Gelé, en. [ʃeˈle, l. br. ʃeˈle^?] († Skelee. vAph.Nath.VII.629. Skalee. OeconH.(1784). III.46. Schelei. smst.I.216. Galee. Lægen. III.242). best. f. geleen [ʃeˈle^?ən] flt. geleer [ʃeˈle^?ər] (fra fr. gelée, af lat. gelata, perf. part. (fem.) til lat. gelare, bringe til at fryse; jf. Gelatine) 1) (kog.) afkog, saft olgn., der ved afkølingen stivner til en forholdsvis fast, elastisk masse (især om dessert, tilberedt med husblas, ell. frugtsaft, kogt med sukker). gode kraftige Kiødsupper og Geleer. Tode.VI.127. Gelee af Hinbær. Fruent. (1799).III.204. HavebrL.²306. jf. bet. 2: Salt-Vand (der koger) udi en Sølv Skee (afsætter) noget tykt og levret Væsen, som en Gelée. Ruge.FT.276.     aal i gelé (spøg.: i geled(der). Sal.²VIII.356), kogt aal i en ved husblas stivnet suppe. Const. Kogeb.49.  2) billedl. ell. overf., om tykflydende, (delvis) stivnet masse (der minder om gelé (1)). Herren bøjer sig i Geléen (dvs.: gadesnavset) og tager Genstanden op. StormP.HotelJazz.(1921).53. overf.: “Jeg hører til en anden Generation end De.” – “Ja, som har anlagt et moderne, koldt Staalpanser, men bag det bævrer den samme Gelée (dvs.: holdningsløshed) som altid.” Schand.F.469.  (ældre spr. Skalee ofl. Skaleje. Sort.Poet.85. Prahl.AH.230).   1 ål i gelé ell. (spøg.) geled ( ældre: FolketsNisse.1852.686. Uglen.14/5 1855.5.sp.1).    slang om pige i gennemsigtig regnfrakke: BornholmsSocial-Demokrat.16/8 1950.2.sp.2. Bom.S.II.190.   2 billedl. ell. overf. Hypnotisørens Blik .. stivnede til en udtryksløs Gelé. JacPaludan.VV.105. Han følte sig som Gelé, prisgivet den gamle, dødssyge Kvinde. JørgenNiels.VU.55.    3 (jf. Gallerte, Gelatine; ældre naturv.) gelédannende stof; limstof; gelatine. (kød) bestaaer .. af Liim eller Skeleje, (en Materie, som er opløselig i Vand) og af Trævlstof. JDTode.Sundhedsbog.(overs.1802).105.   

II. skel, adj. [sge^?l] (nu ikke i rigspr. skæl (skiæl). Holb.Berg.97. Slange.ChrIV.1291. NKBred.Luc.18. Mall.SgH.69. Feilb.(u. skjelet). – nu ikke i rigsspr. skelet. Reenb. II.272. Leth.(1800). jf. Feilb. –  (følt som) sideform af lign. art som moden (i forhold til V. mod) ell. dannet til skele som kælen til kæle ell. ved sammenblanding med præs. part. af skele: skelen (skælen), i best. f. skiælne: *Lossen, med sit røde, skiælne Blik (Oehl.(1835).III.135: Skiæleblik). Oehl.Helge.(1814).135). (ænyd. skel, skæl, glda. skælier, skellyæ (Brøndum-Nielsen.GG.II.211. jf. Skelliesvend); dels (jf. Feilb. u. skjelet) sa. ord som sv. dial. skjalg, oldn. skjalgr, dels (i nuværende rigsspr.-form) laant fra sideformen mnt. schel(e), hty. sche(e)l (oht. scelah, oeng. sceolh); besl. m. gr. skoliós, kroget, skæv, lat. scelus, forbrydelse; jf. skele, Skelliesvend, skeløjet; nu  (l. br.) ell. dial.) om person(s øjne): som skeler; skelende; (om person:) skeløjet; ogs.: som har en fejl paa øjnene olgn. *Siger mig, Strange! før jeg (dvs.: dronning Dagmar) kommer i Land: | hvo er den skele Svend, der rider paa Sand (dvs.: kong Valdemar)? Folkeviser iUdvalgvedSvGrundtv.(1882).417 (jf: *han haver ej uden ét Yve (dvs.: øje). smst.; sml. Skelliesvend). skêl (er) den som er vînd øiedt, som sêer hen i den anden verden, hvîß âsŷn er fordreiedt. Moth.S268. han er skel. UfF(Sønderjyll.). overf.: *Tidens Tarv forhandles i et Rund | Af skele Statsmænd og af blinde Fyrster. Bagges.V.9. talem. (jf. blind 1.2 og Skelevip, skeløjet): bedre (er) at være skel end blind. Mau.570. Moth.S268. VSO.   især i forb. skele øjne ell. blik(ke) (NMøll.E.48) olgn., i alm. (billedl.) i udtryk som se (en ell. noget) an ell. se paa (Moth.S268. OecMag. I.28) ell. anse (FrHorn.Proc.A8^r. Holb. Skiemt.E4^v. Mall.SgH.69. Bagges.NK.144) (en ell. noget) med skele øjne, (jf. I. anse 1.2, se 11.3) se misbilligende, fjendtligt, misundeligt (“skævt”) til; misbillige osv. *(han) i vor Krigers Vold, den Skat, han lurte paa, | Med skele Øine saae. Wess.121. Avindsygen, der ikke med skeele Øine skuuler til det Store og Ædle. Basth.Tale.(1782).30. (man) ser dog nu atter den Sag an med lidt skele Øjne. PVJac.Breve.124.   adv. skelt. *Bassen (dvs.: i et orkester), som skeelt Noderne maa læse. Marton.HB.48. især (jf. Skelseende; overf.): se skelt paa ell. til (en). Moth.S268. *(præsten) saae skeelt | Til Pastor Flint, der vakte tidt hans Galde. PalM. AdamH.I.36.

skele, v. [ˈsge·lə] (nu ikke i rigsspr. skæle. Reenb.Æ.61. Mall.G.37. Oehl.ND. 160. jf. Feilb. Esp.293). -ede, part. -et, ell. (nu l. br.) -te, part. -t [sge^?ld] (jf. Moth.S 269). vbs. jf. Skeleri. (sv. skela, no. skjele; fra mnt. schelen, hty. schielen; til II. skel; jf. Skelevip) 1) i egl. bet., som udtryk for blikkets retning.    1.1) om det forhold, at en persons øjne ikke ser helt i samme retning; spec. (med.) som udtryk for en varig (medfødt ell. erhvervet) fejl stilling af øjnene, saaledes at synsakserne ikke krydses i det punkt, der iagttages (men dette ses med det ene (iagttagende) øje, medens det andet øje sigter forbi); ogs. om det enkelte øje, der ikke sigter mod det iagttagne punkt (i udtryk som skele paa det venstre, højre øje, det skelende øje olgn.). skele (er) at være vîndøied, forvende øiene. Moth.S269. Skeelen og andre Øyensygdomme. Lægen.VIII.201. endskiønt Øinene sadde ganske . . lige i Hovedet paa ham, saa saae han dog alle Tiider paa tværs, som om han havde skielet, og det giorde han af Ondskab. Biehl.DQ.II.137. *Hæsligt er hans hele Væsen, | Øiet skeler, skæv er Næsen. Heib.Psyche.27. hans smaa Øjne, hvoraf det ene skelede en lille Smule indefter. Pont.UE.² 23. Panum.653.    1.2) især m. adv. ell. præp. til angivelse af blikkets retning: se (rette blikket, øjnene) skraat til siden, ud af øjekrogen; kigge skævt, skraat; skæve; skotte. (ofte (m. overgang til bet. 2) med særlig forestilling om hemmeligt, underfundigt, listigt blik olgn.). min Vert . . havde begyndt Tid efter anden, at skeele meer og meer mistroisk til mit storseglede Brev. Ew.(1914).IV.325. Troer De, Hr. Lieutenant! at jeg ikke forstaaer, hvad Deres (forelskede) Skeelen, og Skotten, og Sukken, og Pusten betyder? PAHeib.Sk. IV.4. *Kragen spanker om med Skaden | Højt paa Rygningen af Laden, | Skele til det tamme Kræ. Blich.Træk.7. Et Øieblik efter blinkede en lille Flamme . . Jeg kunde ikke undlade at skele frem under Hatten; – det var Fyrsten, der tændte sig en Cigar. Bergs.PP.602. en Månedstid bagefter (valget) gik Folk og skelede efter hverandre. RibeAmt.1924.141. Der blev nikket og skelet ud af Øjenkrogene. ErlKrist.DH.191. m. (refl.) hensobj.: (han satte) sig forover paa Stolene (for) at skele sig til (dvs.: liste sig til at læse) Titlen paa den Avis, man holdt i Haanden. Pont.FL.(1892).25. om haanligt, foragteligt blik: *Ham (dvs.: Wessel) Evners høie Fortrin aldrig lærte, | Paa enkelt Daare haant at skeele ned. Pram.II.53. POBrøndst. Overs.afÆschylos: Orestias.(1844).124. 2) uden (tydelig) forestilling om blik, som videre anv. af bet. 1(2).    2.1) (“usædv.” Levin; nu mindre br.) især i forb. m. præp. til: betragte med uvilje, fjendtlighed, ringeagt, misundelse; se skævt til. *En Luttersk Kirke Han i Prag opbygge vil, | Og Paven gandske vist vil skiele fælt dertil. ChrFlensb.DM.I.6. *Lad følesløse Daarer til os skele, | Lad Nid bagtale vores ædle Lyst. Bagges.SV.193. (tidsskriftet “Athene”) skeeler til Roskilde-Riim m. m. som om det var ingenting mod de Smaavers i Prøverne. Grundtv.LSk.4. Nationerne, fortabte hver i Kjærlighed til sig selv . . staae skelende og avindsyge overfor hverandre. HNClaus.N.7. *bort (dvs.: fra kirkegaarden)! her skeler Dødens Dvale | Til Livets Held. Bødt.D.(1870). 236. Han skielede rigtignok lidt ved det (dvs.: saae det ugierne), men maatte finde sig deri. VSO. jf.: man betragter ham med et skielende Øie, thi, som Seneka siger, misunde gemene Folk altid dem, som de burde beundre. Junge.310.    2.2) m. præp. efter ell. til: (paa dadelværdig maade) lade visse (bi)hensyn (til fordel, publikums gunst olgn.) være bestemmende for sin adfærd (handling, tale olgn.). *Skal vi . . sætte al vor Lid . . | Til deres Ord, som . . skele til enhver den Fordeel, | Vi kunne skaffe os? JHSmidth.Messenierne.(1813).64. en for en Forfatter uværdig Skelen efter Fordeel. Kierk.Bl.40. en (forfatter) som under Produktionen hverken skeler efter en Plads paa Damesybordene eller efter Ros i Dagbladenes Spalter. Brandes.MG.327. havde han ikke selv noget liggende, skrevet i en fjern Tid, i Begejstring, uden Skelen til Publikum. JacPaludan.S.163. jf.: Staten (bør) ikke skele til et Par Millioner mere eller mindre i Underskud. JernbaneT.¹/₅1938.2.sp.4. 3) (fra ældre ty. schielen, i bet.: spille i forsk. farver (nu: schillern); jf. II. skilre) † fremtræde med forskellige farver; spille i forskellige farver. Nuancer og skelende Overgange. JFBergs.HK.290.

Skelé, en. se Gelé.

Skelee, en. se Gelé.