde: min Herre Kongen tale dog. 2Sam.14.18. Hvad forlanger De da? Tal! SHeegaard.UT.387.    jeg har talt (efter lat. dixi; jf. bet. 13) især brugt som udtr. for, at man har sagt sin mening, ell. som udtr. for, at det sagte er en befaling ell. ens sidste ord i sagen. *den Ældste herske. – Jeg har talt. Gjel.KH.59.   i forb. tale ˈover sig, tale forvirret, vildt, vrøvle, vaase ell. (nu i rigsspr. vist kun) sige noget, man burde have tiet med (og saaledes røbe det); fortale, forsnakke sig; snakke over sig. Jeg talede gandske over mig, og vedste ikke selv hvad jeg sagde. Pamela.I.505. Afskaffe Pudder! Aflægge Pocher og Fiskebeensskjørter! De taler over Dem. PalM. VIII.289. fra den Tid var det, at Rygterne kom ud, for hun talte ofte “over sig”, som det hedder, og Pigen kunde berette de særeste Ting om hendes (dvs.: en gl. kones) Snak og Adfærd. Wied.BS.189.    4.2) (jf. I. Tale 4.2) holde en tale, prædiken, et foredrag olgn. det lader Qvinder ilde at tale i en Menighed. 1Cor.14.35. “Hys!” sagde Fluen, “ja, jeg vil ikke tale, jeg vil bare sige Noget!” HCAnd.(1919).III.333. Der er som bekendt jo næsten ingen Talere, som kan tale. Brandes.XVIII.210. den Dreng (dvs.: om en ung præst) skulde tale ved T.s Baare. AaDons.MV.224. Far . . skulde tale i Radioen. PReumert.Masker ogMennesker.(1940). 142. tale ud af vinduerne, se Vindue.   part. talende brugt som adj. en talende mand (1819: en vis Taler) Tertullus. ApG. 24.1 (Chr.VI). talende stiller, se Stiller 1.2.    4.3) (jf. I. Tale 5.1) udveksle ord (med en); mundtligt drøfte noget; føre samtale (med); samtale (II); ogs.: forhandle ell. aftale noget med en; næsten kun i forb. m. med (nu kun dial. ved. Schousbølle.Saxo.236. VSO. Feilb.). Moses og Elias viste sig for dem, og talede (1907: samtalede) med ham (dvs.: Jesus). Matth.17.3. mit Hierte sidder mig i min Hals; thi jeg skal tale med Mester Herman, og begiære hans Datter. Holb.Kandst.I.1. *Saa frydelig der til evig Tid | Med Venner i Lys vi tale! Grundtv.SS.I.59. hun var ude at tale med Præsten (dvs.: i anledning af datterens begravelse). Wied.MB.I.67. de to Herrer havde faaet talt færdig, inden de kom ind. Bergstrøm.KD.81. tale i minde med en, se II. Minde 6.1. (jf. bet. 8.1 og 27; dial.) reciprokt: tale med hinanden. det er saalænge siden vi saaes – jeg mener taltes – jeg mener skrev hinanden til. Oehl.Br.II.140. Nærmere om det, naar vi tales. HPHanss.T.II.223. Krist. Ordspr.618. – om telefonisk ell. telegrafisk forbindelse: Naar Telegrafforbindelsen paa Jernbanens Ledninger er mangelfuld, saa at der ikke kan tales umiddelbart med længere bortliggende Stationer. DSB.OrdreK. 150.–i udtr., hvorved man (nu især i telefonen) før samtalen oplyser, hvem man er, ell. forespørger om den anden part: Godaften – taler jeg med Godseier D. (dvs.: er De godsejer D.)? SHeegaard.UT.383. Damen . . kommer nu hen til Inga. “De taler med Karens mor,” siger hun. HNorlev.L.119.   i udtr. for at tale højt i enrum, uden at henvende ordene til andre end sig selv (undertiden opfattet som en tilbøjelighed, der særlig præger ældre mennesker, jf. u. snakke 4.1). Karlen havde . . given sig til at tale med sig selv i Kragemaal. Tode.IX.365. (fangernes) tause Talen med dem selv forraadedes ved Læbernes Bevægelse. Thiele.Breve.72. du bliver gammel, (for) du taler med dig selv. Wiwel.139.   i videre anv., som udtryk for at være ubehagelig, gaa haardt frem over for en ell. komme ud for, “stifte bekendtskab med” noget ubehageligt. har du Lyst at tale med Mester Erich end engang? hej Jeppe! her ind! Holb.Jep.I.1. Nu skal den (dvs.: en fjendtlig kanonbaad) ind i Løbet til Swinemünde . . Maaske vi saa kunde tale lidt med den (dvs.: beskyde den). VKorfitsen.TO.II.68. i forb. som jeg skal tale med ham, brugt som trusel om at gaa haardt frem over for en. Jeg skal tale med ham, saa det skal runge for hans Øren. JHSmidth.Ords.160. Dersom det store Speil kommer det mindste til, saa skal jeg tale med Dig, det kan Du troe. CBernh. NF.VI.80. jf. bet. 5(5): min Stok skal siden tale med din Ryg. Holb.Didr.5.   i forb. være til at tale med, (dagl.) være medgørlig. (hornuglen skal) sultes nogle Dage for at blive mør og til at “tale med”. Fleuron. DTN.81. Efter i en Række Aar at have været uovervindelig, er Næstved Boldklub for Tiden “til at tale med”. Cricket.1935.52. sp.2.    4.4) (jf. I. Tale 5.3; nu næppe br.) føre løs tale; fremføre, viderebringe rygter, sladder olgn.; i forb. som tale fra en til anden. Jeg sætter aldrig ont imellem Folk, Madame, og taler fra een til anden. Holb.Bars.II.4. 5) (især ) billedl. anv. af foregaaende betydninger (især bet. 4), om virksomhed, vidnesbyrd olgn., der minder om ell. sammenlignes med tale.    5.1) om levende væsener: udtrykke sig ved andre midler end sprogets; gøre sig forstaaelig som ved tale (fx. ved gebærder, mimik, blik). *Tit talte hand med Blink og Hænder . . | Og u-formerkte Tegn ved Bordet fra sig gav. Falst.Ovid.45. *Du (dvs.: gud) taler gjennem Stormens Røst. FGuldb.II.163. *stumme Folk, som ei har Talens Brug, | Tidt tale godt ved Tegn.Oehl.XII.35. *“Hans franske Sprog forstod jeg ikke; | Men hvergang mig han talte til, | Han brugte danske Blikke.” | “Hvad hører jeg? De taler og | Med Øinene?” Heib.Poet.VII.80. *da logred den (dvs.: hundehvalpen) med sin lille Hale, | den kunde jo sletikke bedre tale. Kaalund. 223. jf.: *Abildgaard taler | Steds, naar han maler (dvs.: i sine malerier). Oehl.XX. 169. Når Gud taler, bør mennesket tie, sagde hr. B. . . under et tordenvejr, afbrød sin præken og gik ned af stolen. Krist. Ordspr.647.    5.2) om persons blik, mimik, bevægelse, optræden olgn.: være udtryksfuldt, rumme en særlig betydning; være meget sigende. *tier han, tale dog Blik, tale om Lynalil kun. FGuldb.S.132. Det var en tavs Forsamling – men deres Øjne talte. Howalt.DB.115.   især i part. talende brugt som adj. de talende og tindrende Øine. Tode.IX.8. Hendes graa Øjne vare blanke og klare, ikke meget talende. Schand.AE.50. Sygeplejersken . . saa' om til Patienten med et talende Blik. Høm.S.215. (jf. bet. 5.4) om tavshed: Moderen blev forskrækket . . og tav; men da hun følte, at hendes Tavshed var talende, skyndte hun sig med at sige: “Du kan være vis paa (osv.)”. Goldschm.VII. 142. at kunne sige meget med et Smil, at kunne glide hen over Enkeltheder med en Taushed, der taler. Bang.K.10. Den kgl. Forordning . . fordømmer vel ikke dette hans Krav, men forbigaar det ganske i talende Tavshed. OskAnd.(Kingo.Siunge-Koor.(1931). LII).    5.3)  frembringe lyde, der minder om ell. sammenlignes med tale. Chitaren talede under hans Haand. Biehl.DQ.IV.49. *Høit Echo talte efter ethvert mit Øxehug. Winth.VI.246. *Tordenen runger . . | Skyerne tale, og Jorden lytter. ThøgLars.J.¹ (1904).25. Nu talte Nordenvinden . . hult og trøstesløst. Falkberget.NattensBrød.(overs. 1943).107.   (poet.) om fuglesang. *I de dybe Dale | Mellem Nattergale | Og de andre Fugle smaa, som tale. Grundtv.PS.VI.359. Hrz.D.II.27.    5.4) (jf. u. bet. 2.2) om ting ell. forhold: rumme en betydning, give oplysninger, forklaringer, formaninger olgn.; tydeligt vise, tilkendegive, bære vidne om noget; indvirke paa en som en tale. *Glædens tause Taarer tale. Thaar.ES.63. Sommer var det . . ikke, det indtrædende Mørke og den kjølige Aftenvind talte tydeligt nok. Watt.PF.123. *Alvorlig taler ved Alfarvej | . . de Gamles Grave. JVJens.AH.60. tallene taler, tallene vidner om noget; især: tallene i en beregning, opgørelse, statistik er værd at lægge mærke til, fordi man af dem kan slutte sig til noget, oplyses om noget. *Tallene taler, de hellige Tal (dvs.: de forudsiger verdens undergang). Bergstedt.D.10. I 1801 var Indbyggerantallet 1200, nu er det ca. 10.000. Det er Tal, der taler. AarbTurist.1931.53.   i part. talende brugt som adj.; dels som præd.: en ringe Ting (som) er talende for den store Troskab og Kjærlighed . . hvoraf du roser dig. Gylb.(1849).VI.133. disse Tal er talende. Bl&T. dels attrib.: Talende Beviis. Leth. (1800). Paa et Kort . . staar kun disse faa, men talende Ord: “Han var min bedste og kæreste Ven! Hvad er det hele?!” Nathans. WB.15. (l. br.) som adv.: Æsken indesluttede et Billede talende ligt. Etlar.SB.411. (lodsens) Næse var talende rød. RGandrup.JK.9.    5.5)  om ting ell. forhold: gøre sig (stærkt) gældende; være den afgørende faktor; sige det afgørende ord. Pilen . . gemte (han) for at den kunde tale, naar Tid var at øve Ret for Drabet. LBruun.A.I.22. (en) Trusel om at lade Lovene tale. VilhAnd.Litt.II.866. underhandlingerne blev afbrudt; nu maatte vaabnene tale ┆   ordspr. naar guld taler, maa alle tie olgn., se I. Guld 1.3, III. kvær 2. naar kanonerne taler, tier muserne. Vogel-Jørg. BO.504. penge taler mere end tolv tingmænd, se Penge 3.    5.6) skaffe sig udtryk i ell. sætte tydeligt præg paa ens ord, tale ell. paa anden maade lægge sig tydeligt for dagen. I ere ikke de, som tale, men det er Eders Faders Aand, som taler i Eder. Matth.10.20. *Oldingekulde taler i Dig. FGuldb.I.55. *Kjærlighed i Ord forflygter, | Taler i sin Taushed helst. Hrz.D.II.19. *Saa syng da, Danmark, lad Hjertet tale. Hoffmann.(BerlTid.²/₆1924.Aft.5.sp.3). smaa sorger taler; de store tier, se Sorg 1.7.   (jf. u. bet. 4.1 og 11.4) i forb. m. (ud) af. “han er besat og det er den onde Aand, som taler af hans Mund”. – “Og jeg troer Brendeviinet taler af din Mund.” Holb.Hex.II.2. *Uro taler af dit Øie. Boye.PS.II.17. i udtr. for, at en persons udtalelser er stærkt præget, paavirket af en anden person. Det er hans Ræsonnementer mere end hendes der taler ud af Munden paa Romanens varmblodige Heltinde. Rubow.T.119. “Formodentlig er (hunden) blevet bidt af et Jord-Egern som lille Hvalp og har aldrig siden kunnet glemme det.” – “Freud taler ud af dig!” Pol.⁸/₁₀1944.Sønd.14.sp.3. jf.: en beslægtet Aand taler ud af (Voltaire og Rousseau). Rubow.LK.11. b. i særlige forb. m. præp. (hørende til forsk. af de foregaaende bet., især bet. 4). 6) i særlige forb. m. for.    6.1) fremføre noget for en for at indvirke paa ham; især: tale venligt, indsmigrende til en for at faa ham til noget. min Moder talte for mig, at jeg skulde være ret kjærlig mod ham. HCAnd.SS.II.8. talem.: Saa taler (alm.: snakker, se Gaas 1.2) de Ræve for de Gæs. Vogel-Jørg.BO.488. især (jf. u. bet. 6.2) i forb. tale godt for en, snakke godt for en (se u. god 6.4). D. talte godt for ham (dvs.: en beruset). JVJens.D.203. jf.: (uret) holdt . . op med at dikke. Saa maatte vi klappe det lidt igen, tale godt for det og rumstere med det. JohsWulff.T.51.    6.2) lægge et godt ord ind for en; tale til gunst ell. forsvar for en; tale ens sag (jf. II. fortale 2). Behold kun dit Tobak Jeppe! at jeg (dvs.: en advokat) taler for dig, er icke for Skienk og Gave, men alleene af Christen Medlidenhed. Holb.Jep. IV.6. Leth.(1800). tale for sin syge moder ell. moster, se Moder 1.1, Moster 2. (jf. u. bet. 6.1; nu l. br.) i forb. tale godt for: jeg har staaet for dit Ansigt for at tale Godt for (1931: tale til Bedste for) dem, for at bortvende din Vrede fra dem. Jer.18.20. Falst.Ovid.96 (se god sp. 1172⁴⁶). Gjel.HS.227.   ogs. i udtr. for at anbefale noget, ved sine ord, forestillinger søge at opnaa, udvirke noget olgn.: denne Prophet . . skal dødes, fordi han haver talet for Afvigelse (1931: prædiket Frafald) fra Herren. 5Mos.13.5. (han) var en fremragende Sælger. Han havde en vis Evne til at tale for sine Varer. LeckFischer.A.146. tale for sin (egen) pose, se I. Pose 1.2. (l. br.) i forb. tale godt for: Molbech anførte (ordet “retlede”) efter Moth som uddødt, men taler godt for dets Brug. Jesp.(Tilsk.1902.199).   i videre anv. (til bet. 5.4) m. tings-subj.: kunne tjene som støtte ell. bevis for noget, vidne til fordel for noget. I det øvrige taler (Holb.DH.I.339: plaiderer) intet meere for denne Konge end hans Død. Holb.DH.²I.339. *Det taler ei for hans Intelligens. Heib.Poet. X.237. Folk blive til det, som Omgivelserne gøre dem til. Saa siger man. Og der er noget, som taler derfor. Drachm.PV.5. jf. u. II. Fordel 3. sandsynligheden taler for, se Sandsynlighed 1.1. det taler for sig selv, det er oplysende i sig selv; det behøver intet (yderligere) til forklaring, støtte, anbefaling osv. Moth. T37. Indretningen behøver jeg ikke at rose, den taler for sig selv. NordBrun.TT.62. det er bedst intet at sige, og at lade Brevet tale for sig selv. Hjort.KritLit.I.130. den (dvs.: en cigar) taler for sig selv. Pol.⁸/₁₀1936.Sønd.5. sp.4.    6.3) holde tale, foredrag for et publikum ell. holde tale til ære for en (noget). (han) havde talt for Kongehuset. PVJac. Breve.76. han talte for et fuldpakket auditorium ┆    6.4) i forb. tale for sig, om person: gøre rede for sit standpunkt, sine meninger; nu kun i forb. tale godt for sig, forsvare sine meninger, tale sin sag ell. udtrykke sine tanker godt; være veltalende. “At kunne tale og skrive godt for sig,” det er . . hvad den Danske Bonde ønsker. Grundtv.Dansk.I.308. Heller ikke vore Børn . . har nu saa smukke Manerer som dengang, de tale heller ikke saa godt for sig. Hauch.MfU.14. hun vilde tage til Mand, Den, hun fandt bedst kunde tale for sig. HCAnd.(1919).III.130. se ogs. u. god 3.1. 7) i forb. m. mod; dels (til bet. 4) om person: i tale, foredrag, diskussion ell. paa tryk, i skrift modarbejde ell. angribe, kritisere noget. mine Fjender tale imod mig (1931: taler om mig). Ps.71.10. tale imod en Sag. VSO. han talte mod tvungen værnepligt ┆   dels (til bet. 5.4) om forhold: tjene som bevis mod ell. vidne om det urigtige i noget. Imod denne Mening synes mig dog, at Meget taler. Ørst.VIII.52. da de nu havde bekjendt, og alting talte imod dem, saa var Dommen snart fældet. SvGrundtv.FÆ.II.226. At en Plan . . engang er slaaet fejl for Cæsar, taler dog i Virkeligheden i ingen Henseende imod hans Geni. Brandes.Cæs.II.223. jf.: Den Slags Ting tale i den Grad mod sig selv (dvs.: er selvmodsigende), at de ikke behøve Kommentar. Vodskov.SS. 113. 8) i forb. m. om (jf. II. omtale) ell. (nu kun (i bet. 8.1) m. h. t. prædiken, foredrag olgn.) over (Mynst.Tale.(1830).6. Blich. (1920).XV.178): behandle noget mundtligt ell. skriftligt, i et foredrag, en samtale, drøftelse, i et skrift osv.; omtale; udtale sig om; ogs. m. h. t. sprogbrug, udtryksmaade i al alm.: udtrykke sig paa en vis maade.    8.1) om mundtlig udtalelse, samtale, omtale, foredrag olgn.; ogs. uden tanke paa en bestemt situation, som udtr. for, at noget er et alm. samtaleemne. de tale icke uden om Veirligt, eller om Huusholdning. Holb.Jean.III.3. *Hver Mand i Byen om Indtoget taler, | Om Transparenter og Dandserens Gang. PAHeib.(Morgen-Posten.1790.641). Min tilkommende Svigerfader talte (ved jagildet) over de Ord: “Jeg har givet min Pige i din Barm.” Blich. (1920).XIV.161. Nogen fuldfærdig Forlovelse var det ikke; men man “talte om” de to unge Folk. Goldschm.VIII.19. Jeg beder Dem ikke at tale om dette til Nogen. Brandes.Br. I.36. Aldrig har jeg kunnet tænke, endsige tale saadan om dig. KMunk.EI.26. foredragsholderen talte om (ell. over) moderne fransk litteratur ┆ høre tale om, se høre 4.4. om forb. m. ringe for ens ører se u. III. ringe 2.3.   (jf. u. bet. 4.3 og 27; sj.) reciprokt: tale sammen, samtale om. saa kan vi jo bagefter tales nærmere om Sagen! AarhusVenstreblad.²⁸/₁1927.5.sp.4.   i forb. m. adv. (undertiden vanskeligt at skelne fra forb. m. substantiveret adj., se bet. 11.5); i forb. som tale godt (Saa talede Jonathan godt om David (1931: talte Jonatan Davids Sag). 1Sam.19.4. Vogel-Jørg.BO.438), højt (Pol.²¹/₆1943.13. sp.1. jf. II. høj 4.2), ilde (se III. ilde 1.1), ondt (Holb.Bars.II.3. BilleskovJ.P.44), sagte, stille, stort, vel om noget (se I. sagte 1.3, II. stille 4.5, stor 10.2, vel).   i ordspr. og talem. naar man taler om fanden, er han ikke langt borte (ell. er han nærmest. Luxd.FS.71. KNyrop.OL.VI.96. ell. kommer han. Vogel-Jørg.BO.409), se Fanden 1.3 slutn. naar man taler om solen, saa skinner den, se I. Sol 6.2. man skal ikke tale om strikke ell. reb i hængt mands hus, se hænge 10.3, I. Reb 1.2.    8.2) ytre sig, udtale sig om ell. omtale, behandle noget skriftligt ell. paa tryk. *Jeg taler om en Mand, hvis Skæbne og Bedrifter | Bør billig tegnes an blant alle Folkes Skrifter. Holb.Paars.3. (forf.) taler ikke om, naar (lysestagerne) bleve giorte. LHøyer.G.30. Herom vil der dog først kunne tales nærmere i et senere Afsnit. PJJørg. R.36. m. tings-subj.: Odin (havde) i sin Bolig adskillige Walkyriar . . Herom Edda taler Fab. 31. Schousbølle.Saxo.c4^r. Aviserne talte om Trafikstandsninger i Jylland. LeckFischer.HM.28. (nu næppe br.) i pass. m. personligt subj.: Palamedes tales vel icke om af Homero, men var dog med i den Trojanske Kriig. Holb.Paars.250.    8.3) udtrykke sig sprogligt, i skrift ell. tale om noget; især: ytre sig om noget paa en bestemt maade ved anvendelse af et vist (ved præp.-leddet nærmere angivet) udtryk, en vis betegnelse; bruge et bestemt (nærmere angivet) sprogligt udtryk. Naar man taler om adskillige selvstændige Ting, og den ene faaer Artikel, bør den og gemeenlig . . være hos de andre. Høysg.S.8. Saaledes taler man om en dødelig Sygdom eenstydigt med en Sygdom til Døden. Kierk.XI.131. Taler vi om et Oplag af Varer, taler Tyskerne om et Niederlage. KNyrop.OL. III.76.   m. subj.-skifte. Når tvende Substantiva komme, og tale om (dvs.: angive, betegne) forskjellige Ting, skal altid det sættes i Gen. som endes i Dansken paa -s og ejer eller har det andet. Rask.Udv.II.375. En gammel udtraadt Vittighed taler om “det aarlige Bad”. Soya.HF.32.    8.4) i særlige udtr. til bet. 8.1-2, oftest m. videre anv.   i udtr. for, at man gaar over til et nyt emne, et nyt punkt i en udredning olgn.; i forb. som at tale ell. (nu vist kun) for at tale om. *At tale om hans kiere Frue, | Da var hun venlig som en Due. Wess.270. om Daaben at tale, da kommer det derpaa an, om Kongen selv vil være min Gudfar. Grundtv.Snorre.I. 284. Men for at tale om noget andet, saa var det slet ikke den om Kaptajnen, jeg vilde fortælle. OscJens.SL.34. med skam at tale om, se Skam 3.1.   i udtr. for, at der findes yderligere momenter, som man ikke gaar nærmere ind paa, men kun antyder; i forb. som (for) ikke (tidligere ogs. (for)-uden) at tale om, jeg vil (slet) ikke tale om ell. (tidligere) at jeg ikke skal tale om. At jeg icke skal tale om, hvor tit han hâr bandet sin Fader. Nysted.Rhetor.42. Olai Wormii Skrifter, og mange andre, som deels ere trykte for sig selv, deels i andres Samlinger. Ikke at tale om Rolf Krakes og flere Danske Kongers Historier, som stykkeviis ere udkomne. Langebek.SA.38. naar man kommer for at hente 15,000 Rd., uden at tale om en engelsk Ridehoppe til 600 Specier, saa er det en Selvfølge at man ikke har Ro paa sig. Heib.Poet.VII.112. Spørg Katten ad, han er den klogeste, jeg (dvs.: en høne) kjender, om han holder af at flyde paa Vandet, eller dukke ned! jeg vil ikke tale om mig. HCAnd.(1919).II.64. *jeg (har) støvet omkring for at danne min Aand; | der var Nok at beundre, hvorhen jeg saa kom, | Toiletterne taler jeg slet ikke om. Kaalund.281.   i udtr. for, at noget bringes paa bane, drøftes ell. er en plan, der optager en, en sag, der er aktuel, det, sagen angaar, drejer sig om. Værtinden . . tillod mig på ingen Måde at tale om Betaling. Rask.Br.I.402. Jeg tænker ogsaa, det nu endelig bliver til noget med den Baderejse, der har været talt om saa længe. Pont.A.9. Du vilde ikke rette dig efter Lovens Håndhæver, det er dét vi taler om. StDrewsen.K. 184. (jf. u. I. Tale 5.2; sj.:) Frydendahl var et af disse fødte komiske Talenter . . Noget egentligt Studium var her ikke at tale om. FruHeib.EtLiv.I.228.   i udtr. for (især opfordring til) at skifte samtaleemne, ophøre med at omtale ell. ikke lægge vægt paa noget. Ach min Herre, tal ikke om Foræringer, den Fornøyelse at komme udi saadan dydig Familie, er mig nok. Holb.LSk.IV.3. Men for at tale om noget Andet, jeg er i en forbandet Knibe i denne Tid. Hrz.X.283. Lad os tale om noget andet! som Manden sagde, de sad og talte om Hullet paa hans Albu. Drachm. STL.146. lad os ikke tale om disse gamle skader, se IV. Skade 1.2.   (jf. bet. 21) i udtr. for, at en med sagkundskab ell. vægt er i stand til at udtale sig om noget, ell. at han er fortrolig med, kender til noget; oftest i iron. udtr. “jeg er færdig at gaae fra Forstanden! Hvilken forfærdelig Formiddag!” – “Ja du har Noget at tale om, men hvad skal jeg sige, som saadan har maattet holde her og ladet mig examinere i alle Videnskaber og Kunster?” Heib.Poet.VI.64. Ja, han skulde sgu tale om vanskeligheder, det var han den rette til. Han, der sad i sin lune og gode stilling. MKlitgaard.MS.133.   i udtr. for, at der ingen grund er til at opholde sig ved en sag mere, at sagen er ude af verden. saa er der jo ikke . . mere at tale om. KMunk.EI. 26. nu er det hele jo ordnet, og saa er der ikke mere at tale om den Ting. Howalt. DB.121. saa taler vi ikke mer om den Ting. CHans.F.230.   i udtr. for, at noget ikke er omtale værd, er uvæsentligt, uden (større) betydning, værd(i) olgn.; især i forb. det er ikke noget at tale om. “Jeg er ganske skamfuld over alle de gode Sager, De har sendt mig.” – “O Bagatel! det er ikke værdt at tale om.” Heib.Poet.VI.45. Er det noget at tale om? VSO.    8.5) (til bet. 5.4) m. tings-subj.: vidne om; vække mindet om. Haven . . talte om Plantninger og Anlæg fra tidligere Tider. Kofoed-Hansen.DL.7. skarpe Øjne, der talte om endnu skarpere Klør. JPJac.I.225. Naar Ægtefællen eller Børnene er taget bort, og alt minder om, hvad der er tabt; hver en Ting taler om dem og taler om, at de er der ikke mere og komme aldrig igen. OMøll.GK.45. Det taler højt om (A. S.) Ørsteds Format, at han . . ikke har efterladt sig en Linie, som ikke nu – 100 Aar efter – er klar. SvClaus.ER.132. 9) i forb. m. præp. paa (jf. II. paatale).    9.1) † tale krænkende, nedsættende om; ved sine taler krænke, vanære noget (jf. II. paatale 2.1). Jeg kand nok forstaae Skiemt, naar mand kuns ikke vil tale paa mit ærlige Navn og Rygte. Holb.11J.IV.4.    9.2) † klage over; beklage sig over; gøre ophævelser over; paatale (II.2.2). DL.5–3–17. Holb.Paars. 66. (hykleri) er en Konst, som altid er i Ære; thi om man end mærker Bedrageriet derunder, tør dog ingen tale derpaa. Lodde. (Skuesp.IV.352). jf. VSO.    9.3) (sj.) kræve (ret(tighed)) anerkendt; gøre krav paa; paatale (II.3). en Adelsmand . . gjorde Mine til at tale paa noget Gods, som hans Forældre havde skænket til Skovkloster. Kr Ersl.KL.117.    9.4) (dial.) kalde paa en (for at vække ham, faa ham til at komme olgn.). SJørgensen.Billeder af det fyenskeFolkeliv.I.(1867).4. Feilb. 10) i forb. m. til (jf. tiltale).    10.1) henvende ord til; sige noget til (i en tale, et foredrag osv. ell. i en samtale ell. (om en skrivende, forfatter) i et brev, værk osv.); ogs.: have en samtale med ell. henvende sig til en for at aftale ell. drøfte noget, formane, irettesætte vedk. olgn. han . . talede (1907: talte) til dem om Guds Rige. Luc.9.11. Jeg havde talt til S. om at forlægge min Grammatik. Rask.Br.I.11. *Hun (dvs.: dronning Dagmar) var saa ung, saa faur og fiin, | Talte til Hvermand mildt. Hrz.VI. 175. Kudsken (maa) tale haardt til (hesten). PWBalle.K.64. Gennem Snese af Aviser og Ugeblade talte (tyskerne) til mere end 80,000 Holdere (dvs.: i Sønderjylland). PLaurids.S.VII.98. At tale hedder at snakke; men hvis en har advaret eller skændt paa en anden, hedder det: han taalte (d. e. talte) til ham. Halleby.229. tale til præst(en), se Præst 1.2. tale til en sten, se Sten 7.6.   i opfordringer til ikke at blande sig i en samtale, ikke at udtale sig om noget. Othilde, der er Ingen der taler til Dig. ChievitzA Recke.FA.33.    10.2) (videre anv. af bet. 10.1) dels om person, dels (jf. bet. 5) om forhold: træde i kontakt med, paakalde en vis følelse hos en; gribe, berøre en paa en manende ell. fortrolig ell. indtagende maade; appellere til; tiltale. Sygdom taler til os om Døden, men vi ville nødig forstaae Sproget. Nord Brun.Fast.A8^v. Først spiser jeg et (stykke smørrebrød) med Æg og Sild, og det er noget der taler til Velbefindendet. JVJens.(Kbh. ²²/₈1901.1.sp.3). jeg prøvede at tale til hans bedre følelser ┆ tale til ens samvittighed, se Samvittighed 1.1.    10.3) i forb. som tale til ens fordel, til gunst for en, til ens ros, ære, se II. Fordel 3, Gunst 2, III. Ros 1, Ære.    10.4) (dial.) kalde paa (for at vække). Rask.FynskeBS.62. ThøgLars.Dagene.(1905). 53. EBertels.D.118. B. i trans. anv. 11) m. obj. alene.    11.1) m. obj., der betegner sprog(form): benytte et sprog, en sprogform i sine mundtlige ytringer; ogs.: beherske et sprog ell. have et sprog som modersmaal. Halvdelen af deres Børn talede (1931: talte) Asdoditisk, og de forstode ikke at tale Jødisk. Neh.13.24. “Taler hun ogsaa Tydsk.” – “Hvorfor ikke det? hun har jo Gravsted i dend Tydske Kircke.” Holb.Bars. II.3. *(hun) har lært | Vort Tungemaal, og taler det med Lethed. Hrz.Svh.26. (hans) Trang til at tale vort Modersmaal saa distinkt som muligt. Festskr.VilhAnd.(1944).76. tale dialekt, rigssprog ┆ tale dansk, norsk, svensk osv., (ogs. til dels i videre anv.) se II. Dansk 1, II. Norsk 1, II. Svensk 1 osv.   om forb. m. Sprog se u. I. Sprog 1.2-4. det talte sprog, sproget saaledes som det bruges ved mundtlig sprogudøvelse; talesproget. D&H.II.407.   part. talende brugt som sidste led af ssgr. som: Italien og andre latintalende Lande. CAThortsen.Metrik.I. (1833).219. græsktalende Mosaiter. EJessen. RI.104. en tysktalende Karl. JVJens.M.I.33. rigsmaal(s)-, rigssprogstalende (s. d.).    11.2) m. obj., der betegner taledel (lyd, ord, sætning osv.): udtale; sige. Y er i adskillige Ord indført, hvor vi tilforn skreve og talede iu, som: Lyset for Liuset. JBaden.Gram.9. *hver Nar . . hvis Navn jeg ei tør tale. Trojel.I.3. naar han . . har faaet en Flaske Viin til Livs, kan han ikke tale een eeneste Meening uden i Søesproget. PAHeib.R.II.73. “fortæl om dengang, Du rejste til Norge med Fru Finsen” . . Louise skildrede og udviklede, talte Sætninger med norsk Akcent. KLars. SA.14. jf. bet. 11.3: *(jeg) ei en Tøddel talde. FGuldb.I.124.   nu næsten kun m. h. t. ord; ogs. i udtr. for at samtale ell. drøfte noget; dels (højtid.) i al alm.: disse ere Ordene, som Herren talede til Israel og Juda. Jer.30.4. *Roselille og hendes Moder, de sad over Bord, | De taled saamangt et Skjemtens Ord. CKMolb.SD.171. han mindes sine Elskovsord . . og føler, hvor de var smertelig sande, den Gang han talte dem. Stuck.FO.198. om mund: *min Mund taler afsindige Ord. Ax Juel.KF.50. tale store ord, se stor 4.9. dels i forb. som tale et ord, et par ord (hvor obj. kan minde om en absolut maalsbestemmelse, jf. bet. 4.1): lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren. 1Mos.44.18. (barnet) var to Aar gammel, førend det talede et Ord. JSneed.II.448. Jeg har i Dag som sædvanlig siddet i Museet og læst Angel-Sachsisk til Kl. 4 . . og vilde nu tale et Par Ord til Dig (dvs.: skrive et brev), da det ei gaaer an at tale med Dig. Grundtv.E.27. i alm. talespr. især i nægtende, spørgende og betingende sætninger: han blev lammet og kunde ikke tale et Ord mere. 1Makk.9.55. Han talte ikke et Ord til mig paa Veien. Holst.III.240. maa jeg tale et (par) ord med dig? ┆ (jf. sige sp. 1294^44ff.; sj.:) over Farvernes Natur og Skjønhed faaer Physiken hver Dag mere og mere et Ord at tale. Ørst.VI.42. (jf. bet. 8) i forb. m. om: der blêf ikke tàlt et ôrd om det. Moth.T38. Om Jomfrue Mette blev ikke talet et Ord. Blich.(1920).XIV.159. tale et godt ord for en, (nu næppe br.) anbefale; tale ens sag; lægge et godt ord ind for en. VSO.    11.3)  om mundtlig fremførelse af, hvad der er formet paa en vis maade ell. af en særlig retorisk, stilistisk art: foredrage mundtligt; fremsige. Mit hierte udgyder en god tale; jeg taler en sang, jeg haver giort om en Konge. Ps.45.2(Chr.VI). Stykket er formet som et typisk Syngespil. Det bestaar af talt Dialog, i hvilken der er indskudt en Række musikalske Numre. Tilsk.1929.I.413.   (l. br.) m. h. t. rolle: fremsige, deklamere de til rollen hørende ord uden egl. at spille den. De to Drenge høre til . . Dukketheatret, (de) tale Damestemmerne, den Ene skal i Aften føre Ordet for Dronning Dido, den Anden for hendes Søster. HCAnd.SS.VII.145. Tale Rollen kunde han (dvs.: en skuespiller). Naar jeg betragtede ham stift . . talte han rigtigt og roligt. Bang.SF.89.   m. overgang til bet. 11.4 og 6. de Bud, som jeg taler for Eders Øren (1931: kundgør eder). 5Mos.5.1. Tale Magtsprog. Leth.(1800). *Der ruller en Torden | Udover Jorden: | Det er Herren, som taler | Sin Dom over Israel. CKMolb.SD.78.    11.4) m. obj. (især: pron. ell. pronominalt ord), der betegner, hvad der ytres, udtrykkes, ell. hvad der samtales om (jf. bet. 11.6): meddele ell. udtrykke i ord; sige ell. drøfte; ogs. (bibl.): forudsige, love olgn. det skulde fuldkommes, som er talet (1907: talt) ved Propheten Esaias. Matth.8.17. det er let talt (alm.: let sagt), men icke ret let practiseret. Holb. Kanast.II.3. han hørte Alt hvad der blev talt og nikkede i Drømme. HCAnd.(1919). II.204. skam dig dog . . du ved ej, hvad du taler. JPJac.I.238. Hvorfor kives I, Børn? talte Præsten. Gravl.T.29. m. bibet. af at aftale, naa til enighed om: Undskyld, jeg har Noget at tale med Madam Rust. Hrz.VII.195. jeg vil hente min Mand. Han taler nok det Nærmere med Dem. smst.XIV.60. om tunge, mund: Gud . . hører, hvad Tungen taler. Visd.1.6. *Min Tunge talte hvad mit Hierte meente. Tode.I.205. (jf. bet. 8) i forb. m. om: Det, Philosopherne tale om Virkeligheden, er ofte . . skuffende. Kierk.I.16. talem.: munden taler ofte det, halsen maa betale, se I. Hals 2.2.   nu i alm. spr. kun dels i tilfælde (som tale lidt, meget), der ogs. kan høre til bet. 2.1 og 4.1 (se u. bet. 2.1). jf.: De talte ogsaa kun det nødvendigste, mens de gik gjennem Stationsbyen. JakKnu.F.93. dels (jf. bet. 4.1 og 5.6) i forb. som være (som) talt ud af mit hjerte ell. ens (inderste) sjæl (sj. ud af mit bryst. KMunk.C.9. ud af mit inderste. Ing.EF.III.87), se I. Hjerte 3.1, Sjæl 2.2. – ogs. i udtr. for, at noget ser ud som et citat: Dette svar er som talt ud af Bjarkemål. AOlr.DH.I.83. disse Steder er som talte ud af Winckelmann. Rubow.BB.52.   (jf. bet. 8; nu næppe br.) i forb. m. om. jeg tog hendes Partie, da andre talede om hende det, som hun nu taler om Mad^me Rosenkilde. Holb.Brv.196.    11.5) m. obj., der angiver arten af indholdet i ytringen, udtalelsen. al den meget Snak, som han talte. Rist.J.124. tale donner(s) til en, gammelt, se II. Donner, II. gammel 5.3.   m. abstr. obj., brugt i meton. anv., om udtalelse af en vis art. (de) som tale Fred med deres Næste, enddog der er Ondt i deres Hjerte (1931 afvig.). Ps.28.3. paa adskillige eftertrykkelige og frygtbare Maader talede Gud sin Villie, og den skielvende Natur hørte. Lodde.NT.246. *Kløgt har jeg talet, | Nyd som du næmmed! Grundtv.Optr.I.105. *(han) tålte ej at andre talte Medynk om hans Land. Rørd.GK.94. jf. tale silke u. I. Silke 3. især i forb. som tale alvor (se Alvor 1.1), daarlighed (se II. Daarlighed 2), fornuft (se u. Fornuft), løgn (Joh.8.44. Bang.Mi. 256), ondt (Herren haver talet ondt over dig (1931: har ondt i Sinde imod dig). 1Kg. 22.23. jf. u. Ryg 3.1 samt u. bet. 8.1), ræson (se Ræson 3), sandhed (se Sandhed 2), sandt (se III. sand 1.1 og u. I. Rygte 1), svig (Ps.34.14. 1Pet.3.10), usandhed (Boye. PS.I.214), visdom (Ps.37.30. Rode.Dg.219). jf. tale minde med en u. II. Minde 6.1.   om mund, stemme olgn. saa sandt Gud lever . . skulle mine Læber ikke tale Uret. Job. 27.4. *hvilken Stemme toner | Fra Bøgeskovens Kroner, | Og taler modsat Mening. Heib.Poet.X.172.   (jf. bet. 5.2) om blik, mine olgn. *Dit Øie Vellyst taler. Jacobi.Skr. 210.    11.6) (især efter fremmede forbilleder, jf. eng. talk books, shop, ty. physik sprechen, fr. parler musique (jf. KGLjunggren.Objekt och adverbial.(1942).70f.); især jarg.) m. obj., der betegner det emne, der drøftes (især i samtale). det er meget underholdende at tale Æsthetik. Chievitz.FG.191. Talte han Storhandel eller Storpolitik, studsede Kollegerne over hans Uklarhed. FrPoulsen.MuntreHistorier.(1930).38. Der tales Kul paa Fyrdørken. BMikkels.TF.78.    11.7) m. obj., der betegner fordel olgn.: tale for at varetage ens interesser, til forsvar, gunst for; i forb. som tale ens bedste, sag, tarv, se II. Bedste, Sag 3.3, Tarv 2.    11.8) (efter ty. einen sprechen; nu kun sdjy. (se HMikkels.D.256 (ovf. sp. 674¹³). Feilb.); sprogbrugen, der en tid var gængs i “den fine verden”, latterliggøres i PAHeib.Sk.II.317 og betegnes som sprogfejl i Heib.Pros.VIII.412 og som germanisme i Madv.GB.II.59) m. person-obj.: føre samtale med; tale med. *Saa kand jeg hvile mig | I Rosen-Sale | Og u-afladelig | Min Jesum tale (SalmHj. 568.5: med Jesus tale). Brors.219. *har De talt min Moder? Ew.(1914).II.229. siden har jeg talt hende et Par Gange. Blich.(1920). XIV.138.   i forb. m. lade i udtr. for at være villig til at drøfte noget ell. let, venlig at tale med. Vil Du være saa god at lade Dig tale? HMikkels.D.160. Vi sluttede af visse Partier (af gartnerens omtale af greven), at det maatte være en Mand, som lod sig tale, og som det var værd at tale med. Bagges.L.II. 84.    11.9) (sj.) frembringe, skabe ved sin tale. *lad mig i min sidste Stund | Det høre af din egen Mund, | Som Aand og Liv kan tale. Grundtv.SS.IV.400. 12) (især ) m. obj. og obj.-præd. ell. adv., præp.-led: ved sin tale bringe en ell. noget i en vis tilstand.    12.1) m. obj. og obj.-præd. (han) var en meget slet Taler . . en af dem, der hurtigst talte Tinget tomt. Pol.¹⁸/₁₀1930. 3.sp.1. (hun) har talt en Ørerne døve, saa man ingenting kunde høre. AaseHans.EK.11.   især i refl. anv. (hun havde) talt sig saa let og saa munter som en Lærke. Tode.IX. 413. *Hvi taler sig den Ridder træt? Winth. D.163. (hun) talte sig rolig igen. Elkjær.NT. 85. *Tal dig ei varm, bliv ikke heftig. Oehl.VIII.180. Heib.Pros.III.178. Man var ung dengang. Talte sig varm af det, man var opfyldt af. Bergstrøm.MD.14. KMunk. DU.38.    12.2) m. obj. og adv. ell. præp.-led.   m. person-obj. En kan tale Tilhørerne i Taarer. ThøgLars.Stjerner ogTid.(1914).24. Jeg prøvede paa at tale ham fra Ideen. FlyvningHær.248. tale en til fornuft, til rette, til ræson (PNJørg.S.98), til taals, se Fornuft, I. Ret 4.2, Taal 2. i refl. anv.: han talte sig nemlig i Affect over en eller anden Materie. PMøll.(1855).III.187. Jeg kunde blive ved, tale mig til døde. MartinAHans.JR.106. tale sig til rette, se I. Ret 4.2.   m. tings-obj. Jeg havde talt mig varm, talt mig Blodet op i Kinderne. KMunk.DU.38. jf.: Efter sit Giftermaal talte hun bestandig Svensk ind i sit Norske. EChristians.Hj.411. C. part. talt i abs. anv. 13) (efter lign. udtr. paa gr.; i efterligning af homerisk spr.; jf. u. bet. 4.1) talt brugt til angivelse af, at en person har sluttet sin tale, ikke har mere at sige. *Talt, igjennem Odysses' Pallads han atter begav sig. PMøll. (1855).I.206. *Talt; men Atreiden paastand gik videre, glad i sit Hjerte. Wilst.Il.IV.v.272. Høeg&Rubow.Overs.afOvidsFasti.(1945).10. 14) (jf. u. bet. 3.2) i forb. m. foranstillet adv. ell. præp.-led (sj. et subst.) angivende, at det sagte skal opfattes paa en vis maade, betragtes under en vis synsvinkel, tages med en vis reservation olgn. (jf. AaHans.Sætningen.(1933).126f.). “De kalder det Illusion?” – “Ak ja, hvad er hele Livet Andet, philosophisk talt.” Oehl.XVII.33. da ieg ei kan erindre om ieg skreev hiint . . i mit sidste eller i et andet Brev, saa er ieg endda lige nær, paa got dansk talt. Molb.(Skoleprogr. Sorø.1916.12). Gud skal vide, at danske Haandværkere gennemsnitligt talt er elskelige Mennesker. Pol.⁸/₃1935.13.sp.5. især i forb. som (i) alvor, alvorlig, bogstavelig, egentlig, menneskeligt, mildest (sj. mildt. Hjort.KritLit.II.176), oprigtig, praktisk, rent ud, reverenter, strengt, ærlig talt, se Alvor 1.1 slutn. osv. D. i særlige forb. m. adv. ell. efterstillet trykstærk præp. (jf. bet. b). 15) † tale af.   15.1) tale færdig, til ende. Har du snart talt af? VSO.    15.2) aftale (II.1). Moth.T39. jf. VSO.I.116.    15.3) i forb. tale en af med noget (efter ty. einem etwas abreden) overtale en til at opgive noget; faa en fra noget. BiblLæg.XVII.258. 16) tale en noget for, se IV. for 18.4. 17) tale frem.   17.1) fremsætte sin mening, anmodning osv.; sige frem; især i imp. Moth.T39. Tal frem; det skal være mig en Fornøielse, at høre Dig. NPWiwel.JL.163. nu især i forb. som: hvad har du paa hjerte? tal kun frit frem! ┆    17.2) i forb. tale frem og tilbage (om noget), se frem 5.5. 18) tale igennem.   18.1) tale højt, tydeligt, saa ordene gaar godt igennem. hun er jo lidt tunghør . . du maa tale godt igennem. AndNx.MJ.II.44. De to nyengagerede Skuespillerinder (har) vanskeligt ved helt at tale igennem paa Det kgl. Teater. Pol.¹⁸/₆1943.9. sp.6.    18.2) i forb. som tale en sag igennem, gennemgaa, -drøfte en sag. nogle af de ældste (præster) talte Sagen grundigt igennem. IsakDin.FF.458. nu har P. og jeg talt Tingene igennem. LindskovHans.G.138. 19) tale imod, udtale indvendinger, protest; protestere. *Bagtalt blev stille Dyd, jeg talde høit imod. FGuldb.II.229. Roos.(Univ Progr.1941.II.41).  tale Roma midt imod (efter Bjørnsons digt “Ja, vi elsker dette landet”) tale dristigt mod autoriteterne, gældende meninger olgn. Berlin.(DagNyh.⁸/₇ 1932.11.sp.6). Retslægeraadets Autoritet er en saadan, at det kræver en særlig Forklaring, naar nogen drister sig til at “tale Roma midt imod”. BerlTid.¹⁸/₂1933.Aft.10. sp.4. jf.: Fra Prædikestolen talte han uforfærdet Gestapo midt imod. HelgeKnudsen. Hitler bandt minPen.(1945).334. 20) tale ind.   20.1) i intr. anv.; dels (sj.) i forb. m. paa: søge at indvirke paa en ved sin tale; søge at overbevise. (han) blev ved at tale ind paa ham om det formastelige i at lade staa til. AaseHans.Vr.102.   dels (efter ty. bei einem einsprechen) : † se ind til en (og tale med ham). som I er reyst for i Veyen i Jeres eget Anliggende, saa har Horatius bedet Jer tale herind til hands Fader. KomGrønneg.I.305.    20.2) i trans. anv.   i udtr. for ved sin tale at hensætte en i en vis tilstand ell. opnaa en vis virkning. Han talte meget, ikke anmassende, men vægtigt og overtalende; talte han hende ind under sin Vilje? JørgenNiels.DH.152. især refl.: jeg talte mig ind i en . . lidenskabelig Hæftighed. Gylb.(1849).VII.141. læreren der talte sig ind i vore hjerter. Festskr.VilhAnd.(1944). 121.   (fagl.) d. s. s. II. indtale 4. tale noget ind paa en (grammofon)plade, et staalbaand ┆  21) tale med, give sin mening tilkende; deltage i en samtale; i videre anv.: udtale sig med vægt ell. sagkundskab; være fortrolig, godt kendt med, godt inde i (især i forb. kunne tale med om) ell. være medbestemmende i (især i forb. ville tale med om) ell. blande sig i, gribe ind; snakke med. “Taler min Mand ogsaa med (dvs.: ved det politiske møde)?” – “Icke meget, hand sidder kun og grunder.” Holb.Kandst.I.6. Da . . højrøstet Tale og Pibning begyndte, begyndte også sivilklædte Politibetjente at tale med. Hjort. KritLit.II.I. “det er selvfølgelig ikke nemt i disse Tider og faa noget (dvs.: arbejde).” – “Næ det ka' jeg tale med om!” Soya.AV.9. Her i Landet er man for ung til at tale med, indtil man bliver for gammel til at blive hørt. Steincke.Svovlstikker.(1941).49. “vi har bestemt at lave selskabet om.” – “naa, det vil jeg ellers nok tale med om!” ┆   billedl., m. tings-subj. ottetusind Daler kunde paa den Tid tale med (dvs.: betød meget), som man siger. Dodt.F.281. den hvide Haands levende Fingre talte med. Nathans.GB.23. 22) tale op.   22.1) (talespr., l. br.) (begynde at) tale løs; snakke op; ogs. (dial.): skælde ud; skænde. Bønderfolkene (fik) deres Foræringer . . og “Baronessen talte rigtig op (dvs.: snakkede og spøgede) med os!” sagde de. HCAnd.SS.V.244. den ene Lussing, som hun var trimlet af, havde hun talt op om flere Gange siden efter. KLars.HPE.133. Feilb.    22.2) refl.: blive mere veltalende i løbet af en tale, samtale ell. (især) komme i affekt, blive ivrig, varm under sin tale. G. havde talt sig op til stor Heftighed. Aakj.VB.111. det talte de sig op til at tro . . at det var en smuk . . Svend. Elkjær.RK.28. Da han talte, var det famlende og hakkende i begyndelsen; men han talte sig hurtigt op. NisPet.Muleposen. (1942).97. 23) † tale paa, i forb. tale en noget paa, beskylde en for noget; sige en noget paa. der var ingen, som talede hende ont paa (1871: sagde hende noget Ondt paa). Jud.8.8 (Chr. VI). 24) tale sammen (i bet. 24.1: [ˈta·ləˈsam'- (ə)n]) (ikke i rigsspr. tilsammen. Dom.20.7 (1931 afvig.). Schousbølle.Saxo.355. Blich. (1920).VI.142).     24.1) føre samtale; tale med hinanden; konversere (jf. II. sammentale). tale sammen igennem veggen. Moth.T39. Kom Grønneg.II.242 (se u. bet. 27). Han talte ikke med Konen, de talte ikke sammen for Tiden. LindskovHans.G.159. jf. bet. 5.2: Deres Øjne ligesom talte sammen. Søiberg.KK.II. 200. m. obj.: jeg vil ikke forsøge at berette, hvad hun sagde, hvad vi talte sammen. Sibb.I.119.    24.2) (sj.) refl.: ved at samtale komme paa en fortroligere fod med, blive kendt med en anden. AHenningsenSA.20 (se u. sammen 4.4). 25) tale til; navnlig (nu l. br. i rigsspr.) i forb. tale en til, henvende ord til; give sig i samtale med; tiltale; ogs. (nu dial.): henvende sig til, se ind til en (Feilb.). min kiere Fru Raads-Herinde, hun har kun at tale mig og . . Bormester von Bremenfeld frit til; hvad vi kand være hende og hendes Kiereste til Tieneste, skal icke manqvere. Holb.Kandst.IV.9. *Han talte da Vorherre til | Med søde, sledske Smigerord. Winth.V. 169. abs.: Studenterne . . gik om i Folkehoben og talte til (dvs.: talte folk til rette) paa det Bedste. HCAnd.ML.466. i videre anv., i forb. som tale flasken til, drikke af flasken. J. talte des flittigere Flasken til og blev mer og mer sludrevorn. Rørd.Va.142. UfF.   irettesætte, skænde paa en. Det giør mig inderlig ondt, at jeg skal sige ham noget haardt; men skal jeg tale ham til, maa det være af Hiertens Grund. Molb.Breve.26. med streng Røst talte han ham til. JPJac.I.82. Feilb. i forb. m. adv.: Sterkodder taler Ingild ilde til for hans slette Opførsel. Schousbølle.Saxo.172. saa skal jeg tale Frederik ordenlig til! RSchmidt.FO.11. tale en haardelig, haardt til, se haardelig 2, haard 3.4.   (nu næppe br.) anklage (for retten) for noget; rejse tiltale imod; kræve for noget. tale ên til for tyveri. Moth.T39. Borgerne (maa) betale den fulde Summa, men den gode Bonde taler ingen til. PEdvFriis.S.232. 26) tale ud (jf. udtale).    26.1) intr.: fremføre, hvad man har paa hjerte, tale frit frem ell. udrede, oplyse noget til bunds, aabne sit hjerte i en mundtlig fremstilling ell. samtale; ogs.: fuldføre sin tale; tale færdig. Moth.T40. Han vil ikke lade mig tale ud. Skuesp.III,2. 85. De er den første, jeg har kunnet tale ud til. De er saa forstaaende. SMich.Dommeren.(1921).142. Hvad er det, der trykker et Menneske Pennen i Haanden og faar ham til at tale frit ud om sit Liv og sine Tanker? Buchh.FD.7. se ogs. I. fri 3.6. tale rent ud, se III. ren 5.2.    26.2) trans.   (nu næppe br.) m. h. t. lyd, ord olgn.: udtale; m. h. t. meddelelse olgn.: fremføre; udsige. Grund-Regler for, om en Stavelse skal tales lang eller kort ud. LTid.1743.607. “Kuns Dette har jeg mod dig!” . . “Og Hvilket? Tael din Klage mod mig freidig ud.” Søtoft. Panth.237. *Tal Ordet ud | og stol paa Gud, | lad Strømmen det bortrive! Kaalund.142.   † i udtr. for at røbe noget, lade en nyhed, hemmelighed komme ud lil folk. *hand kunde icke liide, | At mindste Sager blev af Retten taled ud. Holb.Paars.312.   (nu l. br.) refl.: d. s. s. bet. 26.1. tal Dem kun ud! . . jeg skal høre. Ing.LB.III.219. da Karen ikke vilde spørge, maatte hun begynde af sig selv. Det lindrede altid lidt at tale sig ud til nogen. AndNx.M.256. 27) tales ved. (i perf. part., der i alm. undgaas, bruges taltes ell. (nu især dial.) talts (Moth.T39. Flemløse.184)). (oldn. talask við; jf. snakkes ved u. snakke 5; uden for den sp. 695¹⁰ nævnte anv. i rigsspr. højtid. ell. spøg.) tale med hinanden; samtale (især: paa tomandshaand, for at drøfte noget). Hvad er jer . . vederfaret siden vi taledes ved? Holb.Bars.V.7. “Jeg kand jo vel være hos, naar de taler sammen.” – “Ingenlunde; de maae tales ved i Eenrum.” KomGrønneg. II.242. *Et Lønbrev han skriver saa tankefuld med Sned: | “Du møde mig i Harrestad, der vil vi tales ved.” Hauch.SD.II.85. de havde været begejstrede med hinanden i deres Sjæles Festsal, havde taltes ved fortroligt og hyggeligt i Dagligstuen. JPJac.II. 104. “Farvel, tak for i Aften. Og hils. Vi tales ved.” Hun var allerede henne ved Døren. Branner.DK.158. i forb. have meget at tales ved (om): de blev sammen i Haven og havde meget at tales ved om. SvGrundtv.FÆ.II.85. vi har saa meget at tales ved, siden jeg fik Deres Brev. Schand. IF.139.   i trusler om senere haarde forholdsregler (hævn, revselse osv.). Saa din Fyldehund! sov nu først Rusen ud, siden skal vi videre tales ved. Holb.Jep.IV.3. *Med Staal i Haand vi tales ved. Winth.HF.268. Det var Dem, der ingenting vidste (men som har maattet ud med sandheden). Vi (dvs.: en inspektør og hans undergivne) tales ved. ErlKrist. DH.52.2.2 den talende film, se Film 2.1 S.   4.1 tale forbi hinanden, se forbi 1.1 S.    21a tale ned, lede et fly ned ved informationer fra kontroltårn olgn. de nødvendige informationer til, at et luftfartøj kan “tales ned” på hovedlandingsbanen. IngBygn.1958.413.sp.2.   24.1 De (: de to parter i ægteskabet) må komme væk fra den opfattelse, at “der er noget, som de ikke kan tale sammen om”. Bedre nerver.(1952).125.   

Tale-, i ssgr. af I. Tale ell. (især) II. tale (1-4), fx. (foruden de ndf. medtagne) Tale-akt, -begavelse, -delirium, -duel, -dygtig(hed), -dyst, -hastighed, -hemning, -institut, -kraft, -lethed, -melodi, -overførelse, -svaghed, -takt, -tempo, -vanskelighed.