Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
5 resultater
Blød,1
  I. Blød, en. [blø?ð] uden flt. (ænyd. d. s., sv. blöt; af II. bløde; jf. no. blot, blødgørelse) udblødning i vand. Kiødet . . behøver en stærk Blød.VSO.    nu kun i udtr. som lægge, sætte, ligge, staa i blød, tage op af blød. Holb.Paars.233. Bygget bliver først sat i Blød og siden tørret til Malt.Hallager.31. *I min Tid spiste man Øllebrød | Og Bergefisk, som var lagt i Blød.Oehl.SH.27. (vasketøjet) lægges i Blød i lunkent Vand.VortHj.IV3.267. (ærterne) maa have staaet i Blød i nogle Timer. FrkJ.Kogeb.126. SjællBond.78.   (overf., nu kun spøg.) *Min Jesu blodig Møye . . | Staaer malet for mit Øye, | Og legger det i Blød (dvs.: væder det m. taarer).Stub.11. *Staar man paa Dækket, bli'r man lagt i Blød (dvs.: bliver gennemvaad). Drachm.DJ.I. 114.    lægge sit hoved (ell. hovedet olgn.) i blød, (ænyd. d. s., sv. og no. tilsvarende udtr.; især spøg.) anspænde sin tænkeevne; bryde sit hoved; spekulere. her maa du legge dit Latinske Hoved i Blød.Holb. Tyb.IV.12. læg dit Hoved i Blød! Udfind et hurtigt og virksomt Middel.Hrz.XVIII. 110. Pont.UE.50. jf.: *da jeg var et Barn, var Vers al min Handtering, | De lagde hemmelig mit Hoved udi Blød (dvs.: voldte mig hovedbrud). Falst.Ovid.105.    lægge (en) i blød, gennemprygle. (Kalk.I.232). “Høres undertiden i daglig Tale”.VSO. (jf. Kalkblød ).    *Har Gud ey sit riis i blød. Brors.SS.I.80. For tre Aar siden advarede Gud os ved en græselig Planet: at han havde riiset i bløed til os. Agerbech.Præd.(1746).42. se ogs. II. Ris 4.3.    lægge sit hoved i blød. lægge sin hjerne i blød, se Hjerne 2.1.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Blød,2
  II. Blød, subst. (ænyd. d. s.; af III. blød (jf. I. Blaa, Dyb olgn.); sj., især dial.) d. s. s. I. Bløde. Støvlerne, der sank i Blød.Fr Poulsen.R.106.d.s.s. I. Bløde. Isen (var) for svag til at bære (is) Baadene; (de stak) Kølen igennem – “gik i Blød”, som Folkene udtrykte sig. Da.Jernbaneblad.1/3 1893.3.sp.2.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
blød,3
III. blød, adj. [blø?ð, i ssgr. ˈbløð-] Høysg.AG.5. intk. -t [blød] smst.6. (æda. bløtær (Harp.Kr.159. AM.), oldn. blautr, oeng. bleat, elendig, ty. bloss, bar; jf. II. blot   i bet. 4 har ordet (ligesom no. blaut, sv. blöt) optaget i sig oldn. blauðr (no. blaud, jf. sv. blödig), svag, fejg, oeng. bleaþ, ty. blöde) 1) m. h. t. tryk ell. berøring: som let giver efter for ell. lader sig paavirke af tryk; som ved berøring gør et behageligt (ikke stærkt) indtryk (især mods. haard).     1.1) om masse (metal olgn.; mods. haard, fast), tøj (mods. haard, stiv, ru, grov) m. m. en Pottemager, som . . ælter det bløde Leer.Visd.15.7. de, som bære bløde Klæder, ere i Kongers Huse.Matth.11.8. (jeg) skiød en Vild-Kat, hvis Skind var deylig blødt.Robinson.I.113. Denne Kniv er alt for blød i Eggen.VSO. (jf. silkeblød:) Dette Stof er blødt som Silke.smst. (om fugtigt, sumpet jordsmon:) Træarter, der vokse paa “blød” dvs.: fugtig Bund.Sal.III. 211 (jf. Blødbund). et blødt søm (dvs.: som let bøjer sig). Levin. skrive med en blød pen, en blød blyant  en blød børste  en blød sten (dvs.: som man let kan ridse i)   bly er et meget blødt metal  en blød (dvs.: mør, især overmoden) pære  blød(t) som voks  blød hat, se Hat. jf. (overf.): *Fødelandet, veed jeg, har en Lænke, | Blød at bære.Blich.D.I.70. (jf. 3.1:) Hundens . . Natur er af blødt Stof, som let lader sig forme.Bogan.I.165.      i særlige forb.: blødt brød, dels sømandsudtryk om alm. brød i mods. til beskøjter (StBille.Gal.I.130), dels (især jy.) om wienerbrød (Feilb.IV.51). blødt flæsk, (fagl.) flæsk, som mangler den fornødne fasthed. LandmB.II.336. den bløde hinde, (anat.) den inderste hjernehinde; karhinden; pia mater. Panum.290. blød kode, (fagl.) for stærkt hældende kode; gennemtrædende kode. Sal.X.718. blød mad, (nu næppe br.) mad, som er let at tygge ell. fordøje. VSO. blød ryg, (fagl.) lang, svajende ryg hos heste; svag ryg. LandbO.II.602.  blødt vand, vand, der kun indeholder faa uorganiske stoffer, især: kalkfattigt vand. OpfB.1III.195. Regnvand . . er det blødeste Vand, som overhovedet findes.VortHj.IV3. 266.  bløde æg, (dagl.) blødkogte æg. VSO. S&B.      1.2) om hvile-, sidde-, liggeplads olgn. En blød Seng.VSO. Han hvilede de opsvulmede Fødder paa en blød Skammel. Ing.KE.II.121.   ordspr. moderens skød er blødere end blød  Mau.6553.   som adv. *(en kone) Som kand pultre ved hans Hoved, | At hand blødt og sødt faaer soved. Wadsk.15. *Vognen er væltet! – naa, den ligger blødt.Hrz.D.I.98. han faldt blødt (dvs.: slog sig ikke)  (l. br., jf. 3.3:) (hun) hører ham gaa blødt inde paa Gulvets Tæpper.JPJac.I.4.   (talem., nu l. br.) rede blødt under sig, skaffe sig et mageligt leje ell. sæde; overf.: skaffe sig et mageligt liv. VSO.    1.3) om legemsdele olgn.: uden fremtrædende benbygning, haarde sener ell. fast muskulatur. *Hun er sød, | Hun er blød, | Hun er smal om sit Liv.Winth.I.200. *Den (dvs.: en hundehvalp) var saa buttet, saa trind og blød.Kaalund.223.  den bløde alder, barnealderen (jf. oldn. af blautu (barns)beini). VSO. (bibl.:) Abraham . . hentede en blød (dvs.: ung, spæd) og god Kalv.1Mos.18.7.     1.4) uegl.: blød haand, haand, som griber, holder, føres (olgn.) med lempe ell. blidhed. (hesten) er saa kjælen – Man skal have en blød Haand (dvs.: som ikke holder for fast) for at ride den.Gjel.R.7. Bogan.I.27.   om hest olgn.: være blød i munden, have en blød mund dvs.: være følsom for bidslet (tømmen), være let at styre (jf. blødmundet). LandmB.II.222.  2) (jf. ty. blöde, blödsinnig, aandssvag; i da. m. hentydning til en blød dvs.: overmoden frugt; jf. 1.1 og mør; dagl., spøg.) angrebet af hjerneblødhed; sindsforvirret; idiotisk; ude af stand til at tænke fornuftigt; taabelig. *Være haard mod Kolleger i Graven!! | Nej saa maa man saagu være blød.Blækspr.1895.40. JVJens.D.190. om ytring, handling olgn.: disse mange Fruentimre gav os saa megen blød Snak over Bordet.HHans.PD.65. hun vil have Forretning nu her i Byen, men jeg siger, det er blødt.KLars.GV.134. Tilsk.1919.I.192.    blød paa (ell. i) hjernen (vulg.: paa pæren, bergamotten olgn.; se Dania.I. 224.III.62), d. s. Saadan at sidde halve Dage og glo paa en Told med en Pennefjer i – det maa man jo kunne blive blød i Hjærnen af.Bøgh.II.232. 3) (overf.) uden forestilling om tryk ell. berøring.    3.1) om person: som er let modtagelig for indtryk. Du var min Ungdoms Lærer, Du dannede allerede Barnets bløde Siel.Mynst.Tale.(1830).9. PalM.I.156.    m. h. t. følelseslivet: som let røres; følsom; (let) bevægelig. (brevet) er saa rørende, at jeg, som er et blødt Gemyt, ikke kan andet end være inderlig rørt over det.KMRahb.11. *Før var jeg for stolt til at klage; | Man bliver blød paa de gamle Dage.Oehl.SH.62. Jeg blev blød (dvs.: rørt), jeg fældede Taarer.HCAnd.XII.227. naar han i Tusmørketimen satte sig til sit gamle Klaver og klimprede derpaa . . var han saa uendelig blød, stundom vemodig, og der var noget Svømmende i hans Øje.Birkedal.O.I.160. jeg er selv egentlig en blød Natur – – Ja du ler! Rode. SF.52. nu kan man ikke sige . .: hun er blød; det må hedde: hun er så blød, eller: hun er blød af sig, hvis man ikke vil udsætte sig for, at et vittigt hoved spør, om hun da ikke skal på (sindssygeanstalten) Oringe (jf. bet. 2).Hjortø.OS.110.    m. h. t. viljeslivet: som let retter sig efter ell. giver efter for andre; føjelig; eftergivende; ogs. nedsættende: viljesvag; slap. dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Herrens Ansigt.2Kg.22.19. (han) var en hyggelig og stille Kollega, blev en blød og omgængelig Overordnet.Schand. BS.390. Der klages over, at Folkehøjskolerne fostrer en blød og holdningsløs Slægt. JJessen.A.14. jf.: Efter tre ugers forløb var arrestanten blevet så blød (dvs.: “mør”), at han tilstod det hele.Hjortø.OS.111.   om børn, der let lader sig forknytte. han kan nok gjøre Spilopper; men han er nem at kyse, for han er saa blød.AntNiels.FL.II. 138.   blød om hjertet, som er i en mild ell. medgørlig sindsstemning. *en Fader . . bliver blød om Hiertet, naar det angaaer | Hans Barns Befrielse.Hauch.R.151. PalM. IV.353. Schand.TF.II.214.    3.2)  blødagtig; kælen (jf. 4.2). de Perser vare bløde og Qvindagtige.Holb.Intr.I.25. Ei sætte (kvinderne) Priis paa den bløde Mand. Suhm.(Rahb.LB.I.122). *Du er Italiener . . | Hos Jer man vænnes til et blødere Liv. Hauch.DV.II.60.    3.3) om lyd og synsindtryk: som ikke gør voldsomt indtryk; som er uden bratte overgange ell. skarpe omrids; afdæmpet   om lyd (toner). (hans) rene, bløde Fløitespil.Ing.LB.II.58. *Min Haand er ej saa haard, | At jo til Liv jeg kalder | Endnu en blød Akkord (dvs.: paa guitaren). Bødt.SD.53. hun hører . . den bløde, klappende Lyd af sine nøgne Fødder paa de isnende Stentrin.JPJac.I. 4. (jf. 1.4:) denne klaverspiller har et blødt anslag      som overs. af Mol: Blød Treklang eller Trelyd.MusikL.(1801).33. HCFLassen.Musik.Haand-Lex.(1826).    om sprog(lyd). Dansken, som er et blø̀dt spròg. Høysg.AG.6. (alle sprogene) fra Attikernes bløde tunge indtil de Svenskes klangfulde mål.NMPet.Afh.I.332. Bang.DuF.228. om enkelte lyd (nu sj. i fagl. spr.): b kand òg kaldes blø̂d at regne imod p.Høysg.AG.5. Levin.Gr.I.7. et blødt s (dvs.: stemt s)  det bløde d (dvs.: d udtalt som aaben lyd)  Madv. LatSprogl.5. den bløde svenske (og norske) udtale af k, g og sk.VilhThoms.GS.60.    om synsindtryk. det bløde Halvlys under Hvælvingerne.JPJac.II.381. bløde farver (mods. stærke ell. skrigende)  (jf.1.3:) bløde linier (dvs.: velafrundede)     3.4) (nu l. br.) om hvad der virker paa sindet: mild; venlig; indsmigrende. hans Ord ere blødere end Olie.Ps.55.22. Mon (Leviathan) skal . . tale bløde (1871: milde) ord for dig? Job.40.22 (Chr.VI). Grundtv.SS.IV.237. en smuk, mild og blød Sommeraften.Tops.II.388. Han holdt mest af det Barnligste og Blødeste, vi kunde finde, som Ingemanns Morgen- og Aftensange.Schand.F.485. (jf. 3.3:) *Skøn Jomfru! imens I kvæder saa blødt, | Ret som Fiolens Strænge.PMøll. I.12.    4)  uden styrke, kraft, mod olgn.    4.1) i legemlig henseende: kraft(es)løs; svagelig; svag. jeg er endnu blød, da jeg er salvet til konge.2Sam.3.39(Chr.VI). Kongen . . var en blød og skrøbelig Herre.Holb.Heltind. II.142.   om synsevne (jf. ty. blöde augen samt blødsynet). Naar en Hest haver et bløt og svag Siun.HesteL.(1703).A5r. jf. VSO.    4.2) (jf. 3.2) modløs; fejg. lader eders hierte ikke blive blødt (1871: modløst).5Mos.20.3(Chr.VI). *Er nogen bløød og fej, hand gaa kun flux til side.LThura. Poet.292. Grundtv.PS.IV.93.1.1 (jf. bl.a. dun-, fløjls-, silke-, smør-, uld-, voksblød ). en blaastribet (skjorte) med bløde (mods. stivede) Manchetter. PolitiE.Kosterbl.13/9 1923.1.sp.2. Der var et blødt Tæppe paa Gulvet, men kun nogle spartanske Stole og en Skrivepult. Kirk.NT.158. Han havde taget en blød (: ikke stivet) Skjorte paa til sin Smoking. NovelPolMag.(1940).76.    i særlige forb. blødt brød. om alm. brød (mods. hårdt skibsbrød) MR.1698.71. 4 Pd. hart eller 6 Pd. blødt Brød. Cit.1729.(MeddGrønl.1936.III.192).   om wienerbrød (jf. Blødbrød S ). han har været ha' (: her) saa tit og faaet en Kaffe med blødt Brød. Soya.BM.54. LangelandskO.I.99.    blød flip, se I. Flip 2. den bløde gane, se I. Gane 2. bløde hagl, se Hagl 1.1. blød hat, se Hat 1.1. blød hejre, se II. Hejre. blød lodning, se II. Lodning 1. blød nougat, se Nougat. blød pakke, (efter børns spr.) gavepakke der indeholder tøj (og ikke fx. legetøj). Pol.16/12 1952.Till.2.sp.4. Information.30/4 1955.1.sp.1. blødt porcelæn, se Porcelæn 1. blødt stål, se Staal 1.1. bløde stråler. “Bløde” røntgenstråler, kaldes de udstrålinger, der fremkommer ved forholdsvis lave spændinger, og skal have en ualmindelig evne til at gennemtrænge stof. IngBygn.1954.82. bløde stråler (radiologi) soft rays. AWarrern.DaEngTeknO.2 (1957).40. blød sæbe, se I. Sæbe 1.2. blødt tag, se I. Tag 1.1. blødt træ, se I. Træ 2.2. blød trøffel, se Trøffel 2.   blødt vand. ældre: Blødt Vand (Regn-, Snee- og Flodvand). Harboe.MarO.   bløde æg. vi nød .. et Maaltid med bløde Æg, som vare kogte i denne Kilde (: Geysir). FFBock.Oplevelser.(1891).13.    substantivisk: blødt, (ældre jarg.) som betegnelse for ekskrementer, lort. (monumentet) kunde passende udføres i Blødt. Hr.Sørensen.9/1 1862.5. vi haabe at den danske Regjering tilstiller ham Fortjenstmedaillen i Blødt. smst.2/1 1862.6.   1.2 en god samvittighed er en blød hovedpude, se Samvittighed 1.2.   1.4 blød hånd. Vi lader os ikke bluffe af den bløde Haand. En handlekraftig, retlinjet liberal Opposition kræver Situationen nu af vort Parti. Kbh.24/4 1924.5.sp.2.   2 tåbelig. (jf. blødhjernet ).    Have en blød Plet – i John Rays engelske Samling Ordsprog, 1670 findes: To have a soft place in one's head. Vogel-Jørg.BO.228. Han har et blødt Punkt (paa Hjernen). Borries.P.45. blød i bolden, i nødden, på pæren olgn., se (ogs.) I. Bold 3 S, I. Nød 2.2, I. Pære 4.6.   3 uden forestilling om tryk ell. berøring. 3.1 om person: som er let modtagelig for indtryk. m.h.t. følelseslivet. han fik Øje paa Karlens syge Udtryk og blev blød i Sindet. ErlKrist.DH.122. Hun havde som Barn været blød af sig, som ung Pige var hun grum. KBlixen.SA.87. du er for blød, lille broder. Der er ingen skam i det. Branner.IN.243.    m.h.t. viljeslivet: eftergivende. (forliget) kom til Verden i 1894, idet den bløde Del af Venstre og en stor Fløj inden for Højre .. naaede hinanden. SvendThorsen.Danm.Rigsd.(1947).17.   3.3 om lyd og synsindtryk: afdæmpet. om sprog(lyd). blødt b, d, g, se B 1 S, D 1.2, G 1. det bløde o, se I. O 1.    om synsindtryk. Lyset er blevet tilstrækkelig spredt, og .. det Billede, man paa denne Maade faar, er blødt og harmonisk. Stockholm.Foto.70. *Bløde disse Skygger glinse | som ved Pinsetid i Maj. SophClauss.P.9. Hun stod i det bløde lampelys. FrankJæger.JL.17. om linier ell. former Nederdel med 4 bløde (: upressede, ikke skarpe) Læg foran. Varehus.1946.5.    3.5 om smagsindtryk, spec. m.h.t. vine (jf. III. rund 2.3 slutn.). Dog siges det (: ordet sammensnærper) i Særdeleshed om Vine; da det modsættes: blød og ansees for en Feil. VSO.VI.105. bløde, bouquet- og farverige (rød) vine. Vinordbog.(1951).13.    3.6 m.h.t. bevægelse ell. forandring: uden ryk ell. brat overgang; jævnt glidende. bløde, sejge, fjedrende Bevægelser. JPJac.(se u. I. fjedre 2.1 ). *med lange, bløde Tav. revyvise 1915.(se II. Tag sp.540,46 Den nye Statsminister har tilsigtet et blødt Systemskifte. Kbh.24/4 1924.5.sp.1. Blød igangsætning. IngBygn.1952.nr.21.annoncer.6. blød (i) ny bill. brug: 'lempelig', 'gradvis'. NyeOrd1955-75.    3.7 i særlige forb., om andet end person: som let giver efter for påvirkning; svag; ogs.: af forholdsvis ringe kvalitet. blød mellemvare, se Mellemvare S. blød puls, se I. Puls 1. blød valuta, se Valuta 2.2   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
bløde,3
  III. bløde, v. [ˈblø·ðə] præt. -te [ˈblø(·)də] ell. (sj.) -ede (CBernh.IV.398); part. -t [blø(?)d] ell. (sj.) -et. vbs. -ning ell. (sj.) -else (VSO. MO.). (æda. bløtæ (AM.), oldn. bleyta; afl. af III. blød) 1) fjerne stivhed ell. haardhed, nu kun v. hj. af vædske; blødgøre; opbløde (nu især (jf. bet. 2): ved at lægge i blød); udbløde.     1.1) i al alm. Vilde (munkene) hvile sig, saa maatte Biergene bløde sig, og tage Skikkelse af Stoele. Holb.Kh.674. De bruge . . blødende (nu: blødgørende) Omslag til Pestbylderne. Tode.ST.II.79. *Marmor kan ved Vandets Draabe | Blødes.Trojel.II.104. at sidde (som en skomager) paa den lille Stol og bløde Læderet og banke det og skjære til.Winth. VIII.261. *jeg blødte ham (dvs.: en hest) Skoften, | lod ham gumle i Ro.Rich.I.196. *Dagen bød paa Stokfisk | – og den var blødt i Vand.Drachm.PHK.1. Const.Kogeb. 214. jf. Grundtv.SS.IV.116.    bløde op, opløse ell. gøre blød igen ved hjælp af vædske. At bløde Limingen op.VSO. gammelt kit kan blødes op med fernis      bløde ud, fjerne stivheden helt fra noget ved at lægge det i blød; udbløde. Moth.B268. e. alm.    1.2) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog (overf.) formilde (jf. III. blød 3.1). *jeg iler | At bløde Nannas ædle Siæl med Taarer.Ew.V.51.   gøre veg. *Det solblaa Hav, som gør Kysten vaad, | har blødet Racen, som bor derpaa.SophClauss. P.3. 2) gøre (helt) vaad; (gennem-) væde.    2.1) m. person-subj.; nu kun om at lade en svamp, klud olgn. opsuge (fyldes med) vædske. Tag Bomolie, og varm den, og blød en ulden Klud der udi.HesteL. (1703).B8r. pulveriseret Svovl, hvilket han med Vand haver blødet, og deraf giort en Kage.Holb.Ep.III.386. (jeg) bløder mit Leie med Taarer.Ps.6.7(Lindberg).    2.2) om vand, især (stærk) regn, der gør noget vaadt ell. gennemblødt. Den Regn bløder igiennem.VSO. Vandet piblede frem og blødede Sneen i den nærmeste Omkreds.C Bernh.IV.398. *Hist blødte Regnen, her brændte Solen.Drachm.DM.190. *Sko og Skørter blødt' af Regn.SophClauss.P.16. det blev blødende og varig Grøderegn.JVJens. HF.132. SjællBond.107. upers.: det bløder godt (dvs.: regner stærkt og godt)  jf. Moth. B267.part. -et ( den udblødede Krap. CVarg.Farve-Bog.(1773).51. Silden (er ikke) nok udblødet. VVed.H.375). vbs. -ning    (se I. Blødning S ).   1 blødgøre; opbløde. 1.1 De Julekort, De har modtaget i Aar, kan godt bruges en Gang til, hvis De .. retter Adressen og bløder Frimærket af. Pol.8/1 1942.11.sp.3.    bløde op. i videre anv. Landevejsrytteren begynder normalt 1. Januar med at “bløde Musklerne op”. Sportsleks.I.210. Hans nysgerrighed og beundring blødte Munk op. De gamle historier, som ingen gad høre på mer .. blev levende igen. TageSkou-Hansen.Medløberen.(1973).109.    bløde ud. *Hun blødte, som en Klipfisk ud sin Hierne, | Og vilde meer end gierne | Hans Givtermaal udføre. ChrBorup.PM.66.    i udtr. for at drikke ell. blive beruset. når niddingen (: gnieren) bliver blødt, så giver han, se Nidding 2. bløde tænderne, se I. Tand 1.6. have fået blødt tuden, se I. Tud 2.1.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
bløde,4
IV. bløde, v. [ˈblø·ðə] præt. -te [ˈblødə] ell.  -de (Pamela.I.281) ell.  -ede (Hauch. IV.308. Mynst.Præd.I.92). vbs. -ning (s. d.). (æda. bløthæ (AM.), oldn. blœða; afl. af Blod) 1) miste blod; give blod fra sig.     1.1) i egl. bet. Han slog mig paa Munden, saa jeg (nu hellere: den) blødte.VSO. Saaret bløder.smst. min Næse var sprungen op at bløde.JJPaludan.Er.15. *Men Kongen agter ei sit Hjertes Bløden (dvs.: ved et spydstik). Hauch.SD.II.65. soldaten var saaret og blødte stærkt  min næse, finger osv. bløder  (upers.:) Moderen (ser paa drengens knæ): Naa, det er den Rift. Det bløder virkelig lidt.Hjortø.(BerlTid.28/11919. M.18.sp.2).   m. adv.: det bløder igennem (dvs.: blodet trænger igennem forbindingen, tøjet olgn.). VSO. bløde op (igen), (nu næppe br.) om et saar: begynde at bløde paa ny. Moth.B402. VSO.   m. obj. (og obj.- præd.), især i bløde sig ihjel, (nu l. br.) dø af blodtab; forbløde. VSO. MO.jf. (overf.): *Og vi bløde | Os tildøde, | Er ei du (dvs.: Jesus) til Hjælp bered.SalmHus.541.2. (nu næppe br.:) At bløde sine Klæder over (dvs.: bløde, saa at tøjet gennemvædes ell. overstænkes med blod). MO. VSO. (l. br.:) bløde sin Seng fuld.S&B.   (sj.) da han saa hende, blev han blødende rød (dvs.: blodrød).Bang. L.201.    1.2) (især højtid.; nu l. br.) ofre sit blod; lade livet. *(Stefan) frivillig vilde bløde, | Med sit Blod sin Troe beskrev. Kingo.204. *Nu skal du bløde for Saxen (dvs.: dø, fordi du har klippet haaret af Sif). Oehl.NG.129. (de) maatte . . bløde for Sværdet eller omkomme i Luerne.Molb. DH.I.176. I saadanne Tider . . var det, at Apostlene lærte, at Martyrerne blødede. Mynst.Præd.I.92. baade Elsdyr, Rensdyr og mindre Hjorte maa bløde for (lossen). BMøll.DyL.I.74.      1.3) (især poet.) billedl., i udtr. for stærk, dyb sorg. et blødende saar, om en bestandig vedvarende ell. fornyet (sjælelig) smerte. en mindre unobel eller rovgerrig Sejerherre (havde) ikke . . tilføjet den nu ydmygede lille Nation et evig blødende Saar.Schand.O.II.209. jf.: Det Saar, jeg ved hendes Død modtog, blødede derfor meget længe.Hauch.IV.308. Schand.F.487.jf.: *En Urtegaard med Torne . . | Hvor saaret jeg skal bløde.SalmHus.494. 4. mit hjerte bløder, jeg føler stor, dyb, inderlig sorg, smerte; er meget bedrøvet olgn. mit Hierte bløer i mit Liv, naar jeg seer, at mand giør fremmede Folk uret.Holb. 11J.II.1. *Hjærtet, som i Kongebo | For Bondens Lænker blødte.Grundtv.PS.VI. 382. Schand.IF.95. Holstein.D.214. jf. (ogs. talespr., ofte spøg.) med blødende hjerte. denne besluttede nu, skjøndt med blødende Hjerte, at (hun) skulde forbindes med sin Elskede.Hauch.IV.382. Konditor D. . . har saamænd, med blødende Hjerte, maattet lægge paa Tærten.Leop.TK.3.  2) overf.    2.1) om planter: udskille vædske fra et beskadiget sted. VSO. Warm. Bot.409. jf. (poet.): *(min fod) bærer mig fremad (hvor) Bærret har blødt (dvs.: er knust). Hjemmet.1913. 766. sp. 1.    2.2) blødende brød, betegnelse for brød, der pludselig viser sig som dækket af blod, idet det er inficeret af den saakaldte vidunderbakterie. Sal.2III. 504.    2.3) (dagl., spøg.) komme af m. (mange) penge; punge ud (jf. ty. einen bluten lassen og bluten müssen, eng. bleed; billedet hentet fra aareladning; jf. Aareladning slutn.). Schand.UM.157. unge . . Damer paa Moden . . fik en fuldstændig Garderobe paa Kredit. Vedkommendes senere . . Ægtemand maatte da bløde.Drachm.DJ. II.229. dersom det blot var de Rige, der kom til at bløde (dvs.: ved beskatningen).Hørup. III.53. mange Fremmede (dvs.: i Italien) maa bløde dygtigt.JLHeib.It.14. Ved du, hvad jeg maatte bløde for den sidste Erhvervelse?Bergstrøm.L.9. 1 miste blod. 1.1 menstruere. da De nu bløder hver fjortende dag .. må jeg råde Dem til at blive undersøgt. Alt for damerne.6/1 1953.22.sp.3.   1.3 billedl. blødende hjerte, som plantenavn. JohLange.DanmPl.I.375. smst.486.    om et krigsramt ell. politisk omstridt landområde. det enestaaende (: alenestående) , blødende Danmark. Jyllands Oversvømmelse af de overmodige Fjendeskarer (i 1848) var en haard Prøvelse. Ing.EF.VIII.177. blødende grænser. i december 1933 gjorde (P. Munch) opmærksom på, at hvis Tysklands andre “blødende grænser” blev bevaret, kunne der være fare for vor grænse. Danm.i30'rne.(1968).357. Den blødende grænse. (Israel og araberne). AvisKronikIndex.1955.284.   2 overf. 2.4 (jf. Rosenblod; poet.) m. tanke på den blodrøde farve. *Og venligt ved Graven i Voldenes Læ (i Kbh.) | Bløder kun frodige Kirsebærtræ. Oehl.XX.162(år 1816 ). *Og Roserne .. | visnende blødes (sic) i vellystig Duft. Rørd.StummeStrenge.(1906).98. *de røde Mure bløder imod den sorte Muld. PlaCour.TD.20.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 2, udkommet 1920.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag