Akeleje, en. [akəˈlaiə] (ogsaa, nu kun dial., Akelej ofl.). flt. -r. (ænyd. d. s., laant fra mnt. akeleye, jf. ty. aglei, ak(e)lei, ital. aquilegia, maaske af lat. aquilegus, vandsamlende (jf. II. Aa))  Aquilegia L., især om A. vulgaris L. JTusch.23.285. *Roser og Akkeleier, | Lavendel og Rosmarin | Skal staae i Havens Løkke. Winth.HF.324. Jørg.RB.63. jf.: Akeleie er vel en smuk urt, men har ingen lugt. siges om en smuk jomfru, som er tâbelig. Moth.A81. som spøg. poetisk udtr. for en snaps *Jeg var sgu saa glad for mig sel' og min Tørst | og Brøndums de smaa Akkelejer. SigfrPed.SS.13.